Salme 107
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Hvalite Jahvu jer je dobar, jer je dovijeka ljubav njegova!
2 Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
Tako nek' reknu svi otkupljenici koje Jahve otkupi iz ruke dušmanske
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
i koje skupi iz svih zemalja, s istoka i sa zapada, sa sjevera i s juga.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Lutahu pustinjom, u samoći pustoj, puta ne nalazeć' do naseljena grada.
5 de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Gladni su bili, žeđu izmoreni, duša je klonula u njima.
6 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi, i on ih istrže iz svih nevolja.
7 og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
Pravim ih putem pÓovede da stignu ka gradu naseljenu.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
9 Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Jer gladnu dušu on nasiti, dušu izgladnjelu on napuni dobrima.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
U mraku sjeđahu i u tmini, sputani bijedom i gvožđima,
11 fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
jer su prkosili besjedama Božjim i prezreli naum Svevišnjega.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Srce im stoga skrši patnjama: posrtahu, a ne bješe nikog da im pomogne.
13 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
Izvede ih iz tmina i mraka, raskide okove njihove.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
Jer razbi vrata mjedena i gvozdene polomi zasune.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Zbog svojih bezakonja bolovahu oni, ispaštajuć' svoje opačine:
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
svako se jelo gadilo duši njihovoj, do vrata smrti oni dođoše.
19 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Riječ svoju posla da ih ozdravi i život im spasi od jame grobne.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
Nek' prinose žrtve zahvalnice i kličući nek' djela njegova kazuju!
23 De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
Oni koji lađama zaploviše morem da po vodama silnim trguju:
24 blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
oni vidješe djela Jahvina, čudesa njegova na pučini.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
On reče i olujni se vjetar uzvitla što u visinu diže valove mora.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Do neba se dizahu, u bezdan se spuštahu, u nevolji duša im ginula.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Teturahu i posrtahu kao pijani, sva ih je mudrost izdala.
28 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Tada zavapiše Jahvi u svojoj tjeskobi i on ih istrže iz svih nevolja.
29 skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
Smiri oluju u tih povjetarac, valovi morski umukoše.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Obradovaše se tišini, u željenu luku on ih povede.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Neka hvale Jahvu za dobrotu njegovu, za čudesa njegova sinovima ljudskim!
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Neka ga uzvisuju u narodnom zboru, neka ga hvale u vijeću staraca!
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
On pretvori rijeke u pustinju, a izvore vodene u žednu zemlju;
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
plodonosnu zemlju u slanu pustaru zbog zloće žitelja njezinih.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
On obrati pustinju u jezero, a zemlju suhu u vodene izvore
36 der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
i naseli ondje izgladnjele te podigoše grad gdje će živjeti.
37 tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Zasijaše njive, posadiše vinograde što im doniješe obilnu ljetinu.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
I on ih blagoslovi te se namnožiše silno i stada im se ne smanjiše.
39 De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Prorijeđeni bjehu i prezreni pod teretom patnja i nevolja.
40 han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Onaj što izlijeva prezir na knezove pusti ih da po bespuću pustom lutaju.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Iz nevolje pÓodiže ubogog i obitelji k'o stada ÓumnožÄi.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Videć' to, čestiti neka se raduju, a zloća neka sebi usta začepi!
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!
Tko je mudar nek' o svemu tom razmišlja i nek' uvidi dobrotu Jahvinu!
