< Salme 107 >

1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Alleluya. Knouleche ye to the Lord, for he is good; for his merci is in to the world.
2 Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
Sei thei, that ben ayen bouyt of the Lord; whiche he ayen bouyte fro the hond of the enemye, fro cuntreis he gaderide hem togidere.
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Fro the risyng of the sunne, and fro the goyng doun; fro the north, and fro the see.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Thei erriden in wildirnesse, in a place with out watir; thei founden not weie of the citee of dwellyng place.
5 de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Thei weren hungri and thirsti; her soule failide in hem.
6 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
And thei crieden to the Lord, whanne thei weren set in tribulacioun; and he delyuerede hem fro her nedynesses.
7 og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
And he ledde forth hem in to the riyt weie; that thei schulden go in to the citee of dwelling.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
The mercies of the Lord knouleche to hym; and hise merueilis knouleche to the sones of men.
9 Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
For he fillide a voide man; and he fillide with goodis an hungry man.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
God delyuerede men sittynge in derknessis, and in the schadowe of deth; and men prisoned in beggerye and in yrun.
11 fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
For thei maden bitter the spechis of God; and wraththiden the councel of the hiyeste.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
And the herte of hem was maad meke in trauelis; and thei weren sijk, and noon was that helpide.
13 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
And thei crieden to the Lord, whanne thei weren set in tribulacioun; and he delyuerede hem from her nedynessis.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
And he ledde hem out of derknessis, and schadowe of deth; and brak the boondis of hem.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
The mercies of the Lord knouleche to hym; and hise merueils knouleche to the sones of men.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
For he al to-brak brasun yatis; and he brak yrun barris.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
He vptook hem fro the weie of her wickidnesse; for thei weren maad lowe for her vnriytfulnesses.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
The soule of hem wlatide al mete; and thei neiyeden `til to the yatis of deth.
19 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
And thei crieden to the Lord, whanne thei weren set in tribulacioun; and he delyuerede hem fro her nedynessis.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
He sente his word, and heelide hem; and delyuerede hem fro the perischingis of hem.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
The mercies of the Lord knouleche to hym; and hise merueils to the sones of men.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
And offre thei the sacrifice of heriyng; and telle thei hise werkis in ful out ioiyng.
23 De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
Thei that gon doun in to the see in schippis; and maken worching in many watris.
24 blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Thei sien the werkis of the Lord; and hise merueilis in the depthe.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
He seide, and the spirit of tempest stood; and the wawis therof weren arerid.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Thei stien til to heuenes, and goen doun `til to the depthis; the soule of hem failide in yuelis.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Thei weren troblid, and thei weren moued as a drunkun man; and al the wisdom of hem was deuourid.
28 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
And thei crieden to the Lord, whanne thei weren set in tribulacioun; and he ledde hem out of her nedynessis.
29 skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
And he ordeynede the tempest therof in to a soft wynde; and the wawis therof weren stille.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
And thei weren glad, for tho weren stille; and he ladde hem forth in to the hauene of her wille.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
The mercies of the Lord knouleche to hym; and hise merueilis to the sones of men.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
And enhaunse thei him in the chirche of the puple; and preise thei him in the chaier of eldre men.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
He hath set floodis in to deseert; and the out goingis of watris in to thirst.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
He hath set fruytful lond in to saltnesse; for the malice of men dwellyng ther ynne.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
He hath set deseert in to pondis of watris; and erthe with out watir in to outgoyngis of watris.
36 der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
And he settide there hungri men; and thei maden a citee of dwelling.
37 tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
And thei sowiden feeldis, and plauntiden vynes; and maden fruyt of birthe.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
And he blesside hem, and thei weren multiplied greetli; and he made not lesse her werk beestis.
39 De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
And thei weren maad fewe; and thei weren trauelid of tribulacioun of yuelis and of sorewis.
40 han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Strijf was sched out on princes; and he made hem for to erre without the weie, and not in the weie.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
And he helpide the pore man fro pouert; and settide meynees as a scheep bringynge forth lambren.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Riytful men schulen se, and schulen be glad; and al wickidnesse schal stoppe his mouth.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!
Who is wijs, and schal kepe these thingis; and schal vndirstonde the mercies of the Lord?

< Salme 107 >