< Salme 109 >

1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
For the choirmaster. A Psalm of David. O God of my praise, be not silent.
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
For wicked and deceitful mouths open against me; they speak against me with lying tongues.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
They surround me with hateful words and attack me without cause.
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
In return for my love they accuse me, but I am a man of prayer.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
They repay me evil for good, and hatred for my love.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
Set over him a wicked man; let an accuser stand at his right hand.
7 lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
When he is tried, let him be found guilty, and may his prayer be regarded as sin.
8 hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
May his days be few; may another take his position.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
May his children be fatherless and his wife a widow.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
May his children wander as beggars, seeking sustenance far from their ruined homes.
11 Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
May the creditor seize all he owns, and strangers plunder the fruits of his labor.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
May there be no one to extend kindness to him, and no one to favor his fatherless children.
13 hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
May his descendants be cut off; may their name be blotted out from the next generation.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
May the iniquity of his fathers be remembered before the LORD, and the sin of his mother never be blotted out.
15 altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
May their sins always remain before the LORD, that He may cut off their memory from the earth.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
For he never thought to show kindness, but pursued the poor and needy and brokenhearted, even to their death.
17 han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
The cursing that he loved, may it fall on him; the blessing in which he refused to delight, may it be far from him.
18 Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
The cursing that he wore like a coat, may it soak into his body like water, and into his bones like oil.
19 den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
May it be like a robe wrapped about him, like a belt tied forever around him.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
May this be the LORD’s reward to my accusers, to those who speak evil against me.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
But You, O GOD, the Lord, deal kindly with me for the sake of Your name; deliver me by the goodness of Your loving devotion.
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
For I am poor and needy; my heart is wounded within me.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
I am fading away like a lengthening shadow; I am shaken off like a locust.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
My knees are weak from fasting, and my body grows lean and gaunt.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
I am an object of scorn to my accusers; when they see me, they shake their heads.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Help me, O LORD my God; save me according to Your loving devotion.
27 saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
Let them know that this is Your hand, that You, O LORD, have done it.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Though they curse, You will bless. When they rise up, they will be put to shame, but Your servant will rejoice.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
May my accusers be clothed with disgrace; may they wear their shame like a robe.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
With my mouth I will thank the LORD profusely; I will praise Him in the presence of many.
31 thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
For He stands at the right hand of the needy one, to save him from the condemners of his soul.

< Salme 109 >