Salme 106

1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Aleluja! Slavite Gospoda, ker je dober, ker je vekomaj milost njegova.

2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?

Kdo bi dopovedal najvišjo moč Gospodovo, oznanil vso hvalo njegovo?

3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!

O blagor jim, ki se držé postave té, ki delajo pravico vsak čas!

4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,

Spomni se me, Gospod, po blagovoljnosti, katero izkazuješ svojemu ljudstvu, obišči me z blaginjo svojo.

5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!

Da uživam izvoljenih tvojih dobroto, da se radujem radosti naroda tvojega; da se s posestjo tvojo ponašam.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Grešili smo z očeti svojimi: krivično smo delali, ravnali hudobno.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Očetje naši niso umeli v Egiptu čudovitih dél tvojih; spominjali se niso milosti tvojih obilosti; temuč priliko so dajali izpremeniti jih pri morji, ko so stopali v morje trstovito.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Vendar jih je rešil zavoljo imena svojega, da bi pokazal svojo moč.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Ker zarotil je trstovito morje, in posušilo se je; in peljal jih je skozi valove kakor skozi puščavo.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;

Tako jih je rešil roke sovražnikove; otel jih je neprijateljeve roke.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Pokrile pa so vode njih sovražnike; eden izmed njih ni ostal.

12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Da sì so verjeli besedam njegovim, peli hvalo njegovo,

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;

Pozabili so naglo dél njegovih; čakali niso sveta njegovega.

14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Ampak iz poželjivosti v puščavi izkušali so Boga mogočnega v samoti.

15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.

Tako da je podelivši jim, kar so prosili, poslal kugo nad nje.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;

Potem ko so bili nevoščljivi Mojzesu v šatorji, Aronu svetniku Gospodovemu,

17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Odprla se je zemlja in požrla Datana in zagrnila je drhal Abiramovo.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

In vnel se je ogenj v njih drhal, in s plamenom požgal krivične.

19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Naredili so tele na Horebu, in klanjali so se podobi.

20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

In premenivši čast svojo v podobo vola, ki travo jé,

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Pozabili so Boga mogočnega, rešitelja svojega, kateri je bil storil velike reči v Egiptu,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

Čudovita dela v deželi Kamovi, strašna pri trstovitem morji.

23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Zatorej je rekel, da jih bode pogubil; ko bi ne bil Mojzes, izvoljenec njegov, stopil v ón predór pred njim, da bi odvrnil jezo njegovo, da jih ne pogubi.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Zavrgli so tudi zaželeno deželo, ne verujoč besedi njegovi.

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;

In godrnjaje v šatorih svojih niso poslušali glasú Gospodovega.

26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Zatorej je dvignil roko svojo ter prisegel, da jih podere v sami puščavi.

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

In da podere seme njih med narodi, in razkropi jih po deželah.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;

Razen tega so se združili tudi z malikom Peorjem, in jedli mrtvih daritve.

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

Klicali so tako Boga v nevoljo z deli svojimi, da je pridrla nad nje nadloga.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Dokler ni vstal Pineas in storil sodbo, ter je bila ustavljena tista nadloga;

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Kar se mu je štelo za pravico, od roda do roda vekomaj.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Enako so razdražili gorečo jezo pri vodah prepira, tako da se je slabo godilo Mojzesu zavoljo njih.

33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.

Ko so bili razdražili duha njegovega, in je izgovoril z ustnami svojimi razdraženje svoje:

34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Pokončali niso onih ljudstev, za katera jim je bil zapovedal Gospod;

35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;

Ampak pomešali so se z onimi narodi in naučili se njih dél.

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

In čestili so njih podobe, katere so bile njim v izpotiko.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;

Ker darovali so sinove svoje in hčere svoje hudobnim duhovom;

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

In prelivali so nedolžno kri, kri sinov svojih in hčer svojih, katere so darovali podobam Kanaanskim, tako da je bila zemlja onečiščena z njih moritvami.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

In oskrunjali so se sè svojimi deli; prešestvovali z dejanji svojimi.

40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Zatorej se je razsrdil Gospod nad ljudstvom svojim in studil svojo posest,

41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Tako da jih je dal v roko narodom, da bi jim gospodovali njih sovražniki, črtilci,

42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.

In jih zatirali njih neprijatelji, in da bi se poniževali pod njih roko.

43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Mnogokrat jih je rešil, dasì so ga bili razsrdili z naklepom svojim, in so bili ponižani zavoljo krivice svoje.

44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;

Ozrl se je na njih stisko, slišal je njih vpitje.

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

In spomnivši se zá nje zaveze svoje, kesal se je po obilosti milosti svojih;

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Tako da jim je izkazal usmiljenje pred vsemí, kateri so jih v sužnjosti imeli.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Reši nas, Gospod, Bog naš, in zberi nas izmed tistih narodov, da slavimo sveto ime tvoje, in se s hvaljenjem priporočamo v hvali tvoji,

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Blagoslovljen Gospod, Izraelov Bog, od veka do veka in vse ljudstvo naj govori: Aleluja!