Salme 109
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Dawid dwom. Me Nyankopɔn a mekamfo wo, nyɛ komm,
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
na amumɔyɛfo ne nkontompofo atu wɔn ano agu me so; wɔde atoro tɛkrɛma akasa atia me.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Wɔde nitansɛm atwa me ho ahyia na wɔtow hyɛ me so a menkaa wɔn.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Wɔka nsɛm to me so de tua mʼadɔeyɛ so ka, nanso meyɛ obi a mepɛ mpaebɔ.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Wɔde bɔne tua me papayɛ so ka, na wɔde ɔtan tua mʼadɔeyɛ so ka.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
Ma onipa bɔne bi nsɔre ntia no; na Satan nnyina ne nsa nifa so.
7 lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Wodi nʼasɛm a, ma onni fɔ, na ne mpaebɔ mmu no kumfɔ.
8 hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
Ma ne nkwa nna nyɛ kakraa bi; na ɔfoforo nsi nʼanan mu sɛ ɔkannifo.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Ma ne mma nyɛ ayisaa na ne yere nyɛ okunafo.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Ma ne mma nkyinkyin nsrɛsrɛ ade; ma wɔmpam wɔn mfi wɔn afi a abubu no mu.
11 Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Ma ɔdefirifo bi mfa nea ɔwɔ nyinaa; na ananafo mfom nʼadwuma so aba.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Mma obiara nhu no, anaa ne ayisaa mmɔbɔ.
13 hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
Ma nʼase nhyew, na wɔn din nyera wɔ awo ntoatoaso a ɛreba no mu.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Ma wɔnkae nʼagyanom nnebɔne wɔ Awurade anim; na ne na bɔne no ntena hɔ daa.
15 altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Wɔn bɔne nyinaa nka Awurade anim, na wɔankae wɔn bio wɔ asase so.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Efisɛ wannwene da sɛ ɔbɛyɛ adɔe, na mmom ɔtaa ahiafo mmɔborɔfo ne wɔn a wɔn werɛ ahow de kɔɔ owu mu.
17 han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
Nʼani gyee sɛ ɔbɛdome enti nnome mmra no so; wampɛ sɛ obehyira enti nhyira mmɔ no.
18 Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Ɔhyɛɛ nnome sɛ atade; ɛno kɔɔ ne nipadua mu sɛ nsu, ne ne nnompe mu sɛ ngo.
19 den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
Ma ɛnyɛ sɛ atade a ɛkyekyere ne ho, ne abɔso a ɛbɔ no daa.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Ma eyi nyɛ Awurade akatua a ɔde ma me sobobɔfo, wɔn a wɔka nsɛmmɔne fa me ho no.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
Nanso wo Asafo Awurade, wo din nti wo ne me nni no yiye; fi wʼadɔe mu gye me.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
Efisɛ meyɛ ohiani ne nea onni bi, na me koma atɔ beraw wɔ me mu.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Mitwaa mu sɛ anwummere sunsuma; wopia me kyene sɛ mmoadabi.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Mmuadadi ama me nkotodwe mu agugow; mafɔn, na ama aka me nnompe.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
Mayɛ aserewde ama wɔn a wɔbɔ me sobo; sɛ wohu me a, wɔwosow wɔn ti.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Boa me, Awurade me Nyankopɔn; gye me sɛnea wʼadɔe te.
27 saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
Ma wonhu sɛ ɛyɛ wo nsa, na wo na woayɛ, Awurade.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Wɔbɛdome, nanso wubehyira; sɛ wɔtow hyɛ me so a wɔn anim begu ase, nanso wo somfo ani begye.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Mʼatamfo befura animguase; na akyekyere wɔn ho sɛ atade.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Mede mʼano bɛma Awurade so ayɛ no kɛse; mɛkamfo no wɔ dɔm mu.
31 thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Efisɛ ogyina ohiani nsa nifa so sɛ obegye no nkwa afi wɔn a wobu no kumfɔ nsam.
