Salme 106

1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

KAPINGA Ieowa, pwe i me mau, pwe a kalangan pan potopot eta.

2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?

Is me kak inda duen dodok manaman en Ieowa, o is me kak kapinga sapwilim a dodok kasapwal?

3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!

Meid pai, me kolekol me pung, o me kin wiada me pung ansau karos!

4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,

Maing Ieowa, kom kotin taman ia da duen ar kalangan, me kom kotin inauki ong sapwilim omui aramas akan, kasansale dong kit omui sauas!

5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!

Pwe i en kilang pai en sapwilim omui pilipildar akan o peren kidar peren en sapwilim omui aramas akan, o kapinga iang omui soso.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Kit iang sam at oko wiadar dip, se wiadar sapung, se kawelar kusoned o kapwaiada tiak en me pung kan.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Sam at akan nan Äkipten sota insenoki sapwilim omui manaman akan, pwe re sota tamanda omui kalangan lapalap, o re katiwo ong me lapalap o ni kailan madau ni sed waitata.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Ari so, a kotin dore ir ala pweki mar a, pwen kasaleda a manaman.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

A kotin masani ong sed waitata, ap ngalangaledier; o a kotin kalua irail wasa lol dueta sap tan eu.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;

Iduen a kotin dore ir ala sang nan pa en me kailong kin ir, o a kotin sauasa ir sang nan pa en imwintiti;

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Pil kadupaledi arail imwintiti kan, sota amen pitila.

12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Irail ap kamelele a masan akan, o kaul en kaping ong i.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;

A re pil madang monokelar a wiawia kan, o re sota auiaui a masan.

14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Irail dire kila inong sued, ap kasongesong. Kot nan sap tan,

15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.

Ap kotin mueid ong insen arail, o kotiki ong ir, lol ar lao suedala.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;

Re ap kangudi ong Moses nan deu’rail, ong Aron me saraui en Ieowa men.

17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Sap ap sar pasang katalala Datan, o pur penang pon pwin en Apiram.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

O kisiniai eu kamasikada nan pung en arail pwin, umpul en kisiniai eu karongalar me doo sang Kot akan.

19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Re wiadar kau pul amen ni Orep, o dairukedi sang mon kilel kold eu.

20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

O re kawilianeki arail lingan kilel en kau ol amen, me kin kangkang rä.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Re monokelar Kot, arail saunkamaur, me kotin wiadar dodok lapalap nan Äkipten.

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

O manaman akan nan sap en Am, o men kamasak ni sed waitata.

23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

I ap kotin kupukupura, me a pan kame ir ala, ma Moses sapwilim a pilipildar amen sota pan pukoki dip arail, pwen kotiki wei sang sapwilim a ongiong, pwe ren der mela.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

A re mamaleki sap kaselel, o sota kamelele a masan kan.

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;

O re lipaned nan im arail, o sota peiki ong masan en Ieowa.

26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

I ap kotin kaula ong ir, me a pan kame ir ala nan sap tan.

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

O kadaudok ar en wowokidi nan pung en men liki kan, o kamueit ir pasang nan sap akan.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;

O re wuki ong Pal-Peor, o kangala kisan mairong en ani mal.

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

O re kupur sued kin i ar wiawia kan, kalokolok eu ap lel ong ir.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Pineas ap kotida, kadeik irail ada, kalokolok ap imwisokalar.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Mepukat me a wadekida ni pung, sang eu kainok lel eu kokolata.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

O re kupur suede kin i ni pil en Meripa, i me irail kareki ong Moses apwal laud.

33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.

Pwe re kapataui ngen i, ap kotin sapungala ekis ni a masan kan.

34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Re sota pil kanikiala wei kan, me Ieowa kotin masani ong ir.

35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;

O re dolola men liki kan, o padakki arail tiak kan.

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

O re kaudoki ong arail dikedik en ani kan, rap wialar insar arail.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;

O re mairongki ong tewil sued akan nairail putak o seripein kan.

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

O re kamelar mal aramas, iei udan nair putak o seripein oko, me re mairongki ong ani mal en Kanaan, a sap o kasamin kila nta.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

O re kasamine kila pein irail ar wia kan, o nenekki ar dodok sued.

40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Ieowa ap kotin ongiongi ong sapwilim a aramas akan o kotin suedeki sapwilim a soso.

41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

A kotin mueid ong ir nan pa en men liki kan, o me kailong kin ir, wialar ar kaun.

42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.

O ar imwintiti katoutoui ir, o re namenokalar pan pa’rail.

43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

A kotin dore ir ala pan pak toto, a re duedueta ni ar inong sued o madamadaua, o re malaulau kilar ar sapung.

44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;

A a kotin irerong ar kan kangeranger, ni a kotin ereki ar weriwer.

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

O a kotin tamanda sapwilim a inau, o a kotin kalukila duen a kalangan lapalap.

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

O a kotin maki ong ir mon karos, me sali irail weier.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Ieowa at Kot, kom kotin dore kit ala, sang ren men liki kan, pwe kit en danke mar omui saraui o sapwilim ar dodok mau kan.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Kaping ong Ieowa, Kot en Israel, sang mas kokodo o pil kokolata! O aramas karos en inda: Amen, Aleluia!