< Salme 108 >
1 En Sang. En Salme af David.
Mi corazón está aparejado, o! Dios, cantaré y diré salmos, también mi alma.
2 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vaagn op, min Ære!
Despiértate salterio y arpa: yo despertaré al alba.
3 Harpe og Citer, vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.
Alabarte he en pueblos, o! Jehová; cantaré salmos a ti entre las naciones.
4 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;
Porque grande más que los cielos es tu misericordia, y hasta los cielos tu verdad.
5 thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
Ensálzate sobre los cielos, o! Dios: sobre toda la tierra sea ensalzada tu gloria.
6 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Para que sean librados tus amados: salva con tu diestra, y respóndeme.
7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
Dios habló por su santuario: Yo me alegraré: repartiré a Siquem, y mediré el valle de Socot.
8 Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;
Mío será Galaad, mío será Manasés; y Efraím será la fortaleza de mi cabeza: Judá será mi legislador;
9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
Moab, la olla de mi lavatorio: sobre Edom echaré mi zapato: sobre Palestina me regocijaré.
10 Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«
¿Quién me guiará a la ciudad fortalecida? ¿quién me guiará hasta Idumea?
11 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?
Ciertamente tú, o! Dios, que nos habías desechado; y no salías o! Dios, con nuestros ejércitos.
12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.
Dános socorro en la angustia; porque mentirosa es la salud del hombre.
13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
En Dios haremos ejército; y él rehollará a nuestros enemigos.