Salme 108

1 En Sang. En Salme af David.

Pjesma. Psalam. Davidov. Moje je srce sigurno, Bože, sigurno je srce moje: pjevat ću i svirati.

2 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vaagn op, min Ære!

Probudi se, dušo moja! Probudi se, harfo i citaro! Probudit ću zoru jutarnju.

3 Harpe og Citer, vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.

Hvalit ću te, Jahve, među narodima, među pucima tebi ću pjevati,

4 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

jer do neba je dobrota tvoja, do oblaka tvoja vjernost.

5 thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

Uzvisi se, Bože, nad nebesa, slava tvoja nek' je nad svom zemljom!

6 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

Da ti se ljubimci izbave, desnicom pomozi, usliši nas!

7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Bog reče u svom Svetištu: “Šekem ću razdijelit' kličući, dolinu ću Sukot izmjeriti.

8 Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;

Moj je Gilead, moj Manaše, Efrajim mi kaciga, Judeja žezlo moje!

9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Moab je sud iz kojeg se umivam, na Edom ću baciti obuću, nad Filistejcem slaviti pobjedu!”

10 Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«

Tko će me dovesti do utvrđena grada, tko će me dovesti do Edoma?

11 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Zar nećeš ti, o Bože, što nas odbaci? Zar nećeš više, Bože, sa četama našim?

12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Pomozi nam protiv dušmana, jer je ljudska pomoć ništavna!

13 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

S Božjom pomoću hrabro ćemo se boriti, Bog će zgaziti naše dušmane.