Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
Heureux ceux qui sont intègres dans leur voie, Qui marchent selon la loi de l’Éternel!
2 Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
Heureux ceux qui gardent ses préceptes, Qui le cherchent de tout leur cœur,
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
Qui ne commettent point d’iniquité, Et qui marchent dans ses voies!
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Tu as prescrit tes ordonnances, Pour qu’on les observe avec soin.
5 O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
Puissent mes actions être bien réglées, Afin que je garde tes statuts!
6 Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
Alors je ne rougirai point, A la vue de tous tes commandements.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Je te louerai dans la droiture de mon cœur, En apprenant les lois de ta justice.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Je veux garder tes statuts: Ne m’abandonne pas entièrement!
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
Comment le jeune homme rendra-t-il pur son sentier? En se dirigeant d’après ta parole.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Je te cherche de tout mon cœur: Ne me laisse pas égarer loin de tes commandements!
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
Je serre ta parole dans mon cœur, Afin de ne pas pécher contre toi.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Béni sois-tu, ô Éternel! Enseigne-moi tes statuts!
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
De mes lèvres j’énumère Toutes les sentences de ta bouche.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Je me réjouis en suivant tes préceptes, Comme si je possédais tous les trésors.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Je médite tes ordonnances, J’ai tes sentiers sous les yeux.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Je fais mes délices de tes statuts, Je n’oublie point ta parole.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Fais du bien à ton serviteur, pour que je vive Et que j’observe ta parole!
18 Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
Ouvre mes yeux, pour que je contemple Les merveilles de ta loi!
19 Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Je suis un étranger sur la terre: Ne me cache pas tes commandements!
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Mon âme est brisée par le désir Qui toujours la porte vers tes lois.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Tu menaces les orgueilleux, ces maudits, Qui s’égarent loin de tes commandements.
22 Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
Décharge-moi de l’opprobre et du mépris! Car j’observe tes préceptes.
23 Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
Des princes ont beau s’asseoir et parler contre moi, Ton serviteur médite tes statuts.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
Tes préceptes font mes délices, Ce sont mes conseillers.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Mon âme est attachée à la poussière: Rends-moi la vie selon ta parole!
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Je raconte mes voies, et tu m’exauces: Enseigne-moi tes statuts!
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
Fais-moi comprendre la voie de tes ordonnances, Et je méditerai sur tes merveilles!
28 Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Mon âme pleure de chagrin: Relève-moi selon ta parole!
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
Éloigne de moi la voie du mensonge, Et accorde-moi la grâce de suivre ta loi!
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
Je choisis la voie de la vérité, Je place tes lois sous mes yeux.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Je m’attache à tes préceptes: Éternel, ne me rends point confus!
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Je cours dans la voie de tes commandements, Car tu élargis mon cœur.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
Enseigne-moi, Éternel, la voie de tes statuts, Pour que je la retienne jusqu’à la fin!
34 Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Donne-moi l’intelligence, pour que je garde ta loi Et que je l’observe de tout mon cœur!
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Conduis-moi dans le sentier de tes commandements! Car je l’aime.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Incline mon cœur vers tes préceptes, Et non vers le gain!
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Détourne mes yeux de la vue des choses vaines, Fais-moi vivre dans ta voie!
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
Accomplis envers ton serviteur ta promesse, Qui est pour ceux qui te craignent!
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Éloigne de moi l’opprobre que je redoute! Car tes jugements sont pleins de bonté.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Voici, je désire pratiquer tes ordonnances: Fais-moi vivre dans ta justice!
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Éternel, que ta miséricorde vienne sur moi, Ton salut selon ta promesse!
42 saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
Et je pourrai répondre à celui qui m’outrage, Car je me confie en ta parole.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
N’ôte pas entièrement de ma bouche la parole de la vérité! Car j’espère en tes jugements.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Je garderai ta loi constamment, A toujours et à perpétuité.
45 jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
Je marcherai au large, Car je recherche tes ordonnances.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Je parlerai de tes préceptes devant les rois, Et je ne rougirai point.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
Je fais mes délices de tes commandements. Je les aime.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
Je lève mes mains vers tes commandements que j’aime, Et je veux méditer tes statuts.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
Souviens-toi de ta promesse à ton serviteur, Puisque tu m’as donné l’espérance!
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
C’est ma consolation dans ma misère, Car ta promesse me rend la vie.
51 De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
Des orgueilleux me chargent de railleries; Je ne m’écarte point de ta loi.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Je pense à tes jugements d’autrefois, ô Éternel! Et je me console.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Une colère ardente me saisit à la vue des méchants Qui abandonnent ta loi.
54 Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Tes statuts sont le sujet de mes cantiques, Dans la maison où je suis étranger.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
La nuit je me rappelle ton nom, ô Éternel! Et je garde ta loi.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
C’est là ce qui m’est propre, Car j’observe tes ordonnances.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Ma part, ô Éternel! Je le dis, C’est de garder tes paroles.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
Je t’implore de tout mon cœur: Aie pitié de moi, selon ta promesse!
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Je réfléchis à mes voies, Et je dirige mes pieds vers tes préceptes.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Je me hâte, je ne diffère point D’observer tes commandements.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Les pièges des méchants m’environnent; Je n’oublie point ta loi.
62 Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Au milieu de la nuit je me lève pour te louer, A cause des jugements de ta justice.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Je suis l’ami de tous ceux qui te craignent, Et de ceux qui gardent tes ordonnances.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
La terre, ô Éternel! Est pleine de ta bonté; Enseigne-moi tes statuts!
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Tu fais du bien à ton serviteur, O Éternel! Selon ta promesse.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
Enseigne-moi le bon sens et l’intelligence! Car je crois à tes commandements.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Avant d’avoir été humilié, je m’égarais; Maintenant j’observe ta parole.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Tu es bon et bienfaisant; Enseigne-moi tes statuts!
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Des orgueilleux imaginent contre moi des faussetés; Moi, je garde de tout mon cœur tes ordonnances.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Leur cœur est insensible comme la graisse; Moi, je fais mes délices de ta loi.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
Il m’est bon d’être humilié, Afin que j’apprenne tes statuts.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Mieux vaut pour moi la loi de ta bouche Que mille objets d’or et d’argent.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
Tes mains m’ont créé, elles m’ont formé; Donne-moi l’intelligence, pour que j’apprenne tes commandements!
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
Ceux qui te craignent me voient et se réjouissent, Car j’espère en tes promesses.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Je sais, ô Éternel! Que tes jugements sont justes; C’est par fidélité que tu m’as humilié.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Que ta bonté soit ma consolation, Comme tu l’as promis à ton serviteur!
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
Que tes compassions viennent sur moi, pour que je vive! Car ta loi fait mes délices.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
Qu’ils soient confondus, les orgueilleux qui m’oppriment sans cause! Moi, je médite sur tes ordonnances.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Qu’ils reviennent à moi, ceux qui te craignent, Et ceux qui connaissent tes préceptes!
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Que mon cœur soit sincère dans tes statuts, Afin que je ne sois pas couvert de honte!
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
Mon âme languit après ton salut; J’espère en ta promesse.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
Mes yeux languissent après ta promesse; Je dis: Quand me consoleras-tu?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Car je suis comme une outre dans la fumée; Je n’oublie point tes statuts.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
Quel est le nombre des jours de ton serviteur? Quand feras-tu justice de ceux qui me persécutent?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Des orgueilleux creusent des fosses devant moi; Ils n’agissent point selon ta loi.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Tous tes commandements ne sont que fidélité; Ils me persécutent sans cause: secours-moi!
87 De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Ils ont failli me terrasser et m’anéantir; Et moi, je n’abandonne point tes ordonnances.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Rends-moi la vie selon ta bonté, Afin que j’observe les préceptes de ta bouche!
89 HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
A toujours, ô Éternel! Ta parole subsiste dans les cieux.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
De génération en génération ta fidélité subsiste; Tu as fondé la terre, et elle demeure ferme.
91 Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
C’est d’après tes lois que tout subsiste aujourd’hui, Car toutes choses te sont assujetties.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Si ta loi n’eût fait mes délices, J’eusse alors péri dans ma misère.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Je n’oublierai jamais tes ordonnances, Car c’est par elles que tu me rends la vie.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
Je suis à toi: sauve-moi! Car je recherche tes ordonnances.
95 De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Des méchants m’attendent pour me faire périr; Je suis attentif à tes préceptes.
96 For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
Je vois des bornes à tout ce qui est parfait: Tes commandements n’ont point de limite.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
Combien j’aime ta loi! Elle est tout le jour l’objet de ma méditation.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Tes commandements me rendent plus sage que mes ennemis, Car je les ai toujours avec moi.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
Je suis plus instruit que tous mes maîtres, Car tes préceptes sont l’objet de ma méditation.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
J’ai plus d’intelligence que les vieillards, Car j’observe tes ordonnances.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Je retiens mon pied loin de tout mauvais chemin, Afin de garder ta parole.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Je ne m’écarte pas de tes lois, Car c’est toi qui m’enseignes.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Que tes paroles sont douces à mon palais, Plus que le miel à ma bouche!
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
Par tes ordonnances je deviens intelligent, Aussi je hais toute voie de mensonge.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
Ta parole est une lampe à mes pieds, Et une lumière sur mon sentier.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Je jure, et je le tiendrai, D’observer les lois de ta justice.
107 Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Je suis bien humilié: Éternel, rends-moi la vie selon ta parole!
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Agrée, ô Éternel! Les sentiments que ma bouche exprime, Et enseigne-moi tes lois!
109 Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Ma vie est continuellement exposée, Et je n’oublie point ta loi.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Des méchants me tendent des pièges, Et je ne m’égare pas loin de tes ordonnances.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Tes préceptes sont pour toujours mon héritage, Car ils sont la joie de mon cœur.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
J’incline mon cœur à pratiquer tes statuts, Toujours, jusqu’à la fin.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Je hais les hommes indécis, Et j’aime ta loi.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
Tu es mon asile et mon bouclier; J’espère en ta promesse.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Éloignez-vous de moi, méchants, Afin que j’observe les commandements de mon Dieu!
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
Soutiens-moi selon ta promesse, afin que je vive, Et ne me rends point confus dans mon espérance!
117 Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Sois mon appui, pour que je sois sauvé, Et que je m’occupe sans cesse de tes statuts!
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Tu méprises tous ceux qui s’écartent de tes statuts, Car leur tromperie est sans effet.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Tu enlèves comme de l’écume tous les méchants de la terre; C’est pourquoi j’aime tes préceptes.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Ma chair frissonne de l’effroi que tu m’inspires, Et je crains tes jugements.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
J’observe la loi et la justice: Ne m’abandonne pas à mes oppresseurs!
122 Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Prends sous ta garantie le bien de ton serviteur, Ne me laisse pas opprimer par des orgueilleux!
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Mes yeux languissent après ton salut, Et après la promesse de ta justice.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Agis envers ton serviteur selon ta bonté, Et enseigne-moi tes statuts!
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
Je suis ton serviteur: donne-moi l’intelligence, Pour que je connaisse tes préceptes!
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Il est temps que l’Éternel agisse: Ils transgressent ta loi.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
C’est pourquoi j’aime tes commandements, Plus que l’or et que l’or fin;
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
C’est pourquoi je trouve justes toutes tes ordonnances, Je hais toute voie de mensonge.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
Tes préceptes sont admirables: Aussi mon âme les observe.
130 Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
La révélation de tes paroles éclaire, Elle donne de l’intelligence aux simples.
131 Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
J’ouvre la bouche et je soupire, Car je suis avide de tes commandements.
132 Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Tourne vers moi ta face, et aie pitié de moi, Selon ta coutume à l’égard de ceux qui aiment ton nom!
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
Affermis mes pas dans ta parole, Et ne laisse aucune iniquité dominer sur moi!
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
Délivre-moi de l’oppression des hommes, Afin que je garde tes ordonnances!
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Fais luire ta face sur ton serviteur, Et enseigne-moi tes statuts!
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Mes yeux répandent des torrents d’eaux, Parce qu’on n’observe point ta loi.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Tu es juste, ô Éternel! Et tes jugements sont équitables;
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
Tu fondes tes préceptes sur la justice Et sur la plus grande fidélité.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Mon zèle me consume, Parce que mes adversaires oublient tes paroles.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Ta parole est entièrement éprouvée, Et ton serviteur l’aime.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Je suis petit et méprisé; Je n’oublie point tes ordonnances.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Ta justice est une justice éternelle, Et ta loi est la vérité.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
La détresse et l’angoisse m’atteignent: Tes commandements font mes délices.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
Tes préceptes sont éternellement justes: Donne-moi l’intelligence, pour que je vive!
145 Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
Je t’invoque de tout mon cœur: exauce-moi, Éternel, Afin que je garde tes statuts!
146 Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Je t’invoque: sauve-moi, Afin que j’observe tes préceptes!
147 Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
Je devance l’aurore et je crie; J’espère en tes promesses.
148 Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
Je devance les veilles et j’ouvre les yeux, Pour méditer ta parole.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Écoute ma voix selon ta bonté! Rends-moi la vie selon ton jugement!
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Ils s’approchent, ceux qui poursuivent le crime, Ils s’éloignent de la loi.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Tu es proche, ô Éternel! Et tous tes commandements sont la vérité.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Dès longtemps je sais par tes préceptes Que tu les as établis pour toujours.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Vois ma misère, et délivre-moi! Car je n’oublie point ta loi.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Défends ma cause, et rachète-moi; Rends-moi la vie selon ta promesse!
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
Le salut est loin des méchants, Car ils ne recherchent pas tes statuts.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Tes compassions sont grandes, ô Éternel! Rends-moi la vie selon tes jugements!
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Mes persécuteurs et mes adversaires sont nombreux; Je ne m’écarte point de tes préceptes,
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Je vois avec dégoût des traîtres Qui n’observent pas ta parole.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Considère que j’aime tes ordonnances: Éternel, rends-moi la vie selon ta bonté!
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Le fondement de ta parole est la vérité, Et toutes les lois de ta justice sont éternelles.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Des princes me persécutent sans cause; Mais mon cœur ne tremble qu’à tes paroles.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Je me réjouis de ta parole, Comme celui qui trouve un grand butin.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Je hais, je déteste le mensonge; J’aime ta loi.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Sept fois le jour je te célèbre, A cause des lois de ta justice.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Il y a beaucoup de paix pour ceux qui aiment ta loi, Et il ne leur arrive aucun malheur.
166 Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
J’espère en ton salut, ô Éternel! Et je pratique tes commandements.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
Mon âme observe tes préceptes, Et je les aime beaucoup.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Je garde tes ordonnances et tes préceptes, Car toutes mes voies sont devant toi.
169 Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Que mon cri parvienne jusqu’à toi, ô Éternel! Donne-moi l’intelligence, selon ta promesse!
170 Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
Que ma supplication arrive jusqu’à toi! Délivre-moi, selon ta promesse!
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Que mes lèvres publient ta louange! Car tu m’enseignes tes statuts.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Que ma langue chante ta parole! Car tous tes commandements sont justes.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Que ta main me soit en aide! Car j’ai choisi tes ordonnances.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Je soupire après ton salut, ô Éternel! Et ta loi fait mes délices.
175 Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Que mon âme vive et qu’elle te loue! Et que tes jugements me soutiennent!
176 Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Je suis errant comme une brebis perdue: cherche ton serviteur, Car je n’oublie point tes commandements.
