< Salme 111 >

1 Halleluja! jeg takker HERREN af hele mit Hjerte i Oprigtiges Kreds og Menighed!
Jeg vil prise Herren af ganske Hjerte i de oprigtiges Raad og i Menigheden.
2 Store er HERRENS Gerninger, gennemtænkte til Bunds.
Herrens Gerninger ere store, de blive søgte af alle dem, som have Lyst til dem.
3 Hans Værk er Højhed og Herlighed, hans Retfærd bliver til evig Tid.
Hans Værk er Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaar alle Tider.
4 Han har sørget for, at hans Undere mindes, naadig og barmhjertig er HERREN.
Han beskikkede en Ihukommelse om sine underfulde Gerninger; naadig og barmhjertig er Herren.
5 Dem, der frygter ham, giver han Føde, han kommer for evigt sin Pagt i Hu.
Han har givet dem Spise, som frygte ham, han kommer evindelig sin Pagt i Hu.
6 Han viste sit Folk sine vældige Gerninger, da han gav dem Folkenes Eje.
Han har ladet sine Gerningers Kraft forkynde for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
7 Hans Hænders Værk er Sandhed og Ret, man kan lide paa alle hans Bud;
Hans Hænders Gerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere trofaste.
8 de staar i al Evighed fast, udført i Sandhed og Retsind.
De ere grundfaste altid og evindelig, de ere satte i Sandhed og Oprigtighed.
9 Han sendte sit Folk Udløsning, stifted sin Pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans Navn.
Han sendte sit Folk Forløsning, han stiftede sin Pagt for evigt; hans Navn er helligt og forfærdeligt.
10 HERRENS Frygt er Visdoms Begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans Pris!
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid.

< Salme 111 >