Salme 107
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
E MILILANI aku ia Iehova, no ka mea, ua maikai ia; Ua mau loa no hoi kona lokomaikai.
2 Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
E olelo mai no ka poe i hoolapanaiia e Iehova, Ka poe hoi ana i hoolapanai ai, mai ka lima mai o ka enemi.
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
No ka mea, ua hooili mai oia ia lakou mai na aina mai, Mai ka hikina, a me ke komohana mai, E mai ke kukulu akau, a mai ke kai mai.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Kuewa wale lakou ma ka waonahele, Ma ke ala waoakua hoi; Aole i loaa ia lakou ke kulanakauhale kahi e noho ai.
5 de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Pololi iho la lakou, a makewai hoi, A maule ko lakou uhane iloko o lakou.
6 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
Alaila, kahea aku lakou ia Iehova iloko o ko lakou pilikia, A hoopakele mai oia ia lakou i ko lakou popilikia ana.
7 og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
Alakai mai la oia ia lakou ma ke ala pono, I hiki ai lakou i ke kulanakauhale, kahi e noho ai.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
E mililani aku na kanaka ia Iehova no kona lokomaikai, A no kana mau hana kupanaha i na keiki a kanaka!
9 Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
No ka mea, nana no i hookena i ka uhane makewai, A nana hoi i hoomaona i ka uhane pololi i ka maikai.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
O ka poe i noho ma ka pouli, ma ka malu hoi o ka make, A paa no hoi i ka popilikia a me ka hao;
11 fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
No ka mea, ua kipi lakou i na olelo a ke Akua, A ua hoowahawaha i ke ao ana mai o ka Mea kiekie;
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Alaila hookulou oia i ko lakou naau i ka luhi, Hina iho la lakou ilalo, aohe mea nana e kokua.
13 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Alaila, hea aku lakou ia Iehova i ko lakou pilikia ana, A hoola mai oia ia lakou i ko lakou popilikia ana.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
Hoopuka mai la oia ia lakou mailoko mai o ka pouli a me ka malu o ka make, A uhai hoi i ko lakou mea i paa ai.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
E hoalohaloha aku na kanaka ia Iehova, no kona lokomaikai, A no kana mau hana kupanaha i na keiki a kanaka!
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
No ka mea, ua wawahi oia i na pani keleawe o na pukapa A ua uhai no hoi oia i na kaola kipuka hao.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
O ka poe i lalau ma ka aoao o ka poe hewa, A me ka lawehala, ua hoopilikiaia lakou.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
Hoopailua no ko lakou uhane i na mea ai a pau; A hookokoke no lakou i na pukapa o ka make.
19 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Alaila, hea aku no lakou ia Iehova i ko lakou pilikia ana, A hoola mai no oia ia lakou i ko lakou popilikia.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Haawi mai la oia i kana olelo, a hoala iho la ia lakou, A hoopakele no hoi ia lakou, mai ko lakou lua aku.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
E hoalohaloha aku na kanaka ia Iehova no kona lokomaikai, A no kana mau hana kupanaha i na keiki a kanaka!
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
E mohai aku no hoi lakou i ka mohai o ke aloha, A e hoike aku i kana mau hana me ka hauoli.
23 De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
O ka poe iho ilalo i ka moana, ma na moku, A hana i ka hana ma na moana nui;
24 blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Ua ike no keia poe i na hana o Iehova, A mo kana mau mea kupanaha ma ka hohonu.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
No ka mea, olelo wale mai oia, a hoala i ka makani kupikipikio, A piipii aku la na ale.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Pii aku la lakou i ka lani, a iho ilalo i ka hohonu: A hehee ko lakou uhane i ka ino.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Hikaka lakou i o, a ia nei, a kunewanewa hoi e like me ke kanaka ona, A pau wale aku no ko lakou akamai.
28 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Alaila, hea aku lakou ia Iehova i ko lakou pilikia ana, A hoopakele mai oia ia lakou, mailoko mai o ko lakou popilikia.
29 skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
Hoolilo no oia i ka ino i pohu, A malie loa iho la na ale.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Alaila, lealea lakou, no ka mea, ua malie; A hoopae no oia ia lakou ma ke awa a lakou e makemake ai.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
E mililani aku na kanaka ia Iehova no kona lokomaikai, A no kana mau hana kupanaha i na keiki a kanaka!
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
E hapai no hoi ia ia ma ka ahakanaka, A e halelu aku ia ia ma ke anaina o ka poe kahiko.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Hoolilo no oia i na muliwai i waonahele, A me na waipuna i aina maloo;
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
A me ka aina hua nui, i aina hua ole, No ka hewa o ka poe e noho ana malaila.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
A hoolilo no hoi oia i ka waonahele, i wai lana, A me ka aina maloo hoi i wai puna.
36 der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
Malaila no oia e hoonoho ai i ka poe pololi, A hoomakaukau no hoi lakou i kulanakauhale, kahi e noho ai;
37 tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
A lulu no hoi lakou ma na mahinaai, A kauu iho no i na mala waina, A haawiia mai ka hua i hoohuaia'i.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
Hoomaikai mai la oia ia lakou, a kawowo nui ae la; Aole ia i hoemi i ka lakou poe holoholona.
39 De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
A mahope, hooemiia lakou, a hoohaahania no hoi, No ka hookaumahaia, a me ka hewa, a me ka pilikia.
40 han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Ninini mai oia i ka hoomaau maluna o na'lii, A alakai no hoi oia ia lakou ma kahi mehameha, ala ole.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Hookiekie nae oia i ka poe hune mailoko aku o ka pilikia, A hoolilo i kona mau ohana, me he ohana hipa la.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
E ike aku no ka poe pono, a e lealea lakou; A e paa no ka nuku o ka hewa a pau.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!
Owai la ka mea akamai, a malama i keia mau mea! O lakou ka i hoomaopopo i ka lokomaikai o Iehova.
