Salme 107
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
A sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
2 Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
Rhal kut lamkah a tlan hlang loh BOEIPA kah a tlan te thui saeh.
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Te vaengah amih te khocuk, khotlak, tlangpuei, tuitunli, khohmuen amkah a coi.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Khosoek khopong ah khopuei tolrhum longpuei a hmuh uh mueh la kho a hmanguh.
5 de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Bungpong neh tuihalh la a khuiah a hinglu te rhae.
6 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
Kho a bing vaengah BOEIPA te a khue uh tih khobing khui lamkah amih te a huul.
7 og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
Te dongah amih te tolrhum khopuei la caeh ham a thuem longpuei neh a hoihaeng.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
9 Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
A hinglu aka halthi te tuihalh a dip pah sak tih a hinglu aka pongnaeng te khaw hnothen a cung sak.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
Hlangvang tah khohmuep neh dueknah hlipkhup kah thirhui neh phacipphabaem la aka ngol thongtla la coenguh.
11 fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
Pathen kah olka te a koek uh tih Khohni kah oluen khaw a tlaitlaek uh.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Te dongah thakthaenah dongla a kunyun sak tih a lungbuei a toh uh vaengah bom pawh.
13 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Tedae kho a bing uh vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah koep a khang.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
Amih te khohmuep neh dueknah hlipkhup lamkah a poh tih a kuelrhui khaw a bawt pah.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
Rhohum thohkhaih te a phil tih thicung thohkalh khaw a tloek.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Amih tah boekoek longpuei kah hlang ang neh amamih kathaesainah dongah phaep uh.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
A hinglu loh caak boeih a tuei pah uh tih dueknah vongka te a paan uh.
19 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Kho a bing vaengah BOEIPA taengah pang uh tih amih te khobing khui lamkah a khang.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
A ol a hlah phoeiah amih a hoeih sak tih amih rhomhmop te a poeng a hal sak.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
Te dongah uemonah hmueih te nawn uh saeh lamtah tamlung neh a bibi te doek uh saeh.
23 De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
Sangpho neh tuitunli ah suntla uh tih tui puei ah bitat aka saii rhoek loh,
24 blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
BOEIPA kah bibi neh a laedil kah khobaerhambae te a hmuh uh.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
A voek vaengah hlipuei khohli thoo tih tuilae khaw samboek.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Vaan la luei uh tih tuidung la a suntlak uh vaengah a hinglu tah yoethaenah neh paci uh.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Yurhui bangla lam uh tih a yoka dongah a cueihnah boeih hma uh.
28 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Kho a bing vaengah BOEIPA taengla pang uh tih amih te khobing khui lamkah a poh.
29 skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
Hlipuei te bidip la a duem sak tih tuiphu rhoek khaw ngam uh.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Tuiphu a sap vaengah a kohoe uh tih amamih kah a naepnah langdai la a mawt.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Hlang koca rhoek ham a sitlohnah neh khobaerhambae aka sai BOEIPA te uem uh pai saeh.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Te dongah pilnam hlangping lakliah amah te pomsang uh saeh lamtah patong rhoek kah tolrhum ah thangthen uh saeh.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Tuiva te khosoek la, tuiphuet tui khaw tuihang la a khueh.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
Cangthen kho khaw boethae loh kho a sak thil dongah lungkaehlai la,
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
khosoek te tuibap tui la, rhamrhae lai khaw tuiphuet tui la a khueh.
36 der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
Teah te bungpong rhoek kho a sak sak tih tolrhum khopuei a thong uh.
37 tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Te vaengah khohmuen a tawn uh tih misur a tue dongah a vuei a thaih cuen.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
Amih te yoethen a paek tih muep a ping uh vaengah a rhamsa khaw polpai sak pawh.
39 De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Tedae a polpai uh vaengah caya yoethae neh kothae dongah ngam uh sut.
40 han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Hlangcong rhoek te nueihbu a hawk thil tih long mueng hinghong la kho a hmang sak.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Tedae khodaeng te phacipphabaem lamkah a hoeptlang tih a hui a ko te boiva bangla a khueh.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Aka thuem rhoek loh a hmuh uh vaengah a kohoe uh dae dumlai boeih long tah a ka khoep a buem.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!
U khaw aka cueih long tah hekah he kuem saeh lamtah BOEIPA kah sitlohnah te yakming uh saeh.
