Salme 108

1 En Sang. En Salme af David.

A Song, a Psalm of David. Prepared is my heart, O God, I sing, yea, I sing praise, also my honour.

2 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vaagn op, min Ære!

Awake, psaltery and harp, I awake the dawn.

3 Harpe og Citer, vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.

I thank Thee among peoples, O Jehovah, And I praise Thee among the nations.

4 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

For great above the heavens [is] Thy kindness, And unto the clouds Thy truth.

5 thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

Be Thou exalted above the heavens, O God, And above all the earth Thy honour.

6 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

That Thy beloved ones may be delivered, Save [with] Thy right hand, and answer us.

7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

God hath spoken in His holiness: I exult, I apportion Shechem, And the valley of Succoth I measure,

8 Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;

Mine [is] Gilead, mine [is] Manasseh, And Ephraim [is] the strength of my head, Judah [is] my lawgiver,

9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Moab [is] a pot for my washing, Upon Edom I cast my shoe, Over Philistia I shout habitually.

10 Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«

Who doth bring me in to the fenced city? Who hath led me unto Edom?

11 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Hast not Thou, O God, cast us off? And Thou goest not out, O God, with our hosts!

12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Give to us help from adversity, And vain is the salvation of man.

13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

In God we do mightily, And He doth tread down our adversaries!