Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
Alleluia. ALEPH. Beati immaculati in via: qui ambulant in lege Domini.
2 Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
Beati, qui scrutantur testimonia eius: in toto corde exquirunt eum.
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
Non enim qui operantur iniquitatem, in viis eius ambulaverunt.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Tu mandasti mandata tua custodiri nimis.
5 O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
Utinam dirigantur viæ meæ, ad custodiendas iustificationes tuas.
6 Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
Tunc non confundar, cum perspexero in omnibus mandatis tuis.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Confitebor tibi in directione cordis: in eo quod didici iudicia iustitiæ tuæ.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Iustificationes tuas custodiam: non me derelinquas usquequaque.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
BETH. In quo corrigit adolescentior viam suam? in custodiendo sermones tuos.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
In toto corde meo exquisivi te: ne repellas me a mandatis tuis.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
In corde meo abscondi eloquia tua: ut non peccem tibi.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Benedictus es Domine: doce me iustificationes tuas.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
In labiis meis, pronunciavi omnia iudicia oris tui.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
In via testimoniorum tuorum delectatus sum, sicut in omnibus divitiis.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
In mandatis tuis exercebor: et considerabo vias tuas.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
In iustificationibus tuis meditabor: non obliviscar sermones tuos.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
GHIMEL. Retribue servo tuo, vivifica me: et custodiam sermones tuos.
18 Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
Revela oculos meos: et considerabo mirabilia de lege tua.
19 Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Incola ego sum in terra: non abscondas a me mandata tua.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Concupivit anima mea desiderare iustificationes tuas, in omni tempore.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Increpasti superbos: maledicti qui declinant a mandatis tuis.
22 Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
Aufer a me opprobrium, et contemptum: quia testimonia tua exquisivi.
23 Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
Etenim sederunt principes, et adversum me loquebantur: servus autem tuus exercebatur in iustificationibus tuis.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
Nam et testimonia tua meditatio mea est: et consilium meum iustificationes tuæ.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
DALETH. Adhæsit pavimento anima mea: vivifica me secundum verbum tuum.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Vias meas enunciavi, et exaudisti me: doce me iustificationes tuas.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
Viam iustificationum tuarum instrue me: et exercebor in mirabilibus tuis.
28 Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Dormitavit anima mea præ tædio: confirma me in verbis tuis.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
Viam iniquitatis amove a me: et de lege tua miserere mei.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
Viam veritatis elegi: iudicia tua non sum oblitus.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Adhæsi testimoniis tuis Domine: noli me confundere.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Viam mandatorum tuorum cucurri, cum dilatasti cor meum.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
HE. Legem pone mihi Domine viam iustificationum tuarum: et exquiram eam semper.
34 Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Da mihi intellectum, et scrutabor legem tuam: et custodiam illam in toto corde meo.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Deduc me in semitam mandatorum tuorum: quia ipsam volui.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Inclina cor meum in testimonia tua: et non in avaritiam.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Averte oculos meos ne videant vanitatem: in via tua vivifica me.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
Statue servo tuo eloquium tuum, in timore tuo.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Amputa opprobrium meum, quod suspicatus sum: quia iudicia tua iucunda.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Ecce concupivi mandata tua: in æquitate tua vivifica me.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
VAU. Et veniat super me misericordia tua Domine: salutare tuum secundum eloquium tuum.
42 saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
Et respondebo exprobrantibus mihi verbum: quia speravi in sermonibus tuis.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
Et ne auferas de ore meo verbum veritatis usquequaque: quia in iudiciis tuis supersperavi.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Et custodiam legem tuam semper: in sæculum et in sæculum sæculi.
45 jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
Et ambulabam in latitudine: quia mandata tua exquisivi.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Et loquebar in testimoniis tuis in conspectu regum: et non confundebar.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
Et meditabar in mandatis tuis, quæ dilexi.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
Et levavi manus meas ad mandata tua, quæ dilexi: et exercebar in iustificationibus tuis.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
ZAIN. Memor esto verbi tui servo tuo, in quo mihi spem dedisti.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Hæc me consolata est in humilitate mea: quia eloquium tuum vivificavit me.
51 De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
Superbi inique agebant usquequaque: a lege autem tua non declinavi.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Memor fui iudiciorum tuorum a sæculo Domine: et consolatus sum.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Defectio tenuit me, pro peccatoribus derelinquentibus legem tuam.
54 Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Cantabiles mihi erant iustificationes tuæ, in loco peregrinationis meæ.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Memor fui nocte nominis tui Domine: et custodivi legem tuam.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
Hæc facta est mihi: quia iustificationes tuas exquisivi.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
HETH. Portio mea Domine, dixi custodire legem tuam.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
Deprecatus sum faciem tuam in toto corde meo: miserere mei secundum eloquium tuum.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Cogitavi vias meas: et converti pedes meos in testimonia tua.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Paratus sum, et non sum turbatus: ut custodiam mandata tua.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Funes peccatorum circumplexi sunt me: et legem tuam non sum oblitus.
62 Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Media nocte surgebam ad confitendum tibi, super iudicia iustificationis tuæ.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Particeps ego sum omnium timentium te: et custodientium mandata tua.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Misericordia tua Domine plena est terra: iustificationes tuas doce me.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
TETH. Bonitatem fecisti cum servo tuo Domine, secundum verbum tuum.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
Bonitatem, et disciplinam, et scientiam doce me: quia mandatis tuis credidi.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Priusquam humiliarer ego deliqui: propterea eloquium tuum custodivi.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Bonus es tu: et in bonitate tua doce me iustificationes tuas.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Multiplicata est super me iniquitas superborum: ego autem in toto corde meo scrutabor mandata tua.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Coagulatum est sicut lac cor eorum: ego vero legem tuam meditatus sum.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
Bonum mihi quia humiliasti me: ut discam iustificationes tuas.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Bonum mihi lex oris tui, super millia auri, et argenti.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
IOD. Manus tuæ fecerunt me, et plasmaverunt me: da mihi intellectum, et discam mandata tua.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
Qui timent te videbunt me, et lætabuntur: quia in verba tua supersperavi.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Cognovi Domine quia æquitas iudicia tua: et in veritate tua humiliasti me.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Fiat misericordia tua ut consoletur me, secundum eloquium tuum servo tuo.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
Veniant mihi miserationes tuæ, et vivam: quia lex tua meditatio mea est.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
Confundantur superbi, quia iniuste iniquitatem fecerunt in me: ego autem exercebor in mandatis tuis.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Convertantur mihi timentes te: et qui noverunt testimonia tua.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Fiat cor meum immaculatum in iustificationibus tuis, ut non confundar.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
CAPH. Defecit in salutare tuum anima mea: et in verbum tuum supersperavi.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
Defecerunt oculi mei in eloquium tuum, dicentes: Quando consolaberis me?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Quia factus sum sicut uter in pruina: iustificationes tuas non sum oblitus.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
Quot sunt dies servi tui: quando facies de persequentibus me iudicium?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Narraverunt mihi iniqui fabulationes: sed non ut lex tua.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Omnia mandata tua veritas: inique persecuti sunt me, adiuva me.
87 De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Paulominus consummaverunt me in terra: ego autem non dereliqui mandata tua.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Secundum misericordiam tuam vivifica me: et custodiam testimonia oris tui.
89 HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
LAMED. In æternum Domine, verbum tuum permanet in cælo.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
In generationem et generationem veritas tua: fundasti terram, et permanet.
91 Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
Ordinatione tua perseverat dies: quoniam omnia serviunt tibi.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Nisi quod lex tua meditatio mea est: tunc forte periissem in humilitate mea.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
In æternum non obliviscar iustificationes tuas: quia in ipsis vivificasti me.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
Tuus sum ego, salvum me fac: quoniam iustificationes tuas exquisivi.
95 De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Me expectaverunt peccatores ut perderent me: testimonia tua intellexi.
96 For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
Omnis consummationis vidi finem: latum mandatum tuum nimis.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
MEM. Quomodo dilexi legem tuam Domine? tota die meditatio mea est.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Super inimicos meos prudentem me fecisti mandato tuo: quia in æternum mihi est.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
Super omnes docentes me intellexi: quia testimonia tua meditatio mea est.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
Super senes intellexi: quia mandata tua quæsivi.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Ab omni via mala prohibui pedes meos: ut custodiam verba tua.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
A iudiciis tuis non declinavi: quia tu legem posuisti mihi.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Quam dulcia faucibus meis eloquia tua, super mel ori meo!
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
A mandatis tuis intellexi: propterea odivi omnem viam iniquitatis.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
NUN. Lucerna pedibus meis verbum tuum, et lumen semitis meis.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Iuravi, et statui custodire iudicia iustitiæ tuæ.
107 Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Humiliatus sum usquequaque Domine: vivifica me secundum verbum tuum.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Voluntaria oris mei beneplacita fac Domine: et iudicia tua doce me.
109 Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Anima mea in manibus meis semper: et legem tuam non sum oblitus.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Posuerunt peccatores laqueum mihi: et de mandatis tuis non erravi.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Hereditate acquisivi testimonia tua in æternum: quia exultatio cordis mei sunt.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Inclinavi cor meum ad faciendas iustificationes tuas in æternum, propter retributionem.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
SAMECH. Iniquos odio habui: et legem tuam dilexi.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
Adiutor, et susceptor meus es tu: et in verbum tuum supersperavi.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Declinate a me maligni: et scrutabor mandata Dei mei.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
Suscipe me secundum eloquium tuum, et vivam: et non confundas me ab expectatione mea.
117 Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Adiuva me, et salvus ero: et meditabor in iustificationibus tuis semper.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Sprevisti omnes discedentes a iudiciis tuis: quia iniusta cogitatio eorum.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Prævaricantes reputavi omnes peccatores terræ: ideo dilexi testimonia tua.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Confige timore tuo carnes meas: a iudiciis enim tuis timui.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
AIN. Feci iudicium et iustitiam: non tradas me calumniantibus me.
122 Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Suscipe servum tuum in bonum: non calumnientur me superbi.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Oculi mei defecerunt in salutare tuum: et in eloquium iustitiæ tuæ.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Fac cum servo tuo secundum misericordiam tuam: et iustificationes tuas doce me.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
Servus tuus sum ego: da mihi intellectum, ut sciam testimonia tua.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Tempus faciendi Domine: dissipaverunt legem tuam.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Ideo dilexi mandata tua, super aurum et topazion.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Propterea ad omnia mandata tua dirigebar: omnem viam iniquam odio habui.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
PHE. Mirabilia testimonia tua: ideo scrutata est ea anima mea.
130 Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Declaratio sermonum tuorum illuminat: et intellectum dat parvulis.
131 Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
Os meum aperui, et attraxi spiritum: quia mandata tua desiderabam.
132 Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Aspice in me, et miserere mei, secundum iudicium diligentium nomen tuum.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
Gressus meos dirige secundum eloquium tuum: et non dominetur mei omnis iniustitia.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
Redime me a calumniis hominum: ut custodiam mandata tua.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Faciem tuam illumina super servum tuum: et doce me iustificationes tuas.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Exitus aquarum deduxerunt oculi mei: quia non custodierunt legem tuam.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
SADE. Iustus es Domine: et rectum iudicium tuum.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
Mandasti iustitiam testimonia tua: et veritatem tuam nimis.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Tabescere me fecit zelus meus: quia obliti sunt verba tua inimici mei.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Ignitum eloquium tuum vehementer: et servus tuus dilexit illud.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Adolescentulus sum ego, et contemptus: iustificationes tuas non sum oblitus.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Iustitia tua, iustitia in æternum: et lex tua veritas.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Tribulatio, et angustia invenerunt me: mandata tua meditatio mea est.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
Æquitas testimonia tua in æternum: intellectum da mihi, et vivam.
145 Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
COPH. Clamavi in toto corde meo, exaudi me Domine: iustificationes tuas requiram.
146 Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Clamavi ad te, salvum me fac: ut custodiam mandata tua.
147 Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
Præveni in maturitate, et clamavi: quia in verba tua supersperavi.
148 Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
Prævenerunt oculi mei ad te diluculo: ut meditarer eloquia tua.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Vocem meam audi secundum misericordiam tuam Domine: et secundum iudicium tuum vivifica me.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Appropinquaverunt persequentes me iniquitati: a lege autem tua longe facti sunt.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Prope es tu Domine: et omnes viæ tuæ veritas.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Initio cognovi de testimoniis tuis: quia in æternum fundasti ea.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
RES. Vide humilitatem meam, et eripe me: quia legem tuam non sum oblitus.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Iudica iudicium meum, et redime me: propter eloquium tuum vivifica me.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
Longe a peccatoribus salus: quia iustificationes tuas non exquisierunt.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Misericordiæ tuæ multæ Domine: secundum iudicium tuum vivifica me.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Multi qui persequuntur me, et tribulant me: a testimoniis tuis non declinavi.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Vidi prævaricantes, et tabescebam: quia eloquia tua non custodierunt.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Vide quoniam mandata tua dilexi Domine: in misericordia tua vivifica me.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Principium verborum tuorum, veritas: in æternum omnia iudicia iustitiæ tuæ.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
SIN. Principes persecuti sunt me gratis: et a verbis tuis formidavit cor meum.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Lætabor ego super eloquia tua: sicut qui invenit spolia multa.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Iniquitatem odio habui, et abominatus sum: legem autem tuam dilexi.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Septies in die laudem dixi tibi, super iudicia iustitiæ tuæ.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Pax multa diligentibus legem tuam: et non est illis scandalum.
166 Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Expectabam salutare tuum Domine: et mandata tua dilexi.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
Custodivit anima mea testimonia tua: et dilexit ea vehementer.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Servavi mandata tua, et testimonia tua: quia omnes viæ meæ in conspectu tuo.
169 Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
TAU. Appropinquet deprecatio mea in conspectu tuo Domine: iuxta eloquium tuum da mihi intellectum.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
Intret postulatio mea in conspectu tuo: secundum eloquium tuum eripe me.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Eructabunt labia mea hymnum, cum docueris me iustificationes tuas.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Pronunciabit lingua mea eloquium tuum: quia omnia mandata tua æquitas.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Fiat manus tua ut salvet me: quoniam mandata tua elegi.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Concupivi salutare tuum Domine: et lex tua meditatio mea est.
175 Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Vivet anima mea, et laudabit te: et iudicia tua adiuvabunt me.
176 Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Erravi, sicut ovis, quæ periit: quære servum tuum, quia mandata tua non sum oblitus.
