< Salme 116 >

1 Halleluja! Jeg elsker HERREN, thi han hører min Røst, min tryglende Bøn,
Mwen renmen SENYÈ a, paske Li tande vwa m, avèk siplikasyon mwen yo.
2 ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg paakaldte HERRENS Navn.
Akoz Li te panche zòrèy Li bò kote m, pou sa, mwen va rele non Li pandan tout tan ke m viv.
3 Dødens Baand omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. (Sheol h7585)
Kòd lanmò yo te antoure m, e laperèz fòs lanmò te vini sou mwen. Mwen te jwenn twoub ak gwo tristès. (Sheol h7585)
4 Jeg paakaldte HERRENS Navn: »Ak, HERRE, frels min Sjæl!«
Alò, mwen te rele non SENYÈ a. O SENYÈ, mwen sipliye Ou, sove lavi mwen!
5 Naadig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud;
Ranpli ak gras ak ladwati, se SENYÈ a. Wi, Bondye nou an plen ak mizerikòd.
6 HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.
SENYÈ a toujou pwoteje moun senp yo. Mwen te abese mwen nèt e Li te sove mwen.
7 Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!
Reprann repo ou, O nanm mwen, paske Bondye te aji nan bonte Li avèk ou.
8 Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Fald.
Paske Ou te delivre nanm mwen devan lanmò, zye m pou m pa kriye, pye m pou m pa glise tonbe.
9 Jeg vandrer for HERRENS Aasyn udi de levendes Land;
Mwen va mache devan SENYÈ a nan peyi moun vivan an.
10 jeg troede, derfor talte jeg, saare elendig var jeg,
Mwen te kwè, pou sa mwen te di: “Mwen te vrèman aflije.”
11 sagde saa i min Angst: »Alle Mennesker lyver!«
Mwen te di nan mitan gwo twoub mwen yo: “Tout moun se mantè”.
12 Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?
Kisa mwen kapab bay a SENYÈ a Pou tout bonte Li anvè mwen?
13 Jeg vil løfte Frelsens Bæger og paakalde HERRENS Navn.
Mwen va leve wo koup sali a, e rele non SENYÈ a.
14 Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Paasyn af alt hans Folk.
Mwen va peye tout ve mwen yo anvè SENYÈ a. Wi, nan prezans tout pèp Li a!
15 Kostbar i HERRENS Øjne er hans frommes Død.
Byen chè nan zye SENYÈ a, se lanmò a fidèl Li yo.
16 Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.
O SENYÈ, anverite, mwen se sèvitè Ou. Mwen se sèvitè Ou, fis a sèvant Ou an. Ou fin lache kòd mwen yo.
17 Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og paakalde HERRENS Navn;
A Ou menm, mwen va ofri yon sakrifis remèsiman, e va rele sou non SENYÈ a.
18 mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Paasyn af alt hans Folk
Mwen va peye ve mwen yo a SENYÈ a. Wi, kite l fèt nan prezans a tout pèp Li a!
19 i HERRENS Hus's Forgaarde og i din Midte, Jerusalem!
Nan lakou lakay SENYÈ a, nan mitan nou menm, O Jérusalem, Louwe SENYÈ a!

< Salme 116 >