Salme 109
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Kumutungamiri wokuimba. Pisarema raDhavhidhi. Haiwa Mwari, imi wandinorumbidza, regai kunyarara,
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
nokuti vanhu vakaipa vanonyengera vakandishamira miromo yavo; vakataura nhema pamusoro pangu nendimi dzavo.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
Vakandikomba namashoko okuvenga; vanorwa neni pasina mhosva.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Pachinzvimbo choushamwari hwangu navo, vanondipa mhosva, asi ini ndiri munhu wokunyengetera.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Vanonditsivira zvakaipa pane zvakanaka, uye vanondivengera ushamwari hwangu.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
Tumai munhu akaipa kuti apikisane naye; mupomeri ngaamire kuruoko rwake rworudyi.
7 lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
Paanotongwa, ngaawanikwe ane mhosva, uye minyengetero yake ngaimupe mhaka.
8 hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
Mazuva ake ngaave mashoma; mumwe ngaatore nzvimbo youkuru hwake.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Vana vake ngavave nherera, uye mukadzi wake ave chirikadzi.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Vana vake ngavave vapemhi vanodzungaira; ngavadzingwe vabve mumatongo emisha yavo.
11 Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Waakakwereta ngaatore zvose zvaanazvo; vatorwa ngavapambe zvose zvaakashandira.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Ngakurege kuva neanomunzwira ngoni kana kunzwira tsitsi nherera dzake.
13 hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
Zvizvarwa zvake ngazvirove, mazita avo adzimwe parudzi runotevera.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Mhosva yamadzibaba ake ngairangarirwe pamberi paJehovha; chivi chamai vake ngachirege kumbodzimwa.
15 altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Zvivi zvavo ngazvirambe zviri pamberi paJehovha, kuti aparadze chirangaridzo chavo panyika.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Nokuti haana kumbofunga kuita zvakanaka, asi akavhima varombo kusvika parufu, vanoshayiwa navane mwoyo yakaputsika.
17 han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
Aifarira kutaura chituko, ngachichiuya pamusoro pake; iye asina kufadzwa nokuropafadza, ngakuve kure naye.
18 Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
Aifuka kutuka senguo yake; zvakapinda mumuviri wake semvura, nomumapfupa ake samafuta.
19 den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
Ngazvive sejasi rakamonerwa paari, sebhanhire rakasungirirwa paari nokusingaperi.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Uyu ngauve muripo waJehovha kuvapomeri vangu, kuna avo vanotaura zvakaipa pamusoro pangu.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
Asi imi, Ishe Jehovha, ndiitirei zvakanaka nokuda kwezita renyu; ndirwirei, kubudikidza nokunaka kworudo rwenyu.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
Nokuti ndiri murombo uye ndinoshayiwa, uye mwoyo wangu wakuvara mukati mangu.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Ndinopera somumvuri wamadekwana; ndinozunzwa semhashu.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Mabvi angu apera simba nokutsanya; muviri wangu waonda uye ndaonda kwazvo.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
Ndiri chinhu chinosekwa navapomeri vangu; pavanondiona, vanodzungudza misoro yavo.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Ndibatsirei, imi Jehovha Mwari wangu; ndiponesei zvakafanira rudo rwenyu.
27 saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
Ngavazive kuti ndirwo ruoko rwenyu, kuti imi, iyemi Jehovha, makazviita.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Ivo vangatuka havo, asi imi mucharopafadza; vachanyadziswa pavanorwisa, asi muranda wenyu achafara.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Vapomeri vangu vachafukidzwa nenyadzi, uye vachaputirwa nokunyara sokunge nejasi.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Ndicharumbidza Jehovha nomuromo wangu zvikuru; paungano huru, ndichamurumbidza.
31 thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Nokuti anomira kuruoko rworudyi rwouyo anoshayiwa, kuti amuponese pane avo vanomupomera mhosva.
