Salme 107
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Slavite Gospoda, ker dober je; ker vekomaj je dobrota njegova!
2 Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
Govoré naj rešenci Gospodovi, katere je rešil iz stiske;
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Katere je zbral iz dežél od vzhoda in od zahoda, od severja in od morja.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Tavali so po puščavi, po potih samotnih, mesta za prebivališče niso našli;
5 de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Lačni in žejni, njih duša je hirala v njh.
6 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
Klicali so Gospoda v stiski svoji; iz njih nadloge jih je rešil.
7 og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
In vodil jih je po pravem potu, da so prišli v prebivališča mesto.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Slavé naj pred Gospodom milost njegovo, in čudovita dela njegova pri sinovih človeških:
9 Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Da on siti dušo potrebno, in dušo gladno napolnjuje z dobrim.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
Kateri sedevajo v temoti in smrtni senci, v bridkosti sponah in v železu,
11 fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
Ker so dali priliko, izpremeniti besedo Boga mogočnega, in zavrgli so sklep Najvišjega,
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Srce njih ponižuje s tisto nadlogo; omahujejo in nihče ne pomaga.
13 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Klicali so Gospoda v stiski svoji; rešil jih je iz njih nadloge.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
Izpeljal jih je iz temin in smrtne sence, raztrgal je njih vezí.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Slavé naj pri Gospodu milost njegovo, in čudovita dela njegova pri sinovih človeških.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
Da on razbija bronasta vrata, in razlomi zapahe železne.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Nespametni, zavoljo pota pregrehe, zavoljo krivic svojih so v bridkosti.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
Njih srce studi vsako hrano; bližajo se smrtnim durim.
19 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Klicali so Gospoda v stiski svoji, rešil jih je iz njih nadloge.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Poslal je besedo svojo in ozdravil jih; in rešil iz njih jam.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Slavé naj pri Gospodu milost njegovo, in čudovita dela njegova pri sinovih človeških.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
In darujejo naj hvalne daritve ter oznanjajo s petjem dela njegova.
23 De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
Kateri so šli na morje v ladijah, in so opravljali delo na širnih vodah;
24 blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Oni vidijo dela Gospodova in čuda njegova v globočini:
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
Kako ukaže in naplavi vihar, kateri dviguje valove njegove,
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Kako se spenjajo do neba, in padajo v globočine; njih duša koprni v nadlogi;
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Opotekajo se in gibljejo kakor pijani; in vsa njih spretnost gine.
28 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Klicali so Gospoda v stiski svoji, rešil jih je iz njih nadloge.
29 skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
Premenil je vihar v tišino, in utihnili so njih valovi.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
In vesele, ko so potihnili valovi, peljal jih je v brodišče zaželeno.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Slavé naj pri Gospodu milost njegovo, in dela čudovita njegova pri sinovih človeških.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
In poveličujejo naj ga v zboru ljudstva, in v seji starejšin naj ga hvalijo.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Reke izpreminja v puščavo, in vode tekoče v tla suhotna;
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
Zemljo rodovitno v solnato zavoljo hudobnih prebivalcev njenih.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Puščavo izpreminja v stoječo vodo in zemljo suhotno v vode tekoče.
36 der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
Storivši, da prebivajo tam lakotni, in ustanové mesto za prebivališče,
37 tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
In da posejejo njive in zasadé vinograde ter prideljujejo sad rodoviten.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
Blagoslavlja jih tako, da se množijo silno, in živine njih ne zmanjšuje.
39 De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
A zmanjšujejo se in uklanjajo hudobni v stiski in žalovanji,
40 han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Ko izliva zaničevanje nad prvake in dela, da tavajo po praznoti brez potov.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
In stavi na višavo siromaka, in kakor čedo množi rodovine.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Vidijo naj pravični in se veselé; vsa malopridnost pa zapri usta svoja.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!
Kdorkoli je moder, vidi to in pazi na milost Gospodovo.
