Salme 107

1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Ra Anumzamofona susu huntesnune. Na'ankure agra knare avu'ava hu'neranteankino, avesimaranteno knare'ma hunerantea avu'avazamo'a mevava huno vugahie.

2 Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand

Ra Anumzamo'ma ha' vahe zamazampinti'ma tamagu'vazino tamavre'nenia vahe'mota, ranke huta Ra Anumzamo ha' vahe'mofo zamazampinti tagu'vazino tavre'ne huta huama huta vahera zamasamiho.

3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

Na'ankure zage hanati kazigane, zage fre kazigane, noti kazigane, sauti kaziganema ru vahe moparegama umani emanima huta kinama huta mani'nazaregatira, agra ete zamavare atru hu'ne.

4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

Mago'amo'za vahe omani ka'ma kokampi vano vano nehu'za, manisnaza rankumaku hake'nazanagi onke'naze.

5 de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

Ne'zankura zamaganetege'za tinku'enena hagage nehu'za fri'za hu'naze.

6 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler

Ana kna zampima manine'za, Ra Anumzamofontega zavi krafa hazageno, ana kna zampintira zamagu'vazino ete zamavare'ne.

7 og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.

Agra knare huno zamavare fatgo huno umanisaza rankumate zamavareno vu'ne.

8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Zamatrenke'za Ra Anumzamofona vagaore mevava avesi zama'agura susu hunente'za, knare avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena humuse hunteho.

9 Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

Tinku'ma avesiaza huno maka zanku'ma ave'nesia vaheran eri knare hunente. Ne'zanku'ma hiaza huno maka zanku'ma aga'ma netea vahera, knare zantaminu agu'afina antevinete.

10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,

Mago'a nagara tusi haninkino antrako hu'nefi, seni nofiteti kina huzmantage'za zamatagu nehu'za mani'naze.

11 fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.

Na'ankure Ra Anumzamofo nanekea ha'arente'za zamefi hunemiza Marerisa Anumzamo'ma hihoma huno huzmantea nanekea amagera onte'nazagu anara hu'naze.

12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

E'ina agafare Anumzamo'a zamazeri anteramisige'za akohe'za manisazegu, zamatrege'za tusi maraguzati'za knanentake eri'zana eri'naze. Ana nehu'za traka hu'nazanagi, mago vahe'mo'e hunora zamaza osu'ne.

13 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Ana knaza zamifima zamagrama mani'ne'za, Ra Anumzamofontega zavi krafa hazageno, ana knazampintira zamaza huno zamagu'vazi'ne.

14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.

Tusi hani zampinti'ene fri'zamofo turunapima mani'nazafintira Anumzamo'a zamavare atineramino, seni nofimo'ma kinama rezmante'nea zana katufezmante'ne.

15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Ana'ma hanige'za zamatrenke'za Ra Anumzamofona vagaore mevava avesi zama'agura susu hunente'za, knare huno hentofa avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena susu hunteho.

16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.

Bronsireti'ma tro hu'naza kahana rurapage huno rufuzafupenetreno, kafama erigi'za rentrako nehaza ainia rufutagi atre'ne.

17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

Zamagrama agri ke'ama ontahi avu'ava'ma hazazamo'a, negi vahe'mofo avu'ava'za tro nehu'za, kumi'ma haza nona'a knafina ufre'za zamatazana eri'naze.

18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;

Ne'zama ne'zankura zamavesra nehu'za, fri'zamofo kahantera erava'o nehaze.

19 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Ana knazamo'ma zamazeri haviza hige'zama manine'za, Ra Anumzamofontega zavi krafa hazageno, ana hazenkefintira zamagu'vazino zamavare atirami'ne.

20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

Anumzamo'a naneke'a huntegeno eno zamazeri neganamreno, frinaku'ma nehazafintira eme zamagu'vazi'ne.

21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

Ana hu'negu zamagra Ra Anumzamofona vagaore mevava avesi zama'agu'ene, knare avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena susu huntegahaze.

22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.

Ana nehu'za muse ofa Anumzamofontega Kresramana nevu'za, knare avu'ava'ma hu'nea zankura zagame hu'za musenkase nehu'za huama hiho.

23 De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,

Mago'amo'za ventefi mani'za hagerimofo agofetu vu'za e'za hu'za ru moparega fenozana eri'za zagore ometre emetre nehaze.

24 blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;

Ana vahe'mo'za zamagranena Ra Anumzamo'ma hankave eri'zama eri'nea zana ke'za antahi'za nehu'za, knare zantfama hu'nea zantamima hagerimofo agu'afima tro'ma hunte'nea zanena ke'naze.

25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;

Anumzamo'a hankave zaho huntegeno eno hagerina eme vazi'zoregeno, hagerimo'a kranto kranto nehie.

26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

Ana nehuno anama mani'naza ventea erisga huno ame'nagame monafi mareriteno, atregeno hagerimpina amefenkame uneramie. Ana'ma higeno'a ventefima vanoma nehaza vahe'mo'za koro hu'za tusi zamagogogu nehaze.

27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

Ana nehu'za ventefima vanoma nehaza vahe'mo'za aka tima ne'nea vahe'mo'ma neginagi nehuno, traka huno umse emase hiaza nehu'za, ventema agu'vazi antahi'zazmimo'a vagare'ne.

28 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

Ana knazamo'ma zamazeri havizama nehige'za, Ra Anumzamofontega kezati'zageno, ana knaza ramimpintira zamagu'vazino zamavare'ne.

29 skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;

Anumzamo'a hagerimofona akohenka manio huno magoke zupa higeno, hagerimo'ma kranto kranto'ma nehia agasasamo'a urami avazage'ne.

30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

Hagerimo'ma ome avamazagegeno'a ventefima vano nehaza vahe'mo'zama nege'za tusi muse nehazageno, vunaku'ma haza kumate'ma me'nea tinkenarega zamavare so'e huno zamagu'ma vazisaza kumatega vu'ne

31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

E'ina hu'negu Ra Anumzamofona vagaore avesi zama'agura susu hunente'za, knare avu'ava'ma huzmante'nea zanku'enena susu huntegahaze.

32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

Anumzamofo vahe'ma atruma hanafina Agri agi'a ahentesga nehu'za, kva vahe'ma atruma hanafinena husga huntegahaze.

33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

Tirama ne-ea tintamina Anumzamo'a eriranegeno hagege mopa fore nehigeno, tima nehanatia kampuitamina eri ranegeno mopamo'a hagege hu'ne.

34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.

Ana nehuno masave nentake'ma hu'nea mopafina, higeno hagemo'a aviteno mopa eri haviza hu'ne. Na'ankure ana mopafima nemaniza vahe'mo'zama havi avu'avazama hu'naza zanku huno anara hu'ne.

35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

Hianagi hagege kokampina Anumzamo'a higeno tirura mare'nevazigeno, ka'ma kokampina higeno tintamimo'a rama'a eforera huno ne-e.

36 der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,

Ana'ma huteno'a ne'zanku'ma zamaga'ma netea vahera zamavareno ana mopafina vige'za umanine'za, nona ki'za ranra kumatmina erifore hu'za mani'naze.

37 tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

Ana mopafina hoza ome eri'za nente'za, waini hozanena antazageno raga rentege'za rama'a tagi'naze.

38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.

Anumzamo'a vahe'a asomu huzmantege'za rama'a mofavre kasezamante'za eri hakare nehazageno, bulimakao afu'mo'zanena rama'a forehu hakare hu'za vu'naze.

39 De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

Hagi zamagra rama'a vahe'ma mani'nazaretira ome osi osi hume vu'za osi'a vahe mani'nazagu ha' vahe zamimo'za hara eme huzmagatere'za zamazeri zamagaze nehu'za, zamata nezami'za tusi knaza zamizage'za zamasunku zampi mani'naze.

40 han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

Ra Anumzamofo vahe'ma ha'ma eme huzmantaza vahe'mokizmi kva vahetera, Anumzamo'a arimpa ahe'zana erikaha hutrege'za, ka'ma kokampina kanku hazagre'za vano vano nehaze.

41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

Hianagi zamunte omane vahe'mo'zama knafima mani'nazageno'a, Anumzamo'a zamaza huno zamavare netreno, sipisipi afu'mo'zama nehazaza huno zamazeri hakare hige'za, rama'a mofavre zamante'za eri hakare nehaze.

42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

Fatgo avu'ava'zama nehaza vahe'mo'za ana zama nege'za muse nehanage'za, kefo avu'avazama nehaza vahe'mo'za kea osu zamagira hamunki'za mani'naze.

43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!

Hagi iza'o knare antahi'zama me'nesia vahe'mo'a ama ana zankura agesa anteno nentahino, Ra Anumzamofo vagaore mevava avesi zama'a keno antahino hugahie.