Salme 108

1 En Sang. En Salme af David.

Oh Bog, moje srce je trdno; prepeval bom in dajal hvalo, celó s svojo slavo.

2 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vaagn op, min Ære!

Zbudita se, plunka in harfa; jaz sam se bom zgodaj prebudil.

3 Harpe og Citer, vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.

Hvalil te bom, oh Gospod, med ljudstvi in prepeval ti bom hvale med narodi.

4 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

Kajti tvoje usmiljenje je veliko nad nebom in tvoja resnica sega do oblakov.

5 thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

Bodi povišan, oh Bog, nad nebo in tvoja slava nad vso zemljo,

6 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

da so tvoji ljubljeni lahko osvobojeni; reši s svojo desnico in mi odgovori.

7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Bog je spregovoril v svoji svetosti: »Veselil se bom in razdelil bom Sihem in odmeril Sukótsko dolino.

8 Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;

Gileád je moj, Manáse je moj, tudi Efrájim je moč moje glave, Juda je moj postavodajalec.

9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Moáb je moj lonec za pranje, nad Edóm bom vrgel svoj čevelj, nad Filistejo bom slavil zmago.«

10 Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«

Kdo me bo privedel v utrjeno mesto? Kdo me bo vodil v Edóm?

11 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Mar ne boš ti, oh Bog, ki si nas zavrgel? Ali ne boš ti, oh Bog, šel naprej z našimi vojskami?

12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Daj nam pomoč iz stiske, kajti zaman je človeška pomoč.

13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

Z Bogom bomo delali hrabro, kajti on je ta, ki bo pomendral naše sovražnike.