Salme 107
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
“Sang kulo nu sin LEUM GOD mweyen El wo, Lungkulang lal oan ma pahtpat!”
2 Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
Kalweni in fahkak kas inge in kaksakin LEUM GOD, Kowos nukewa su El tuh molela. El tuh molikowosla liki mwet lokoalok lowos,
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Ac folokinkowosme liki mutunfacl saya, Liki acn kutulap ac roto, liki acn epang ac eir.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Kutu selos tuh forfor yen wangin inkanek we in acn mwesis Ac tia ku in konauk inkanek nu ke sie siti elos in muta we.
5 de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Elos masrinsral ac malu Ac elos fuhleak finsrak lalos.
6 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
In ongoiya lalos, elos pang nu sin LEUM GOD Ac El molelosla liki keok lalos.
7 og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
El kololosla ke soko inkanek suwohs Nu ke sie siti, yen elos ku in muta we.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Fal elos in sang kulo nu sin LEUM GOD ke lungse kawil lal, Ac ke ma wolana El oru nu selos.
9 Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
El sang ma nimalos su malu, Ac akkihpyalos su masrinsral ke ma wo.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
Kutu selos muta in acn lohsr matoltol; Kapiri elos ke mwe kapir osra
11 fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
Mweyen elos lain sap ku lun God Kulana Ac pilesru mwe luti lal.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Elos totola ke orekma upa lalos. Elos ikori a wangin mwet kasrelos.
13 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Na in ongoiya lalos, elos pang nu sin LEUM GOD, Ac El molelosla liki keok lalos.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
El usalosme liki acn lohsr matoltol, Ac wotyalik mwe kapir kaclos.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Fal elos in sang kulo nu sin LEUM GOD ke lungse pwaye lal, Ac ke ma wolana El oru nu selos.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
El kunausya srungul orekla ke osra bronze, Ac koteya polo osra srumasriyen srungul uh.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Kutu selos mwet lalfon, elos keok ke sripen ma koluk lalos, Ac ke ma sufal lalos.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
Elos tia lungse liye kutena kain in mongo Ac elos apkuran in misa.
19 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Na ke elos sun ongoiya, elos pang nu sin LEUM GOD Ac El molelosla liki keok lalos.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
El akkeyalosla ke sap ku lal, Ac molelosla liki misa.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Fal elos in sang kulo nu sin LEUM GOD ke lungse pwaye lal, Ac ke ma wolana El oru nu selos.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
Lela elos in sang kulo nu sel ke mwe kisa firir, Ac fahkak orekma nukewa lal ke pusren on.
23 De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
Kutu selos kalkal in meoa In suk mwe kasru nu selos ke elos orekma fin oak uh.
24 blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Mwet inge liye ma LEUM GOD El ku in oru, Ac ma usrnguk El oru in meoa uh.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
El kaskas na, ac eng uh tuhyak upalana Ac mokleak noa uh yokelik.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Oak uh touyak nwe lucng Ac sifil putati nwe ten. Ke sripen mwe sensen inge, mwet fin oak uh fosrngalana.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Elos tukulkul ac fahsr toptop oana mwet sruhi. Wanginla sripen etu lalos.
28 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Na ke ongoiya inge sonolos, elos pang nu sin LEUM GOD Ac El molelosla liki keok lalos.
29 skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
El akmisyela paka uh, Ac noa uh mihsla.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Elos enganak mweyen mihsla, Ac El kololosla nu yen elos akwot in oai we.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Lela elos in sang kulo nu sin LEUM GOD ke lungse pwaye lal, Ac ke ma wolana El oru nu selos.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Lela elos in fahkulak in walil uh Ac kaksakunul ye mutun un mwet kol lalos.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
LEUM GOD El akpaoyela infacl uh, Ac El tulokinya unon in kof in tia soror.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
El ekulla fohk wowo in oana acn mwesis, yen wangin sak ku in kapak we, Ke sripen ma koluk lun mwet su muta we.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
El ekulla acn mwesis nu ke lulu in kof Ac acn pao nu ke unon in kof.
36 der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
Ac El lela tuh mwet su masrinsral in muta we, Na elos musaeak sie siti tuh elos in muta loac.
37 tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Elos taknelik ima, ac yukwiya nien grape, Na ke elos kosrani, arulana pus fahko.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
El akinsewowoye mwet lal, ac akpusye tulik natulos. El oayapa oru tuh cow natulos in tia pueni.
39 De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Ke pacl mwet lun God elos kutangyukla ac akpusiselyeyuk Ke mwe keok ac moul upa sin mwet lokoalok lalos,
40 han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
God El fahkak sulung lal nu sin mwet su akkeokyalos Ac oru tuh elos in forfor yen wangin inkanek we in acn mwesis uh.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Tusruktu El molela mwet ongoiya liki moul in keok lalos Ac oru tuh sou lalos in arulana puseni.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Ke mwet suwoswos elos liye ma inge elos engan, A mwet koluk nukewa wanginla ma elos ku in fahk.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!
Lela mwet lalmwetmet in nunku ke ma inge; Lela elos in nunku ke lungse pwaye lun LEUM GOD.
