Salme 109
1 Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
Gode! Na Dima nodosa! Amaiba: le, mae ouiya: le fima!
2 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
Wadela: i hamosu dunu amola ogogosu dunu da nama doagala: i. Ilia da na hou ogogolewane olelesa. Ilia da bai hame amomane nama udigili doagala: sa.
3 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
Na da ilima asigisa, amola ili fidima: ne Dima sia: ne gadosa. Be amomane, ilia da nama higale ha lai gala.
5 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
Na da ilima noga: i hou amola asigi hou hamosa. Be ilia nama wadela: i dabe iaha.
6 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
Nama ha lai dunuma fofada: ma: ne, ogogosu fofada: su dunu ilegema. Ema ha lai dunu da e diwaneya udidimu da defea.
7 lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
E da fofada: nanu, dafawane wadela: i hou hamoi dagoi ba: mu da defea. Ea sia: ne gadosu amolawane da fofada: su ganodini, wadela: i sia: ne gadosu ba: mu da defea.
8 hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
E da hedolo bogomu da defea. Amola ea bidi lamusa: hawa: hamosu, enoga gesoamu da defea.
9 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Ea mano da guluba: mano agoane ba: mu da defea. Amola ea uda da didalomu da defea.
10 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
Ea mano da diasu hamedene, udigili edegesa doulalalumu da defea. Dunu oda ilia da ea mano ilia diasu mebua esalebe, amodili sefasimu da defea.
11 Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
Dunu ilima e da muni imunu gala, ilia ea gagui liligi huluanedafa samogemu da defea. Liligi huluane e bidi lamusa: hawa: hamoi, amo huluane ga fi dunu ilia lamu da defea.
12 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
Amola dunu afadafa da ema hamedafa dogolegemu da defea. Amola ea guluba: mano yolesi da enoga hamedafa ouligimu da defea.
13 hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
Egaga fifi mabe huluane bogogia: mu da defea. Amola eno buga: le fifi mabe, ilia da ea dio gogolemu da defea.
14 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
Hina Gode da eso huluane ea aowalalia wadela: i hou dawa: lalumu da defea. Amola eme ea wadela: i hou hamedafa gogolema: ne olofomu da defea.
15 altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
Hina Gode da eso huluane ilia wadela: i hou hamedafa gogolemu da defea. Be fa: no fifi mabe, ilia da ili hamedafa dawa: mu da defea.
16 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
Amo dunu da eno dunuma asigimusa: hamedafa dawa: i, amola e da hamedafa gagui dunu amola hahani dunu huluane se iawene fane legesu.
17 han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
E da dunu gagabui aligima: ne hanasa. Be e da gagabuiga aligimu da defea. E da enoma hahawane dogolegele hou imunu higasa. Amaiba: le, enoga ema hahawane dogolegele hou hame imunu da defea.
18 Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
E da eso huluane abula ga: nelala defele, e da eso huluane eno dunuma gagabui aligima: ne dawa: i. Ea gagabui da hima hano agoane ea da: i ganodini gasogimu da defea, amola ea gasa ganodini susuligi agoane gasogimu da defea.
19 den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
Amo gagabui aligisu da hina: da: i abulaga sosobe agoane amola eso huluane bulu idinigibi agoane aligimu da defea.
20 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
Hina Gode! Na ha lai dunu ilia da nama lasogole sia: sa. Amo dunuma agoane se dabe ima.
21 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
Be Na Ouligisudafa Hina Gode! Dia ilegele sia: i defele, na fidima. Amola na gaga: ma! Bai Di da Dia noga: idafa hou amola asigidafa hamosu dawa:
22 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
Na da hame gagui amola hahanisa, amola na da se bagadedafa naba.
23 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
Na da daeya galu da: i baba agoai hedolowane alalolesimu agoai gala. Na da danuba: agoai, foga mini asi dagoi.
24 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
Na da ha: i hame nabeba: le, muguni gasa hamedene emo healesa. Na da: i da geloga: le gasa dabua heda: i.
25 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
Dunu ilia da naba: le oufesega: sa, amola ilia nama higale busa: gi fofoga: sa.
26 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
Na Hina Gode! Na fidima! Dia eso huluane mae fisili asigidafa hou, amoga na gaga: ma.
27 saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
Di fawane da na gaga: su dunu. Na ha lai dunu, ilia amo dawa: digima: ne, Di hamoma.
28 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
Ilia da na aligima: ne gagabumu. Be Di da na hahawane esaloma: ne hamomu. Nama se iasu dunu, amo Di hasalasima. Na, Dia hawa: hamosu dunu, da hahawane ba: mu da defea.
29 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
Na ha lai dunu da gogosiamu da defea. Ilia gogosiasu da abula agoane ili dedebomu da defea.
30 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
Na da Hina Godema ha: giwane nodone wele sia: mu. Na da dunu ilia gilisisu amogai Ema nodone sia: mu.
31 thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Bai E da hame gagui dunu gaga: sa. Dunu mogili da hame gagui dunuma medoma: ne fofada: sa. Be Hina Gode da ili gaga: sa.
