Salme 106

1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Halleluja! Pris Herren, for han er god, hans miskunnhet varer evindelig.

2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?

Hvem kan utsi Herrens veldige gjerninger, forkynne all hans pris?

3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!

Salige er de som tar vare på det som rett er, den som gjør rettferdighet til enhver tid.

4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,

Kom mig i hu, Herre, efter din nåde mot ditt folk, se til mig med din frelse,

5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!

så jeg kan se på dine utvalgtes lykke, glede mig med ditt folks glede, rose mig med din arv!

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Vi har syndet med våre fedre, vi har gjort ille, vi har vært ugudelige.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Våre fedre i Egypten aktet ikke på dine undergjerninger, de kom ikke i hu dine mange nådegjerninger, men var gjenstridige ved havet, ved det Røde Hav.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Dog frelste han dem for sitt navns skyld, for å kunngjøre sitt velde,

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

og han truet det Røde Hav, og det blev tørt, og han lot dem gå gjennem dypene som i en ørken,

10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;

og han frelste dem av hans hånd som hatet dem, og forløste dem av fiendens hånd,

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

og vannet skjulte deres motstandere, det blev ikke én av dem tilbake.

12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Da trodde de på hans ord, de sang hans pris.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;

Men snart glemte de hans gjerninger, de bidde ikke på hans råd;

14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

men de blev grepet av begjærlighet i ørkenen, og de fristet Gud på det øde sted.

15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.

Da gav han dem det de vilde ha, men sendte tærende sykdom over deres liv.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;

Og de blev avindsyke mot Moses i leiren, mot Aron, Herrens hellige.

17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Jorden oplot sig og slukte Datan og skjulte Abirams hop,

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

og en ild satte deres hop i brand, en lue brente op de ugudelige.

19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

De gjorde en kalv ved Horeb og tilbad et støpt billede,

20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

og de byttet sin ære mot billedet av en okse, som eter gress.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

De glemte Gud, sin frelser, som hadde gjort store ting i Egypten,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

undergjerninger i Kams land, forferdelige ting ved det Røde Hav.

23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Da sa han at han vilde ødelegge dem, dersom ikke Moses, hans utvalgte, hadde stilt sig i gapet for hans åsyn for å avvende hans vrede fra å ødelegge dem.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Og de foraktet det herlige land, de trodde ikke hans ord,

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;

og de knurret i sine telt, de hørte ikke på Herrens røst.

26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Da opløftet han sin hånd og svor at han vilde la dem falle i ørkenen

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

og la deres avkom falle iblandt hedningene og sprede dem i landene.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;

Og de bandt sig til Ba'al-Peor og åt av offere til døde,

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

og de vakte harme ved sine gjerninger, og en plage brøt inn iblandt dem.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Da stod Pinehas frem og holdt dom, og plagen stanset;

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

og det blev regnet ham til rettferdighet fra slekt til slekt evindelig.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Og de vakte vrede ved Meribas vann, og det gikk Moses ille for deres skyld;

33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.

for de var gjenstridige mot hans Ånd, og han talte tankeløst med sine leber.

34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

De ødela ikke de folk som Herren hadde talt til dem om,

35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;

men de blandet sig med hedningene og lærte deres gjerninger,

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

og de tjente deres avguder, og disse blev dem til en snare,

37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;

og de ofret sine sønner og sine døtre til maktene.

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

og de utøste uskyldig blod, sine sønners og sine døtres blod, som de ofret til Kana'ans avguder, og landet blev vanhelliget ved blod.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

De blev urene ved sine gjerninger og drev hor ved sin adferd.

40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Da optendtes Herrens vrede mot hans folk, og han fikk avsky for sin arv.

41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Og han gav dem i hedningers hånd, og de som hatet dem, hersket over dem,

42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.

og deres fiender trengte dem, og de blev ydmyket under deres hånd.

43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Mange ganger utfridde han dem; men de var gjenstridige i sine råd, og de sank ned i usseldom for sin misgjernings skyld.

44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;

Og han så til dem når de var i nød, idet han hørte deres klagerop.

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

Og i sin godhet mot dem kom han sin pakt i hu, og det gjorde ham ondt efter hans store miskunnhet,

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

og han lot dem finne barmhjertighet for alle deres åsyn som hadde ført dem i fangenskap.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Frels oss, Herre vår Gud, og samle oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sier: Amen. Halleluja!