Salme 109
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Nkunga Davidi kuidi pfumu minyimbidi. A Nzambi, mutu wowo ndieti zitisa bika dingalala.
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Bila batu bambimbi ayi batu bansadilanga bukhita bazibudi miunu miawu mu diambu diama. Balembo tubi mu diambu diama mu ludimi lu luvunu.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Mu mambu ma kikhenene, banzungididi ayi balembo nduanisa mu kambu bila.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Mu kikundi kiama, balembo mfundi vayi minu ndidi mutu wu lusambulu.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Baphutudidi mambimbi mu mamboti ayi bandendidi mu diambu di kikundi kiama.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
Sobula mutu wumbimbi mu diambu kakba mbeni andi; bika mfundi katelama va koko kuandi ku lubakala.
7 lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Mu thangu kela samba, bika kaba monika mu nzimbala ayi bika lusambulu luandi lumbedisa.
8 hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
Bika bilumbu biandi bikituka bifioti. Bika mutu wunkaka kabonga buangu kiandi ki kintuadisi.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Bika bana bandi baba bana basana; ayi nketo andi difuola.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Bika bana bandi baba mindiengidi mikuenda lombingi; bika baba kuka mu zinzo ziawu zitiolumuka.
11 Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Bika mutu wowo weti devisa kabonga bima bioso biobi kavuidi; bika banzenza baziona mu kingolo mimbutu mi kisalu kiandi.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Bika kubika ba mutu wulenda kumvangila mamboti voti monina bana bandi basana kiadi.
13 hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
Bika nkunꞌandi wulalakana; mazina mawu makubulu mu tsungi yinkuiza.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Bika mambimbi ma bakulu bandi matebukulungu moyo va ntuala Yave, bika disumu di ngudi andi dibika kubulu.
15 altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Bika masumu mawu mazingila mu zithangu zioso va ntuala Yave muingi kalalikisa thebukulu awu moyo va ntoto.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Bila kalendi yindula mu vanga mamboti ko, vayi wuyamisa nsukami nate ku lufua; ayi nkua kiadi ayi mutu wuba ntima wukosakana.
17 han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
Niandi wuzola singa; bika yimbuila, kamonanga khini ko mu lusakumunu bika luawu luba thama ayi niandi
18 Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Wuvuata tsingulu banga nledi andi; yawu yikota mu khati nitu andi banga nlangu, mu mimvesi miandi banga mafuta.
19 den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
Bika yawu yikituka banga yunga kioki kakukifukila; banga nsinga luketo wowo keti vuata mu zithangu zioso.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Bika buawu bobo bubela mfutu wu Yave kuidi mimfundi miama; kuidi bobo bantubanga mambu mambimbi mu diambu diama.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
Vayi ngeyo Yave, mutu wumvanganga mawu zodidi, wuphangila mamboti mu diambu di dizina diaku; ka diambu ko mamboti ma luzolo luaku madi, bika wukhula.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
Ndidi nkua kiadi ayi nsukami ayi ntimꞌama widi wuluala mu minu.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Ndieka lalakana banga kitsusula va masika; bakhukidi banga makhoko.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Makuma mama malembo bulangama mu kukifuisanga nzala mu diambu di lusambulu; nitu ama yidi yifioti ayi yikonda.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
Minu ndieka diambu di mvuezolo kuidi mimfundi miama; bawu kumbona, balembo nikuna mintu miawu.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Wutsadisa, a Yave, Nzambi ama; wuphukisa boso buididi luzolo luaku.
27 saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
Bika bazaba ti koko kuaku; ti ngeyo Yave wuvanga buawu.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Bawu balembo singi vayi ngeyo wela sakumuna. Bu batelimini mu diambu di nuanisa, bela fua tsoni vayi kisadi kiaku kiela mona khini.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Mimfundi miama milendi vuata nzitusu ko ayi miela fukudulu tsoni banga yunga.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Mu munu ama, ndiela yayisa ngolo Yave; Mu nkangu wunneni wu batu, ndiela kunzitisa.
31 thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Bila niandi wuntelamanga va koko ku lubakala lu nsukami mu diambu di vukisa luzingu luandi mu mioko mi bobo bakunzengilanga nkanu.
