Salme 106

1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Monkamfo Awurade! Monna Awurade ase na oye; na nʼadɔe wɔ hɔ daa.

2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?

Hena na obetumi aka nneɛma akɛse a Awurade ayɛ? Anaasɛ obetumi aka ne nkamfo awie?

3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!

Nhyira nka wɔn a wɔkɔ so bu atɛntrenee, na daa wɔyɛ nea eye.

4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,

Awurade, sɛ wuhu wo nkurɔfo mmɔbɔ a kae me, sɛ wugye wɔn nkwa a, boa me,

5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!

na manya wɔn a wapaw wɔn no yiyedi mu kyɛfa, na manya wo manfo anigye no mu kyɛfa, na me ne wʼagyapade no abɔ mu de nkamfo ama wo.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Yɛayɛ bɔne sɛnea yɛn nenanom yɛe no; yɛayɛ mfomso na yɛadi atirimɔdensɛm.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Bere a yɛn nenanom wɔ Misraim no, wɔannwene wo nsɛnkyerɛnne ho; wɔankae wʼadɔe bebrebe no, na wɔtew atua wɔ Po Kɔkɔɔ no ho.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Nanso ne din nti ogyee wɔn nkwa, sɛnea ɔbɛda ne tumi kɛse no adi.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Ɔteɛɛ Po Kɔkɔɔ no ma ɛyowee; ɔde wɔn faa bun mu te sɛ sare so.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;

Ogyee wɔn fii ɔtamfo no nsam; nea ɔtan wɔn no nsam na oyii wɔn fii.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Nsu kataa wɔn atamfo so; na ɔbaako mpo annya nkwa.

12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Afei wogyee ne bɔhyɛ no dii na wɔtoo nʼayeyi nnwom.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;

Nanso ntɛm so, wɔn werɛ fii nea wayɛ na wɔantwɛn nʼagyinatu.

14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Akɔnnɔ bɛhyɛɛ wɔn mu wɔ sare so hɔ, asase paradada no so na wɔsɔɔ Onyankopɔn hwɛe,

15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.

enti ɔmaa wɔn nea wobisae, nanso ɔde ɔfɔn yare baa wɔn so.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;

Na nsraban mu hɔ wɔn ani beree Mose ne Aaron a Awurade atew ne ho no.

17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Asase mu bue ma ɛmenee Datan na esiee Abiram asafo no.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

Ogya tɔɔ wɔn akyidifo no mu; ogyatannaa hyew amumɔyɛfo no.

19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Wɔyɛɛ nantwi ba wɔ Horeb na wɔkotow ohoni a wɔde fagude ayɛ.

20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Wɔsesaa wɔn Anuonyam wɔde nantwinini, a ɔwe sare nsɛsode.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Wɔn werɛ fii Onyankopɔn a ogyee wɔn nkwa, nea ɔyɛɛ nneɛma akɛse wɔ Misraim no,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

nsɛnkyerɛnne a ɔyɛɛ wɔ Ham asase so ne nneɛma a ɛyɛ hu wɔ Po Kɔkɔɔ ho no.

23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Enti ɔkae se ɔbɛsɛe wɔn, nanso Mose a ɔyɛ nea wapaw no no, sɔre gyinaa Onyankopɔn ne nnipa no ntam; ɔsrɛ de dwudwoo nʼabufuwhyew no ano sɛnea ɔrensɛe wɔn.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Afei wɔn ani ansɔ asase fɛfɛ no; na wɔannye ne bɔhyɛ no anni.

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;

Wonwiinwii wɔ wɔn ntamadan mu na wɔanyɛ osetie amma Awurade.

26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Enti ɔmaa ne nsa so kaa ntam kyerɛɛ wɔn se ɔbɛma wɔatotɔ wɔ sare no so,

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

ɔbɛma wɔn asefo atotɔ wɔ amanaman mu na wabɔ wɔn ahwete nsase nyinaa so.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;

Wɔde wɔn ho bɔɔ Baal-Peor ho na wodii afɔrebɔde a wɔde ama anyame a wonni nkwa;

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

wɔde wɔn atirimɔdensɛm hyɛɛ Awurade abufuw na ɔyaredɔm sii wɔn mu.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Na Pinehas sɔre dii akagyinamu, na wosiw ɔyaredɔm no ano.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Wɔde eyi yɛɛ trenee maa no wɔ awo ntoatoaso a enni awiei a ɛbɛba no mu.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Meriba nsu ho nso, wɔhyɛɛ Awurade abufuw, na wɔn nti, ɔhaw baa Mose so,

33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.

efisɛ wɔtew Onyankopɔn Honhom anim atua, na asɛm a wannwene ho fii Mose anom.

34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Wɔansɛe nnipa no sɛnea Awurade hyɛɛ wɔn no,

35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;

nanso wɔde wɔn ho frafraa amanaman no yɛɛ nneɛma a wɔyɛ no bi.

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Wɔsom wɔn ahoni, na ɛbɛyɛɛ afide maa wɔn.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;

Wɔde wɔn mmabarima ne wɔn mmabea bɔɔ afɔre maa abosom.

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Wɔkaa mogya a edi bem gui, wɔn mmabarima ne wɔn mmabea mogya a wɔde bɔɔ afɔre maa Kanaan ahoni no maa asase no ho guu fi.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Wɔde nea wɔyɛɛ no guu wɔn ankasa ho fi; wɔnam nea wɔyɛɛ no so bɔɔ aguaman.

40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Enti Awurade bo fuw ne nkurɔfo; na okyii nʼagyapade.

41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Ɔdan wɔn maa amanaman no, na wɔn atamfo dii wɔn so.

42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.

Wɔn atamfo hyɛɛ wɔn so na wɔkaa wɔn hyɛɛ wɔn tumi ase.

43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Mpɛn bebree, Awurade gyee wɔn, nanso wɔkɔɔ so tew atua na wɔsɛe wɔ wɔn bɔne mu.

44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;

Nanso ohuu wɔn ahohiahia bere a wosu frɛɛ no no.

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

Wɔn nti ɔkaee nʼapam no, na ofii nʼadɔe kɛse no mu huu wɔn mmɔbɔ.

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Ɔmaa asodifo a wɔafa wɔn nnommum no nyaa ahummɔbɔ maa wɔn.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Gye yɛn, Awurade yɛn nkwagye Nyankopɔn, na boaboa yɛn ano fi amanaman so, na yɛada wo din kronkron no ase, na yɛde nkamfo ahyɛ wo anuonyam.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Ayeyi nka Awurade, Israel Nyankopɔn, emfi mmeresanten nkosi nnasanten. Momma nnipa no nyinaa nka se, “Amen!” Monkamfo Awurade.