Salme 106
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Goocai Jehova. Cookeriai Jehova ngaatho, nĩgũkorwo nĩ mwega; wendo wake ũtũũraga nginya tene.
2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
Nũũ ũngiuga ciĩko cia hinya cia Jehova, kana aanĩrĩre kũna ũgooci wake wothe?
3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
Kũrathimwo-rĩ, nĩ arĩa marũmagia kĩhooto, arĩa meekaga ũrĩa kwagĩrĩire hĩndĩ ciothe.
4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
Ndirikanaga, Wee Jehova, hĩndĩ ĩrĩa ũgwĩka andũ aku wega, ũndeithagie rĩrĩa ũkũmahonokia,
5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
nĩguo ngenagĩre ũgaacĩru wa andũ aku athuure, nĩguo ngwatanagĩre gĩkeno-inĩ kĩa rũrĩrĩ rwaku, na nyiitanagĩre na igai rĩaku tũgĩkũgooca.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Ithuĩ nĩtwĩhĩtie, o ta ũrĩa maithe maitũ meehirie; nĩtwĩkĩte ũũru na tũkaagana.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Rĩrĩa maithe maitũ maarĩ Misiri, matiarũmbũirie ciama ciaku; matiigana kũririkana ũtugi waku mũingĩ, na makĩrema marĩ hũgũrũrũ-inĩ cia iria, o Iria rĩu Itune.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
No nĩamahonokirie nĩ ũndũ wa rĩĩtwa rĩake, nĩguo atũme hinya wake mũnene ũmenyeke.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Nĩakũũmire Iria Itune, narĩo rĩkĩhũa; akĩmagereria kũu kũriku taarĩ werũ-inĩ.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
Nĩamahonokirie guoko-inĩ kwa andũ arĩa maamathũire; akĩmakũũra kuuma guoko-inĩ gwa thũ.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
Maaĩ macio nĩmahubanĩirie amuku ao; gũtirĩ o na ũmwe wao watigarire.
12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Hĩndĩ ĩyo magĩĩtĩkia ciĩranĩro ciake, na makĩmũinĩra, makĩmũgooca.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
No makĩriganĩrwo o narua nĩ ũrĩa ekĩte, na matiigana gweterera ũtaaro wake.
14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Marĩ kũu werũ-inĩ makĩnyiitwo nĩ thuti; makĩgeria Mũrungu marĩ kũu gũtagĩĩaga kĩndũ.
15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
Nĩ ũndũ ũcio akĩmahe kĩrĩa maamwĩtirie, no akĩmatũmĩra mũrimũ wa kũmanyariira.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
Ningĩ nĩmaiguĩrĩire Musa ũiru marĩ kũu kambĩ-inĩ, o na makĩiguĩra Harũni ũiru, o ũcio wamũrĩirwo Jehova.
17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
Thĩ ĩgĩatũka na ĩkĩmeria Dathani; ningĩ ĩgĩthika thiritũ ya Abiramu.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Mwaki ũgĩakana gatagatĩ-inĩ ka arũmĩrĩri ao; rũrĩrĩmbĩ rũgĩcina andũ acio aaganu.
19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Nĩmathondekire gacaũ marĩ kũu Horebu, makĩhooya mũhianano ũtweketio kuuma kũrĩ kĩgera.
20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
Maakũũranirie Riiri wa Ngai na mũhianano wa ndegwa ĩrĩa ĩrĩĩaga nyeki.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Makĩriganĩrwo nĩ Mũrungu ũrĩa wamahonokirie, ũrĩa wekĩte maũndũ manene kũu bũrũri wa Misiri,
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
akĩringa ciama bũrũri wa Hamu, na agĩĩka mawĩko ma gwĩtigĩrwo Iria-inĩ Itune.
23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
Nĩ ũndũ ũcio akiuga nĩekũmaniina, tiga nĩ Musa, ũrĩa we aathurĩte, warũgamire mbere yake, akĩmũthaitha ndakamaniine na mangʼũrĩ make.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Ningĩ makĩnyarara bũrũri ũcio mwega, makĩaga gwĩtĩkia kĩĩranĩro gĩake.
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
Makĩnuguna marĩ hema-inĩ ciao, na makĩaga gwathĩkĩra Jehova.
26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Nĩ ũndũ ũcio akĩoya guoko na igũrũ, akĩĩhĩta atĩ nĩakamangʼaũranĩria kũu werũ-inĩ,
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
angʼaũranĩrie njiaro ciao kũu gatagatĩ-inĩ ka ndũrĩrĩ, aciharaganĩrie kũu mabũrũri-inĩ guothe.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
Nĩmeyohanirie na Baali ya Peoru, na makĩrĩa magongona maarutĩirwo ngai itarĩ muoyo;
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
magĩtũma Jehova arakare nĩ ũndũ wa ciĩko ciao cia waganu, naguo mũthiro ũgĩtuthũka gatagatĩ-inĩ kao.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
No Finehasi akĩrũgama na igũrũ, akĩherithia arĩa maarĩ na mahĩtia, naguo mũthiro ũgĩthira.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Ũhoro ũcio ũgĩtũma atuuo nĩ mũthingu kũrĩ njiarwa na njiarwa nginya tene.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
Nao makĩrakaria Jehova hau maaĩ-inĩ ma Meriba, nake Musa agĩkinyĩrĩrwo nĩ thĩĩna nĩ ũndũ wao;
33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
nĩgũkorwo nĩmaremeire Roho wa Ngai, nake Musa akĩaria ciugo itaagĩrĩire.
34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
Matiigana kũniina ndũrĩrĩ icio ta ũrĩa Jehova aamaathĩte,
35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
no nĩgũtukana maatukanire na ndũrĩrĩ, na makĩrũmĩrĩra mĩtugo yao.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Makĩhooya mĩhianano yao, ĩrĩa yatuĩkire mũtego kũrĩ o.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
Makĩrutĩra ndaimono aanake na airĩtu ao marĩ magongona.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Magĩita thakame ĩteehĩtie, thakame ya aanake na airĩtu ao, arĩa maarutire marĩ magongona kũrĩ mĩhianano ya Kaanani, naguo bũrũri ũgĩthaahio nĩ thakame yao.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
Nĩmethaahirie o ene nĩ gwĩka ũguo meekire; na ũndũ wa ciĩko ciao makĩhũũra ũmaraya.
40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Nĩ ũndũ ũcio Jehova akĩrakarĩra andũ ake, na agĩthũũra igai rĩake mũno.
41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
Akĩmaneana kũrĩ ndũrĩrĩ, nĩguo maathagwo nĩ thũ ciao.
42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
Thũ ciao ikĩmahinyĩrĩria, na ikĩmaiga rungu rwa wathani wao.
43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Nake akĩmateithũra mahinda maingĩ, no-o makĩrema, makĩrikĩra mehia-inĩ mao.
44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
Nowe akĩona mĩnyamaro yao rĩrĩa aaiguire magĩkaya;
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
nĩ ũndũ wao akĩririkana kĩrĩkanĩro gĩake, na nĩ ũndũ wa wendo wake mũnene akĩringwo nĩ tha.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
Agĩtũma maiguĩrwo tha nĩ arĩa othe maamatahĩte.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Tũhonokie, Wee Jehova Ngai witũ, na ũtũcookanĩrĩrie ũtũrute kũrĩ ndũrĩrĩ, nĩguo tũcookagĩrie rĩĩtwa rĩaku itheru ngaatho, na twĩrahagĩre ũgooci waku.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Jehova arogoocwo, o we Ngai wa Isiraeli, kuuma tene wa tene, nginya o tene na tene. Nao andũ othe nĩmakiuge, “Ameni!” Goocai Jehova.
