Salme 106
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Kaksakin LEUM GOD! Sang kulo nu sin LEUM GOD, tuh El wo, Ac lungkulang lal oan ma pahtpat.
2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
Su ku in fahk ke ma wo nukewa ma El oru? Su ku in fahk lupan kaksak su fal nu sel?
3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
Insewowo elos su liyaung ma sap lal, Su oru ma suwohs pacl e nukewa.
4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
Esamyu, LEUM GOD, ke kom kasru mwet lom; Oekyu ke kom ac molela mwet lom.
5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
Lela tuh nga in liye kapkapak lun mwet lom Ac wi engan lun mutanfahl lom, Tuh nga in welulos su konkin in pangpang mwet lom.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Kut orekma koluk oana mwet matu lasr somla; Kut mwet koluk ac sesuwos.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Mwet matu lasr elos tia kalem ke orekma wolana lal in acn Egypt, Elos tia esam pacl puspis ma El akkalemye lungse lal nu selos, Ac elos lain El su Kulana ke sisken Meoa Srusra.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Tusruktu El molelosla oana El tuh wulela kac, In akkalemye ku lulap lal.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
El sang sap lal nu sin Meoa Srusra, Na mu paola; El kolla mwet lal fahla fin acn pao.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
El molelosla liki inpoun mwet su srungalos; El aksukosokyalos liki mwet lokoalok lalos.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
A mwet lokoalok lalos walomla in kof uh; Wangin sie selos lula.
12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Na mwet lal elos tufah lulalfongi wuleang lal Ac elos on ac kaksakunul.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
Tusruktu, elos sa na mulkunla ma El oru; Elos orekma na, tia tupan kas lal.
14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Nunkunma nwakulosla yen mwesis, Ac elos srike God we.
15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
Ke ma inge El sang ma elos siyuk kac, Tusruk El supwala pac sie mas upa nu inmasrlolos.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
In acn mwesis, elos sok sel Moses Ac Aaron, mwet kulansap mutal lun LEUM GOD.
17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
Ke ma inge faclu mangelik ac okmulla Dathan, Ac piknilya Abiram ac sou lal.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Oayapa e tuku lucng me Ac esukak un mwet koluk su welulos.
19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Elos sang gold ac orala soko cow fusr kac in acn Sinai, Ac elos alu nu ke ma sruloala sac.
20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
Ouinge elos aolla wolana lun God Ke luman soko kosro su mongo mah.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Elos mulkunla God su molelosla Ke orekma kulana lal in acn Egypt.
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
Fuka lupan wolana ke ma El oru we, Ac mwe lut lulap su El oru sisken Meoa Srusra!
23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
Ke God El fahk mu El ac kunausla mwet lal, Na Moses, mwet kulansap su El sulela, el tuyak lainul kac, Ac el sikulya mulat lun God tuh Elan tia kunauselosla.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Na elos sisla facl wowo sac, Mweyen elos tia lulalfongi wulela lun God.
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
Elos muta torkaskas in lohm nuknuk selos, Ac tia porongo pusren LEUM GOD.
26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Ke ma inge El fulahk nu selos Lah El ac oru tuh elos in misa yen mwesis uh,
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
Ac akfahsryelik fwil natulos nu inmasrlon mwet pegan, Ac lela elos in misa in acn sin mwetsac.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
Na in acn Peor elos sifacna eisalosyang in wi alu nu sel Baal, Ac kang mongo ma kisakinyuk nu sin god misa uh.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
Ouinge elos arulana purakak kasrkusrak lun LEUM GOD ke ma elos oru, Na mas na upa se sikyak inmasrlolos.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Na Phinehas el tuyak ac sang kai nu selos su oru ma koluk, Ac mas sac wanginla.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Ma se inge mwe esmakin na yohk kacl, Oayapa nu sin fwil nu ke fwil tok uh.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
Mwet uh sifilpa akkasrkusrakye LEUM GOD sisken kof Meribah, Ac ma inge aktukulkulyel Moses.
33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
Elos oru Moses el arulana kasrkusrak Pwanang el kaskas ac tia nunku ke ma el fahk.
34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
Elos tiana onela mwet pegan In oana ma LEUM GOD El fahk nu selos.
35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
A elos payuk nu selos Ac oru ouiya lun mwet pegan.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Mwet lun God elos alu nu ke ma sruloala, Na ma inge kunauselosla.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
Elos kisakin wen ac acn natulos Tuh in mwe kisa nu sin ma sruloala in facl Canaan.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Elos uniya tulik natulos su wangin koluk la, Ac acn we kolukla ke srahn akmas inge.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
Ouinge elos akfohkfokyalos ke orekma koluk lalos Ac elos tia inse pwaye nu sin God.
40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Ke ma inge LEUM GOD El mulat sin mwet lal; Ac El srungalosla.
41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
El fuhlelosyang nu inpoun mwet pegan, Ac mwet lokoalok lalos elos leum faclos.
42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
Mwet lokoalok lalos akkeokyalos Ac elos muta ye nununku lalos.
43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Pacl puspis LEUM GOD El molela mwet lal, Tusruktu elos sikalani in lainul Pwanang elos tili in ma koluk.
44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
Tusruktu, LEUM GOD El akilen keok lalos Ac porongalos ke elos wowoyak nu sel.
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
Ke sripalos, El esam wuleang lal, Ac ke sripen lungse yohk lal nu selos El pakomutalos ac auliyak.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
El oru tuh elos su akkohsyelos In pakomutalos.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Molikutla, O LEUM GOD lasr, Ac uskutme liki inmasrlon mutunfacl uh, Tuh kut fah fahkak kulo lasr nu sum Ac kaksakin Ine mutal lom.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Kaksakin LEUM GOD, God lun Israel; Kaksakunul inge ac nwe tok. Lela mwet nukewa in fahk, “Amen.” Kaksakin LEUM GOD!
