Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.
Kathutkung: Panuekhoeh, tami tangawn ni Ezra a ti awh BAWIPA lawk dawk khosaknae BAWIPA e a lamthung ka phen hoeh niteh, a lawk dawk ka dawn e tami teh a yawhawi.
2 Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,
Bawipa e lawkpanuesaknae ka hringkhai niteh, Bawipa hah a lungthin abuemlahoi ka tawng e teh a yawhawi.
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.
Ahnimouh teh payonnae sak awh hoeh. Ahnie lamthung dawk a dawn awh.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Maimouh ni tarawi awh hanelah, Nang ni kâlawknaw hah na cangkhai awh toe.
5 O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!
Bawipa e phunglawknaw dawk ka dawn thai nahanlah, ka lamthungnaw teh lan naseh.
6 Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.
Kai ni Bawipa e kâpoelawknaw ka tarawi navah kayak mahoeh.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Nange kalan lah lawkcengnae ka kamtu navah, kalan e lungthin hoi nang teh, na pholen han.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Nange phunglawknaw hah ka tarawi han. Kai hah khoeroe na hnoun hanh loe. Lawk
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.
Nawsai ni amae lamthung hah bangtelamaw a thoungsak han tet pawiteh, Bawipa e a lawk patetlah a tarawi han.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Kai ni nang teh, ka lungthin abuemlahoi na tawng. Bawipa nange kâpoelawknaw dawk hoi kai na phensak hanh.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
Bawipa koe ka yon hoeh nahanlah, ka lung thung a lawknaw hah ka hmouk toe.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Oe BAWIPA, nang teh yawhawi lah na o. Nange phunglawknaw hah na cangkhai haw.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Nang ni pahni hoi lawkcengnae pueng hah ka pahni hoi ka pâpho han.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Hnopai tawnta e dawk ka lunghawi e patetlah, nange panuesaknae lawk dawk ka konawm han.
15 Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
Nange phunglawk hah luepluep pouk laihoi, na lamthungnaw hah ka bari han.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Nange phunglamnaw dawk kho ka sak han. Na lawk hah ka pahnim mahoeh. Panuesaknae
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Na san ni kahring vaiteh, na lawk ka tarawi thai nahanlah na pahren haw.
18 Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.
Nange na kâlawknaw dawk hoi kângairu hno ka hmu thai nahan ka mit ang sak haw.
19 Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Kai teh het talai van vah imyin lah ka o. Kâpoelawknaw hah hrawk hanh loe.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Nange lawkcengnae naw hah pou ka doun e lahoi ka lung a tangpo.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Nange kâpoelawknaw dawk hoi ka phen awh niteh, ka kâoupnaw hoi thoebo lah kaawm e naw hah yue haw.
22 Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.
Kai teh, nange panuesaknae hah ka tarawi dawkvah, pathoenae hoi banglah noutnahoehnae dawk hoi na hlout sak haw.
23 Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.
Kacuenaw ni a tahung awh teh, kai hah na ka taran awh nakunghai, nange na san teh, na phunglamnaw hah luepluep ka pouk han.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.
Nange lawkpanuesaknae teh, ka khosaknae hoi kâpankhaikung lah ao. Ukpadi
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Ka muitha teh vaiphu dawk rep a kâbet. Na lawk dawk na hring sak haw.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Ka lamthung ka pâpho toteh nang ni na thai pouh. Na phunglamnaw hah na cangkhai haw.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.
Na phunglawk hah na panueksak haw, na sak e kângairu hno hah ka pouk han.
28 Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
ka lungmathoe lahoi ka lungthin teh a kamyawt toe. Na lawk patetlah tha na awm sak haw.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!
Payonnae lamthung ka roun thai nahan na pahren nateh, kâlawknaw hah na poe haw.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.
Lam kalan teh ka rawi toe. na lawkcengnae naw teh kahma lah ka hruek toe.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Oe BAWIPA, na lawkpanuesaknae hah ka kuet. Na kayak sak hanh.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.
Ka lungthin na kaw sak toteh, na poe e kâpoelawknaw dawk tarawi laihoi ka yawng han. Phunglawk panue nahane
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.
Oe BAWIPA, na phunglam hah na cangkhai haw. Apout totouh ka tarawi han.
34 Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Thaipanueknae hah na poe haw, na kâlawknaw teh ka tarawi han, oe ka lungthin abuemlahoi ka tarawi han.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Na poe e kâpoelawknaw hah na dawn sak haw. Bangkongtetpawiteh, hothateh, ka lunghawinae doeh.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Ka lungthin hah hounlounnae koe laipalah, na lawkpanuesaknae koe lah pahei haw.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Ahrawnghrang koe lah ka khet hoeh nahanlah, ka mit heh alouklah kangvawi sak haw. Na lamthung dawkvah, na hring sak haw.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.
Na san koevah, na lawk hah caksak haw. Nang takinae hoi a hring nahanlah.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Tamthoe takinae koehoi na kamlang sak haw. Bangkongtetpawiteh, na lawkcengnae teh ahawi.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Khenhaw! Na phunglawknaw teh ka rabui, na lannae hoi na roung sak haw. Kâlawk
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Oe BAWIPA na lawkkam e patetlah na lungmanae hoi na rungngangnae teh kai koe phat lawiseh.
42 saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.
Hottelah hoiyah, kai min mathoe ka dei e naw hah ka pathung thai han. Bangkongtetpawiteh, nange lawkkatang doeh ka kâuep.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.
Nange lawkcengnae hah ka ngaihawi dawkvah, lawkkatang lawk hah ka pahni dawk hoi na takhoe pouh hanh loe.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Kai teh nange kâlawknaw hah a yungyoe hoi a yungyoe totouh ka tarawi han.
45 jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
Nange phunglawknaw hah ka tawng toung dawkvah, hloutnae dawkvah ka cei han toe.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Kai teh nange panuesaknae naw hah siangpahrangnaw hmalah ka pâpho han. Kayakkhai mahoeh.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;
Kai ni ka lungpataw e nange kâpoelawknaw dawkvah, kai teh ka lunghawikhai han.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.
Ka lungpataw e nange kâpoelawknaw hanlah, ka kut ka dâw vaiteh, nange phunglamnaw hah luepluep ka pouk han. Phunglawk
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.
Na san koe e lawk hah pahnim hanh. Hote ni doeh ngaihawinae na tawn sak.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Hethateh, runae kâhmo navah, ka lungmawngnae doeh. Bangkongtetpawiteh, na lawk ni hringnae na poe.
51 De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.
Ka kâoupnaw niteh, lung na paroum nah awh. Hatei, nange kâlawk teh ka phen takhai mahoeh.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Oe BAWIPA, yampa e na lawkcengnae teh ka pahnim hoeh Hothateh, ka lungmawngnae doeh.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Nange kâlawk kapahnawtnaw kecu dawkvah, ka lung a ro.
54 Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Kahlawng ka ceinae im dawkvah, na phunglawk teh kaie la lah doeh ao.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Oe BAWIPA, karum hai na min teh ka pahnim hoeh. Na kâlawk teh ka tarawi.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.
Na phunglawknaw teh ka tarawi dawkvah, kaie lah a coung awh. Bawipa e kâlawk kâuepnae
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Oe BAWIPA, nang teh kai kaham doeh. Nange na lawk hah ka tarawi han telah ka dei toe.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!
Ka lungthin abuemlahoi na minhmai teh ka tawng. Na lawk patetlah kai na pahren haw.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Ka lamthungnaw hah ka pouk teh, ka khoktakannaw teh na panuesaknae koelah ka kamlang sak.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Kâpoelawknaw tarawi hanelah, hnawngcawn laipalah, karanglah ka kâroe.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Tamikaponaw e tangron ni na katek ei nakunghai, nange kâlawk teh ka pahnim hoeh.
62 Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Nang ni kalan lah na lawkcengnae dawkvah, karumsaning nang koe lunghawilawk dei hanelah ka thaw han.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Nang na ka taket e pueng hoi nange phunglawk katarawinaw e hui lah doeh ka o.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Oe BAWIPA, talai hah na lungmanae hoi akawi teh, na phunglam hah na cangkhai haw. Bawipa e kâlawk ahawinae
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Oe BAWIPA, na lawk patetlah na san kai koe na hawi toe.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.
Kai teh, na lawkcengnae kahawi hoi, panuethainae hah na cangkhai haw. Nange kâpoelawknaw hah ka yuem.
67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Kai teh runae kâhmo hoehnahlan vah lam ka payon. Atuteh nange na lawk heh ka tarawi toe.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Nang teh na hawi, hawinae hai na sak. Na phunglam hah na cangkhai haw.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Tami kâoupnaw niteh, kai hah laithoe hoi na ka taran nakunghai, kai teh nange phunglawknaw hah ka lungthin abuemlahoi ka tarawi.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Ahnimae lungthin teh sathaw patetlah a thâw. Kai teh, nange kâlawk doeh ka lunghawikhai.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.
Nange phunglam ka kamtu thai nahanlah, runae ka kâhmo e naw heh kai hanelah ahawi.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Suingun thong moikapap hlakvah, na pahni dawk hoi ka tâcawt e na lawk teh kai han lah ahawihnawn. Bawipa e kâlawk teh a lan
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!
Bawipa nange kut ni kai hah na sak teh, meilam hah na poe toe. Nange kâpoelawknaw kamtu thai nahanlah, panuenae hoi na kawi sak haw.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.
Na lawk ka ngaihawinae dawkvah, Bawipa ka taketnaw ni kai na hmu awh toteh, a lunghawi awh han.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Oe BAWIPA, na lawkcengnae teh a lan. Runae na kâhmo sak e hai yuemkamcu lahoi na kâhmo sak tie ka panue.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Na san kai koe na lawk patetlah na lungmanae teh, ka lungmawngnae lah tho lawiseh telah ka ratoum.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.
Na lungmanae teh ka hring nahanlah kai koe kamnuek naseh. Bangkongtetpawiteh, nange kâlawk teh, ka lunghawinae lah ao.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.
Tami kâoupnaw teh, yeiraipo hoi awm awh naseh. Bangkongtetpawiteh, a khuekhaw awm laipalah, kai dawk kamsoum hoeh lah hno a sak awh. Hatei, kai teh, na phunglawknaw hah luepluep ka pouk.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Bawipa nang ka taket e nange kampangkhainaw ka panuek e naw teh, kai koe kamlang awh naseh.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Kaya hoeh nahanelah, ka lungthin teh na phunglamnaw dawk tounnae awm laipalah awm lawi naseh. Hlout nahanlah ratoumnae
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.
Ka muitha teh na rungngangnae pouk laihoi tha a tâwn toe. Hatei, na lawk doeh ka ngaihawi.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«
Nâtuek maw lung na mawng sak han ti hoi ngaihawi laihoi ka mit tha abaw toe.
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Bangkongtetpawiteh, tungking ka cawt e phaivuen um patetlah doeh ka o. Hatei, na phunglam teh ka pahnim hoeh.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?
Na san ka hringnae hah nâsittouh han na maw. Na ka rektap e naw hah nâtuek maw lawk na ceng han.
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Tami kâoupnaw nange kâlawk katapoenaw ni kai hanelah tangkomnaw hah a tai awh toe.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Na kâlawknaw pueng teh, yuem a kamcu. Ahnimouh ni kamsoum hoeh lah na rektap awh, na kabawm haw.
87 De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Ahnimouh ni kai teh, talai van meimei na pahma awh toe. Hatei, nange phunglawknaw teh ka pahmat hoeh.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Na pahrenlungmanae hoi bout na kâhlaw sak haw. Na lawkpanuesaknae teh ka tarawi han. Bawipa e kâlawk teh yuemkamcu
89 HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.
Oe BAWIPA, na lawk teh kalvan kho vah a yungyoe a cak.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.
Yuemkamcunae teh a se tangkuem a kangning. Talai heh na caksak teh a kangning.
91 Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.
Hnocawngca pueng teh na san lah ao awh dawkvah, sahnin ditouh a kangning awh.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Na kâlawk heh ka lunghawinae lah awm hoeh pawiteh, yampa runae ka kâhmo navah, kadout han doeh toe.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Na phunglawk hah ka pahnim roeroe mahoeh. Bangkongtetpawiteh, hotnaw lahoi doeh hringnae teh na poe.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.
Nange lah ka o, na rungngang haw. Bangkongtetpawiteh, na phunglawk doeh ka tawng.
95 De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Tamikathoutnaw ni thei hanelah na pawp awh. Hatei, na lawkpanuesaknae hah luepluep ka pouk han.
96 For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.
Kuepnae pueng ni poutnae hai ka hmu toe. Hatei, kâpoelawk teh a kaw toungloung. Bawipa e kâlawk teh ka ngai
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.
Oe nange kâlawk teh ka lungpataw poung. Hothateh kanîruirui luepluep ka pouk e lah ao.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Nange kâpoelawknaw ni ka tarannaw hlak ka lung a ang sak. Bangkongtetpawiteh, kai koe pou ao awh.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.
Nange panuesaknae naw teh, luepluep ka pouk dawkvah, na kacangkhaikungnaw hlak hoe ka thaipanuek.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.
Nange phunglawknaw hah ka tarawi dawkvah, kacuenaw hlak hai ka thaipanuek.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Na lawk ka tarawi thai nahanlah, hawihoehnae lamthungnaw pueng heh ka roun.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Na lawkceng e naw hah ka roun hoeh. Bangkongtetpawiteh, nama roeroe ni na cangkhai toe.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Na lawk teh kai hanlah ka dangka dawk banghloimaw a radip. Kai hanlah ka pahni dawk khoitui hlak hai a radip.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.
Na phunglawknaw lahoi, thaipanueknae ka tawn toe. Hatdawkvah, lampaiheinaw teh ka hmuhma toe. Bawipa e kâlawk teh angnae
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.
Na lawk teh ka khok hanlah hmaiim lah ao teh, ka lamthung hanlah angnae lah ao.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Na lawkcengnae kalan teh ka tarawi han telah lawk ka kam toe.
107 Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Oe BAWIPA, kai teh puenghoi rektapnae ka kâhmo. Na lawk patetlah na hring sak haw.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Oe BAWIPA, lungthocalah hoi ka pahni hoi thuengnae hah na dâw pouh haw telah ka ratoum. Na lawkcengnae hah na cangkhai haw.
109 Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Ka hringnae heh ka kut dawk pou ao. Hatei, na lawk teh ka pahnim hoeh.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Tamikaponaw ni kai hanlah karap teh a patûng awh. Hatei, na phunglawk hah ka phen takhai mahoeh.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Na lawkpanuesaknae teh a yungyoe râw lah ka la toe. Bangkongtetpawiteh, lung kahawisakkung doeh.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Na phunglamnaw tarawi hanelah, ka lungthin hah pou ka hroecoe toe. Bawipa e kâlawk teh kâhatnae
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Ayawmyin e taminaw teh ka hmuhma, hatei nange kâlawk teh ka lungpataw.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.
Nang teh, ka kânguenae hoi bahling lah na o teh, na lawk teh ka ngaihawinae lah ao.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Nangmouh hawihoehnae kasaknaw kai koehoi kâkhoe awh. Bangkongtetpawiteh, ka Cathut e kâpoelawknaw dueng doeh ka pâkuem han.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!
Ka hring nahanlah na lawk patetlah na kangdout sak haw. Ka hawinae hah yeirai lah coungsak hanh.
117 Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Na kuen haw, ka hlout han. Na phunglam hah pou ka tarawi han.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Na phunglam dawk hoi ka phen e pueng heh koung na pahnawt. Bangkongtetpawiteh, ahnimae dumyennae teh laithoe doeh.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Talai tamikaponaw pueng teh, ei patetlah na tâkhawng. Hatdawkvah, nange lawkpanuesaknae teh ka lungpataw han.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Nang taki lawi ka takthai a pâyaw teh, na lawkcengnae hah ka bari. Bawipa e kâlawk teh tarawi hane
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Kai teh lawkcengnae hoi lannae hah katawksak toe. Rep kacuengroenaw koe na cettakhai hanh.
122 Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Na san kai hanlah kacakpounge kabawmkung lah awm nateh, ka kâoupnaw ni repcoungroe e lah na awm sak hanh.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Na rungngangnae hoi lannae lawk ka radoungnae koe ka mit teh tha abaw toe.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Na san hanelah na lungmanae kamnuek sak nateh, na phunglam hah na cangkhai haw.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!
Kai teh nange san doeh. Na lawkpanuesaknae hah ka panue thai nahanlah thaipanueknae na poe haw.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Oe BAWIPA, na tawk nahane tueng a pha toe. Bangkongtetpawiteh, na kâlawk teh banghai bang hoeh lah a coungsak awh.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Hatdawkvah, nange kâpoelawknaw teh sui hlak hai ka lungpataw teh, suituici hlak hai ka lung hoe ka pataw.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Hatdawkvah, bangpueng hlak hai na phunglawknaw hah a thuem telah ka pouk. Lampaihei teh ka hmuhma. BAWIPA e kâlawk teh tarawi ka ngai
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.
Na lawkpanuesaknae teh kângai lah a ru. Hatdawkvah, ka hringnae ni a pâkuem.
130 Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Na lawk caisaknae ni angnae a poe teh, kamawngramnaw hah thaipanueknae a poe.
131 Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.
Ka kâko ka ang teh puenghoi ka kâha. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawknaw hah ka rabui poung.
132 Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Na min kalungpatawnaw na pahrennae patetlah, na khen nateh, na pahren haw.,
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!
Ka khoktakannaw hah na lawk hoi caksak haw, ka lathueng vah payonnae ni kâ tawn sak hanh.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!
Na phunglawknaw ka tarawi thai nahanlah, ayâ ni repcoungroenae hmuen koehoi na rasat haw.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Na san koevah, na minhmai ang sak nateh, na phunglam hah na cangkhai haw.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Ayânaw ni nange kâlawk a tarawi awh hoeh dawkvah, ka mitphi teh palang tui patetlah a lawng. BAWIPA E kâlawk teh Lannae
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Oe BAWIPA, nang teh na lan doeh, na lawkcengnae hai a lan doeh.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.
Na poe e panuesaknae teh a lan teh, yuemkamcu e lah ao.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Ka tarannaw ni na lawk a pahnim awh dawkvah, ka lungthaonae ni kai teh na rek.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Na lawk teh a thoung tangngak. Hatdawkvah, na san kai ni ka ngai.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Kai teh tami titca, hnephnap e lah kaawm ei nakunghai, nange phunglamnaw teh ka pahnim hoeh.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Na lannae teh a yungyoe lannae lah ao teh, na kâlawk teh a thuem doeh.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Runae hoi mathoenae ni na ka tho sin nakunghai, nange kâpoelawknaw teh ka lunghawinae lah ao.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!
Na panuesaknae lannae teh a yungyoe a kangning, thaipanueknae na poe haw ka hring han. Hlout nahan ratoumnae
145 Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.
Ka lungthin abuemlahoi na kaw, Oe BAWIPA na thai pouh haw, na phunglam teh ka tarawi han.
146 Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Nang koe ka hramki, na rungngang haw. Na lawkpanuesaknae teh ka tarawi han.
147 Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.
Khodai hoehnahlan ka thaw teh, kabawpnae hei laihoi ka hram. Na lawk teh ka ngaihawi.
148 Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.
Na lawk lueplueppouk thai nahan, karum tuettuet ip laipalah ka hra.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Na lungpatawnae patetlah ka lawk hah na thai pouh haw. Oe BAWIPA na lawkcengnae patetlah na hring sak haw.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Hawihoehnae kasaknaw teh hoehoe a hnai awh toe. Na kâlawk hoi ahlanae koe ao awh.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Oe BAWIPA, nang teh na hnai teh, nange kâpoelawknaw teh lawkkatang doeh.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Na lawkpanuesaknae a yungyoe na ta e hah ahmaloe hoi ka panue toe. Rungngang nahan ratoumnae
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Ka khang e runae hah khen nateh, na rungngang haw. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawk teh ka pahnim hoeh.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Kai hanelah pouk nateh, na ratang haw. Na lawk patetlah na pâhlaw haw.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.
Rungngangnae teh tami kahawihoehnaw koehoi ahla toungloung. Bangkongtetpawiteh, na phunglam hah tawng awh hoeh.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Oe BAWIPA ka kamcu e na lungmanae teh a len tangngak. Na lawkcengnae patetlah na pâhlaw haw.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Na ka pacekpahlek e hoi ka taran apap. Hatei, na panuesaknae teh ka phen hoeh.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Lawkkam kacakhoehnaw ka hmu nah, ka lung caca a pataw. Bangkongtetpawiteh, na lawk tarawi ngai awh hoeh.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Nange phunglawknaw ka lungpatawnae heh na pouk pouh haw. Oe BAWIPA, na pahrenlungmanae patetlah na pâhlaw haw.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Na lawk pueng teh lawkkatang doeh, kalan lah lawkcengnae teh, a yungyoe a kangning. Bawipa kâlawk tarawi han ka ngai
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Bawinaw ni a khuekhaw awm laipalah na rektap awh. Hatei, ka lungthin teh kângaikaru na lawk dawkvah a kangdue.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Hnopai moi ka tawnta e patetlah na lawk ni ka konawm sak.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Laithoe lawk teh ka hmuhma, ka panuet. Hatei, nange kâlawk teh ka ngai.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Na lawkcengnae a lan dawkvah, hnin touh dawk vaisari touh ka pholen.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Kâlawk ka lungpataw naw koe lungmawngnae kalen ao. Lungpout nahane awm hoeh.
166 Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
BAWIPA, na rungngangnae heh ka ngaihawi. Na kâpoelawknaw hah ka tarawi.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.
Na panuesaknae heh ka hringnae ni a tarawi teh, ka lungpataw katang doeh.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Na phunglawk hoi na lawkpanuesaknae teh ka tarawi. Bangkongtetpawiteh, ka lamthung pueng teh na hmalah ao. TAU: Kabawp heinae ratoum
169 Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Oe BAWIPA, ka hramnae lawk teh nang koe phat naseh. Na lawk patetlah thaipanueknae na poe haw.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!
Ka kâheinae teh nang koe phat naseh, na lawk patetlah na rungngang haw.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Nange phunglawk hah na cangkhai dawkvah, ka pahni ni a pholen han.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Ka lai ni na lawk a dei han. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawknaw pueng teh lannae lah ao.
173 Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Na kut teh na kabawmkung lah awm seh. Bangkongtetpawiteh, na phunglawk hah ka rawi toe.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Oe BAWIPA, na rungngangnae teh ka rabui toungloung. Na kâpoelawk teh ka lunghawinae doeh.
175 Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Ka hringnae teh hring naseh. Na pholen han. Na lawkcengnae ni na ka bawm naseh.
176 Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Tu kahmat e patetlah ka kahma. Na san heh na tawng haw. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawknaw teh ka pahnim hoeh.
