< Salme 112 >
1 Halleluja! Salig er den, der frygter HERREN og ret har Lyst til hans Bud!
Hemdusana! Perwerdigardin eyminidighan, Uning emrlirini zor xursenlik dep bilidighan adem bextliktur!
2 Hans Æt bliver mægtig paa Jord, den Oprigtiges Slægt velsignes;
Uning nesli zéminda turup küch-qudretlik bolidu; Duruslarning dewri bextlik bolidu.
3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
Uning öyide dölet hem bayliqlar bolidu; Heqqaniyliqi menggüge turidu.
4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig, retfærdig.
Qarangghuluqta turghan durus ademge nur peyda bolidu; U shepqetlik, rehimdil hem heqqaniydur.
5 Salig den, der ynkes og laaner ud og styrer sine Sager med Ret;
Xeyrxah, ötne bérip turidighan ademning bexti bolidu; U öz ishlirini adilliq bilen yürgüzidu.
6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
Berheq, u ebediy tewritilmeydu; Heqqaniy adem menggüge eslinidu.
7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid til HERREN;
U shum xewerdin qorqmaydu; Uning köngli toq halda, Perwerdigargha tayan’ghan.
8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;
Dili mehkem qilin’ghan, u qorqmaydu; Axirida u reqiblirining meghlubiyitini köridu.
9 til fattige deler han rundhaandet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.
U öziningkini merdlerche tarqatqan, Yoqsullargha béridu; Uning heqqaniyliqi menggüge turidu; Uning münggüzi izzet-shöhret bilen kötürülidu.
10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og gaar til Grunde; de gudløses Attraa bliver til intet.
Rezil adem buni körüp chidimaydu, Chishlirini ghujurlitidu, u érip kétidu; Rezillerning arzu-hewisi yoqitilidu.