Salme 118
1 Halleluja! Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed er evindelig.
2 Israel sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
Israel sige: Hans Miskundhed er evindelig.
3 Arons Hus sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
De af Arons Hus sige: Hans Miskundhed er evindelig.
4 De, som frygter HERREN, sige: »Thi hans Miskundhed varer evindelig!«
De, som frygte Herren, sige: Hans Miskundhed er evindelig.
5 Jeg paakaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i aabent Land.
I Trængselen kaldte jeg paa Herren; Herren bønhørte mig i det fri.
6 HERREN er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?
Herren er med mig, jeg vil ikke frygte, hvad kan et Menneske gøre mig?
7 HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd paa dem, der hader mig.
Herren er med mig, han er min Hjælper; og jeg skal se min Glæde paa mine Avindsmænd.
8 At ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Mennesker;
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Mennesker.
9 at ty til HERREN er godt fremfor at stole paa Fyrster.
Det er bedre at sætte Lid til Herren end at forlade sig paa Fyrster.
10 Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
Alle Hedninger have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
11 de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENS Navn;
De have omringet mig, ja, de have omringet mig; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
12 de flokkedes om mig som Bier, blussed op som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENS Navn.
De have omringet mig som Bier, de ere udslukte som Ild i Torne; i Herrens Navn vil jeg nedhugge dem.
13 Haardt blev jeg ramt, saa jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men Herren hjalp mig.
14 Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
Herren er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.
15 Jubel og Sejrsraab lyder i de retfærdiges Telte: »HERRENS højre øver Vælde,
Fryds og Frelses Røst er i de retfærdiges Telte; Herrens højre Haand skaber Kraft.
16 HERRENS højre er løftet, HERRENS højre øver Vælde!«
Herrens højre Haand er ophøjet, Herrens højre Haand skaber Kraft.
17 Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENS Gerninger.
Jeg skal ikke dø, men jeg skal leve, og jeg skal fortælle Herrens Gerninger.
18 HERREN tugted mig haardt, men gav mig ej hen i Døden.
Herren tugtede mig vel, men gav mig ikke hen i Døden.
19 Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem gaar jeg ind og lovsynger HERREN!
Lader Retfærdigheds Porte op for mig, jeg vil gaa ind ad dem, jeg vil takke Herren.
20 Her er HERRENS Port, ad den gaar retfærdige ind.
Denne er Herrens Port, de retfærdige skulle gaa ind ad den.
21 Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
Jeg vil takke dig; thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.
22 Den Sten, Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten.
Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, er bleven til en Hovedhjørnesten.
23 Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.
Af Herren er dette sket, det er underligt for vore Øjne.
24 Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os paa den!
Denne er Dagen, som Herren har beredt; lader os fryde og glæde os paa den!
25 Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE, lad det dog lykkes!
Kære Herre! frels dog; kære Herre! lad det dog lykkes.
26 Velsignet den, der kommer, i HERRENS Navn; vi velsigner eder fra HERRENS Hus!
Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; vi velsigne eder fra Herrens Hus.
27 HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er naaet!
Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.
28 Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!
Du er min Gud, og jeg vil takke dig; min Gud, jeg vil ophøje dig.
29 Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Priser Herren; thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig.
