Salme 11

1 Til Sangmesteren. Af David. Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: »Fly som en Fugl til Bjergene!

In finem. Psalmus David. [In Domino confido; quomodo dicitis animæ meæ: Transmigra in montem sicut passer?

2 Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette paa Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet.

Quoniam ecce peccatores intenderunt arcum; paraverunt sagittas suas in pharetra, ut sagittent in obscuro rectos corde:

3 Naar selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?«

quoniam quæ perfecisti destruxerunt; justus autem, quid fecit?

4 HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENS Trone; paa Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

Dominus in templo sancto suo; Dominus in cælo sedes ejus. Oculi ejus in pauperem respiciunt; palpebræ ejus interrogant filios hominum.

5 retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;

Dominus interrogat justum et impium; qui autem diligit iniquitatem, odit animam suam.

6 over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmaalte Bæger.

Pluet super peccatores laqueos; ignis et sulphur, et spiritus procellarum, pars calicis eorum.

7 Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Aasyn!

Quoniam justus Dominus, et justitias dilexit: æquitatem vidit vultus ejus.]