Salme 107
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Alleluia. Confitemini Domino quoniam bonus: quoniam in sæculum misericordia eius.
2 Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
Dicant qui redempti sunt a Domino, quos redemit de manu inimici: et de regionibus congregavit eos:
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
A solis ortu, et occasu: ab Aquilone, et mari.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Erraverunt in solitudine in inaquoso: viam civitatis habitaculi non invenerunt,
5 de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Esurientes, et sitientes: anima eorum in ipsis defecit.
6 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur: et de necessitatibus eorum eripuit eos.
7 og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
Et deduxit eos in viam rectam: ut irent in civitatem habitationis.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Confiteantur Domino misericordiæ eius: et mirabilia eius filiis hominum.
9 Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Quia satiavit animam inanem: et animam esurientem satiavit bonis.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
Sedentes in tenebris, et umbra mortis: vinctos in mendicitate, et ferro.
11 fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
Quia exacerbaverunt eloquia Dei: et consilium Altissimi irritaverunt.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Et humiliatum est in laboribus cor eorum: infirmati sunt, nec fuit qui adiuvaret.
13 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur: et de necessitatibus eorum liberavit eos.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
Et eduxit eos de tenebris, et umbra mortis: et vincula eorum dirupit.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Confiteantur Domino misericordiæ eius: et mirabilia eius filiis hominum.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
Quia contrivit portas æreas: et vectes ferreos confregit.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Suscepit eos de via iniquitatis eorum: propter iniustitias enim suas humiliati sunt.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
Omnem escam abominata est anima eorum: et appropinquaverunt usque ad portas mortis.
19 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur: et de necessitatibus eorum liberavit eos.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Misit verbum suum, et sanavit eos: et eripuit eos de interitionibus eorum.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Confiteantur Domino misericordiæ eius: et mirabilia eius filiis hominum.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
Et sacrificent sacrificium laudis: et annuncient opera eius in exultatione.
23 De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
Qui descendunt mare in navibus, facientes operationem in aquis multis.
24 blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Ipsi viderunt opera Domini, et mirabilia eius in profundo.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
Dixit, et stetit spiritus procellæ: et exaltati sunt fluctus eius.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Ascendunt usque ad cælos, et descendunt usque ad abyssos: anima eorum in malis tabescebat.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Turbati sunt, et moti sunt sicut ebrius: et omnis sapientia eorum devorata est.
28 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Et clamaverunt ad Dominum cum tribularentur, et de necessitatibus eorum eduxit eos.
29 skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
Et statuit procellam eius in auram: et siluerunt fluctus eius.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Et lætati sunt quia siluerunt: et deduxit eos in portum voluntatis eorum.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Confiteantur Domino misericordiæ eius: et mirabilia eius filiis hominum.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Et exaltent eum in Ecclesia plebis: et in cathedra seniorum laudent eum.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Posuit flumina in desertum: et exitus aquarum in sitim.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
Terram fructiferam in salsuginem, a malitia inhabitantium in ea.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Posuit desertum in stagna aquarum: et terram sine aqua in exitus aquarum.
36 der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
Et collocavit illic esurientes: et constituerunt civitatem habitationis.
37 tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Et seminaverunt agros, et plantaverunt vineas: et fecerunt fructum nativitatis.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
Et benedixit eis, et multiplicati sunt nimis: et iumenta eorum non minoravit.
39 De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Et pauci facti sunt: et vexati sunt a tribulatione malorum, et dolore.
40 han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Effusa est contemptio super principes: et errare fecit eos in invio, et non in via.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Et adiuvit pauperem de inopia: et posuit sicut oves familias.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Videbunt recti, et lætabuntur: et omnis iniquitas oppilabit os suum.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!
Quis sapiens et custodiet hæc? et intelliget misericordias Domini?
