Salme 106
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Alleluya. Kouleche ye to the Lord, for he is good; for his mercy is with outen ende.
2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
Who schal speke the powers of the Lord; schal make knowun alle hise preisyngis?
3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
Blessid ben thei that kepen dom; and doon riytfulnesse in al tyme.
4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
Lord, haue thou mynde on vs in the good plesaunce of thi puple; visite thou vs in thin heelthe.
5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
To se in the goodnesse of thi chosun men, to be glad in the gladnes of thi folk; that thou be heried with thin eritage.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
We han synned with oure fadris; we han do vniustli, we han do wickidnesse.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Oure fadris in Egipt vndirstoden not thi merueils; thei weren not myndeful of the multitude of thi merci. And thei stiynge in to the see, in to the reed see, terreden to wraththe;
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
and he sauede hem for his name, that `he schulde make knowun his power.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
And he departide the reed see, and it was dried; and he lede forth hem in the depthis of watris as in deseert.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
And he sauede hem fro the hond of hateris; and he ayen bouyte hem fro the hond of the enemye.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
And the watir hilide men troublynge hem; oon of hem abood not.
12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
And thei bileueden to hise wordis; and thei preisiden the heriynge of hym.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
Thei hadden `soone do, thei foryaten hise werkis; and thei abididen not his councel.
14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
And thei coueitiden coueitise in deseert; and temptiden God in a place with out watir.
15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
And he yaf to hem the axyng of hem; and he sente fulnesse in to the soulis of hem.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
And thei wraththiden Moyses in the castels; Aaron, the hooli of the Lord.
17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
The erthe was opened, and swolewid Datan; and hilide on the congregacioun of Abiron.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
And fier brente an hiye in the synagoge of hem; flawme brente synneris.
19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
And thei maden a calf in Oreb; and worschipiden a yotun ymage.
20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
And thei chaungiden her glorie; in to the liknesse of a calf etynge hei.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Thei foryaten God, that sauede hem, that dide grete werkis in Egipt,
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
merueils in the lond of Cham; feerdful thingis in the reed see.
23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
And God seide, that he wolde leese hem; if Moises, his chosun man, hadde not stonde in the brekyng of his siyt. That he schulde turne awei his ire; lest he loste hem.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
And thei hadden the desirable lond for nouyt, thei bileueden not to his word, and thei grutchiden in her tabernaclis;
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
thei herden not the vois of the Lord.
26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
And he reiside his hond on hem; to caste doun hem in desert.
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
And to caste awei her seed in naciouns; and to leese hem in cuntreis.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
And thei maden sacrifice to Belfagor; and thei eeten the sacrificis of deed beestis.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
And thei wraththiden God in her fyndyngis; and fallyng was multiplied in hem.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
And Fynees stood, and pleeside God; and the veniaunce ceesside.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
And it was arrettid to hym to riytfulnesse; in generacioun and in to generacioun, til in to with outen ende.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
And thei wraththiden God at the watris of ayenseiyng; and Moises was trauelid for hem, for thei maden bittere his spirit,
33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
and he departide in his lippis.
34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
Thei losten not hethen men; whiche the Lord seide to hem.
35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
And thei weren meddlid among hethene men, and lerneden the werkis of hem,
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
and serueden the grauen ymagis of hem; and it was maad to hem in to sclaundre.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
And thei offriden her sones; and her douytris to feendis.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
And thei schedden out innocent blood, the blood of her sones and of her douytris; whiche thei sacrificiden to the grauun ymagis of Chanaan.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
And the erthe was slayn in bloodis, and was defoulid in the werkis of hem; and thei diden fornicacioun in her fyndyngis.
40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
And the Lord was wrooth bi strong veniaunce ayens his puple; and hadde abhominacioun of his eritage.
41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
And he bitook hem in to the hondis of hethene men; and thei that hatiden hem, weren lordis of hem.
42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
And her enemyes diden tribulacioun to hem, and thei weren mekid vndir the hondis of enemyes;
43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
ofte he delyuerede hem. But thei wraththiden hym in her counsel; and thei weren maad low in her wickidnessis.
44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
And he siye, whanne thei weren set in tribulacioun; and he herde the preyer of hem.
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
And he was myndeful of his testament; and it repentide hym bi the multitude of his merci.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
And he yaf hem in to mercies; in the siyt of alle men, that hadden take hem.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Oure Lord God, make thou vs saaf; and gadere togidere vs fro naciouns. That we knouleche to thin hooli name; and haue glorie in thi preisyng.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Blessid be the Lord God of Israel fro the world and til in to the world; and al the puple schal seye, Be it don, be it don.
