Salme 108

1 En Sang. En Salme af David.

Canticum Psalmi ipsi David. Paratum cor meum Deus, paratum cor meum: cantabo, et psallam in gloria mea.

2 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vaagn op, min Ære!

Exurge gloria mea, exurge psalterium, et cithara: exurgam diluculo.

3 Harpe og Citer, vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.

Confitebor tibi in populis Domine: et psallam tibi in nationibus.

4 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

Quia magna est super cælos misericordia tua: et usque ad nubes veritas tua:

5 thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

Exaltare super cælos Deus, et super omnem terram gloria tua:

6 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

ut liberentur dilecti tui. Salvum fac dextera tua, et exaudi me:

7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Deus locutus est in sancto suo: Exultabo, et dividam Sichimam, et convallem tabernaculorum dimetiar.

8 Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;

Meus est Galaad, et meus est Manasses: et Ephraim susceptio capitis mei. Iuda rex meus:

9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Moab lebes spei meæ. In Idumæam extendam calceamentum meum: mihi alienigenæ amici facti sunt.

10 Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«

Quis deducet me in civitatem munitam? quis deducet me usque in Idumæam?

11 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Nonne tu Deus, qui repulisti nos, et non exibis Deus in virtutibus nostris?

12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Da nobis auxilium de tribulatione: quia vana salus hominis.

13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

In Deo faciemus virtutem: et ipse ad nihilum deducet inimicos nostros.