< Salme 115 >
1 Ikke os, o HERRE, ikke os, men dit Navn, det give du Ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!
Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
2 Hvi skal Folkene sige: »Hvor er dog deres Gud?«
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!
Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
5 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
6 de har Ører, men hører ikke, Næse, men lugter dog ej;
De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men gaar dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.
De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
8 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler paa dem!
Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9 Israel stoler paa HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Arons Hus stoler paa HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;
Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 de, som frygter HERREN, stoler paa ham, han er deres Hjælp og Skjold.
I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,
Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
13 velsigner dem, der frygter HERREN, og det baade smaa og store.
Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
14 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;
Herren formere eder, eder og eders Børn!
15 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
16 Himlen er HERRENS Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.
Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
18 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!
Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!