< Salme 111 >
1 Halleluja! jeg takker HERREN af hele mit Hjerte i Oprigtiges Kreds og Menighed!
2 Store er HERRENS Gerninger, gennemtænkte til Bunds.
3 Hans Værk er Højhed og Herlighed, hans Retfærd bliver til evig Tid.
4 Han har sørget for, at hans Undere mindes, naadig og barmhjertig er HERREN.
5 Dem, der frygter ham, giver han Føde, han kommer for evigt sin Pagt i Hu.
6 Han viste sit Folk sine vældige Gerninger, da han gav dem Folkenes Eje.
7 Hans Hænders Værk er Sandhed og Ret, man kan lide paa alle hans Bud;
8 de staar i al Evighed fast, udført i Sandhed og Retsind.
9 Han sendte sit Folk Udløsning, stifted sin Pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans Navn.
10 HERRENS Frygt er Visdoms Begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans Pris!