Salme 107
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Hina Godema nodone sia: ma! Bai E da noga: idafa, amola Ea asigisu hou da mae fisili dialumu.
2 Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
Hina Gode Ea gaga: i dunu huluane! Amo Hina Godema nodone sia: be bu dabuasili sia: ma. E da dilia ha lai dunu amo dilima bu se mae ima: ne, dili gaga: i.
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
Amola E da dili ga fi dunu ilia soge gusudili, guma: dini, ga (south) amola ga (north) amodili, buhagima: ne oule momafui.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Isala: ili fi dunu mogili ilia da logo hamedei hafoga: i sogega, dadoula lafiadalusu. Ilia da moilai bai bagade amogai fimusa: hogoi helele, hame ba: i.
5 de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Ilia da ha: i amola hano hanai, amola dafawane hamoma: beyale dawa: lusu huluane fisi dagoi.
6 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
Amalalu, ilia bidi hamosu ganodini, ilia Hina Godema digini wele sia: i. Amola Hina Gode da ilia se nabasu yolema: ne gaga: i.
7 og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
E da ili logo moloidafa amoga moilai bai bagade amoga esaloma: ne oule asi.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Hina Gode da eso huluane mae fisili ilima asigiba: le, amola ili fidima: ne hou noga: idafa hamonanebeba: le, ilia Ema nodone sia: mu da defea.
9 Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
E da hano hanai dunu bu guminisisa. E da ha: i dunu sadima: ne liligi noga: i ilima iaha.
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
Mogili ilia da alalo yo, amola gasi ganodini esalu. Ilia da se iasu diasu ganodini, sia: inega la: gili, se nabawane esalu.
11 fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
Bai ilia da Gode Bagadedafa Ea hamoma: ne sia: i amo mae nabawane, Ema odoga: i.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Ilia da gasa bagade hawa: hamobeba: le, gufia: i. Ilia da dafane, fidisu dunu hame ba: i.
13 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Amalalu, ilia bidi hamosu ganodini, ilia Hina Godema digini wele sia: i. Amola Hina Gode da ilia se nabasu yolema: ne gaga: i.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
E da ilia alalo yo amo gasi ganodini esalu, amoga gadili oule asili, ilia sia: ine fifilisi.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Hina Gode da eso huluane mae fisili ilima asigiba: le, amola ili fidima: ne hou noga: idafa hamonanebeba: le, ilia Ema nodone sia: mu da defea.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
Hina Gode da balasega hamoi logo ga: su gadelale sala, amola ouliga hamoi galiamo amo gagoudane salasu dawa:
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Mogili ilia da gagaoui dunu esalu. Ilia da wadela: i hou hamoiba: le, se nabasu.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
Ilia da ha: i manu ba: mu higale, amola bogomu gadenei ba: i.
19 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Amalalu, ilia bidi hamosu ganodini, ilia Hina Godema digini wele sia: i. Amola Hina Gode da ilia se nabasu yolema: ne gaga: i
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
E da ilima uhima: ne sia: beba: le, ilia uhini, amola bogoi uli dogoiga hame sa: i.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Hina Gode da eso huluane mae fisili ilima asigiba: le, amola ili fidima: ne hou noga: idafa hamonanebeba: le, ilia Ema nodone sia: mu da defea.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
Ilia da Godema nodomusa: , gobele salasu hamomu da defea. Amola hahawane gesami hea: su amoga Ea noga: idafa hamonanu olelemu da defea.
23 De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
Mogili da dusagai da: iya fila heda: le, hano wayabo bagade da: iya ahoasu. Ilia da amo hamobeba: le, bidi lasu.
24 blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Ilia da Hina Gode Ea noga: idafa hou, E da hano wayabo bagade da: iya hamoi, amo ba: i dagoi.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
E da sia: beba: le, fo bagadedafa da muni fulabobeba: le, hano da bagadewane fugagala: i.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Hano gafului da dusagai da: ne gagadole, amalu bu hano lugudua legela dadafui. Se nabimu agoai ba: beba: le, dusagai da: iya hawa: hamosu dunu da bagadewane beda: gia: i.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Ilia da adini ba: i dunu agoane, feloale dadoula asi. Ilia hawa: hamomusa: dawa: su huluane da hamedei agoai ba: i.
28 men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Amalalu, ilia bidi hamosu ganodini, ilia Hina Godema digini wele sia: i. Amola Hina Gode da ilia se nabasu yolema: ne gaga: i.
29 skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
Hina Gode da isu bagade amola hano gafului amo bu legela sa: i.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Hawa: hamosu dunu da hano gafului legela sai: ba: le, hahawane nodoi. Amola, Hina Gode da ilia hanai hano bega dusagai ligisila masu sogebi, amoga ilia noga: le ligisila masu.
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Hina Gode da eso huluane mae fisili ilima asigiba: le, amola ili fidima: ne hou noga: idafa hamonanebeba: le, ilia Ema nodone sia: mu da defea.
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
Ilia da Ea gasa bagade hou amo dunudafa ilia gilisisu amo ganodini olelema: ma. Ilia da asigilai dunu ilia fada: i sia: su gilisisu amo ganodini Ema nodoma: ma.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Hina Gode da hano oda hale hafoga: lesisi. E da bubuga: su hano mae sa: ima: ne damunisisi.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
E da nasegagi soge afadenene, hafoga: i sali dialebe osobo hamoi. Bai dunu amogai esalu da wadela: le bagade hamoi.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
E da hafoga: i soge afadenene, bu hano wayabo agoai hamoi. Amola hafoga: i soge eno bu bubuga: su hano dasu hamoma: ne hamoi.
36 der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
E da amo sogega ha: aligi dunu fifi lama: ne, logo doasi. Amola ilia da amo ganodini fima: ne, moilai bai bagade gagui.
37 tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
Ilia da ha: i manu bugi, amola waini efe bugili gagai. Amola amoga ilia ha: i manu bagade gamini gagai.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
E da Ea fi dunu hahawane ba: ma: ne hamoi, amola ilia mano bagohame lalelegei. E da ilia bulamagau afugili gagai ilia idi amo mae hagia: ma: ne hamoi.
39 De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Gode Ea fi dunu ilima ha lai dunu da ili hasalasili, se bagade ilima ianoba,
40 han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Hina Gode da ilima ha lai dunuma higale ba: i. E da ili sefasili, hafoga: i soge amo ganodini da logo hame, ili udigili dadoula masa: ne yolesi.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Be E da hahani dunu amo bu se mae nabima: ne, gaga: i dagoi. E da ilia sosogo fi, ohe wa: i defele, bu bagade hamoi.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Moloidafa dunu da amo hou ba: beba: le, nodosa. Be wadela: i hamosu dunu da amo hou ba: beba: le, ouiya: lesisa.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!
Bagade dawa: su dunu ilia amo hou dawa: digimu da defea. Ilia da Hina Gode Ea mae fisili asigidafa hou dawa: ma: ma.
