Salme 106

1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Pakuru Jehova Nyasaye! Gouru erokamano ne Jehova Nyasaye, nikech ober; kendo herane osiko manyaka chiengʼ.

2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?

En ngʼa manyalo hulo gik madongo ma Jehova Nyasaye osetimo kata manyalo nyiso pakne duto?

3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!

Ogwedh joma osiko koluwo adiera, joma osiko katimo gima kare.

4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,

An bende parae, yaye Jehova Nyasaye, parae ka itimo ngʼwono ne jogi, bi ikonya ka iresogi,

5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!

mondo an bende awinjie maber gi mwandu mimiyo jogi miyiero, mondo ayudie mor mar ogandani, kendo amiyi duongʼ kaachiel gi girkeni mari.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Wasetimo richo mana kaka kwerewa bende notimo; wasetimo marach kendo wasetimo gik mamono.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Kane kwerewa ni Misri, ne ok giparo matut kuom honni magi; bende ne wigi owil gi kechni mathoth, ne gingʼanyoni e dho nam, ma en Nam Makwar.

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

Kata kamano noresogi nikech nyinge, mondo omi tekone maduongʼ ongʼere.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Nokwero Nam Makwar, mi Nam Makwar notwo; kendo nomiyo gikalo kama tut mana ka gima ne giwuotho kama otwo.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;

Noresogi e lwet joma ne kedo kodgi, adier, nowarogi e lwet wasigu.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Pi noimo wasikgi; ma kata achiel kuomgi ne ok otony.

12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Eka ne giyie gi singruok mage kendo ne gipake gi wer.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;

To ma ok wigi nowil gi gik mane osetimo kendo ne ok girite mondo ongʼadnegi rieko.

14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Wuoro mokalo tongʼ nomakogi e thim, kendo ne gitemo Nyasaye e piny motwo.

15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.

Omiyo ne omiyogi gima negidwaro, to kata kamano nooronegi tuo machiyo del.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;

Nyiego nomakogi gi Musa e kambi, kendo gi Harun, jatich mowal ni Jehova Nyasaye.

17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Piny ne oyawore mi nomwonyo Dathan; piny noiko oganda joka Abiram.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

Mach nomuoch kuom joma luwogi; mach maliel mager nowangʼo joma timbegi richogo motiekogi pep.

19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Negiloso nyaroya Horeb, mine gilamo kido molos gi chuma.

20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Ne giwilo Duongʼ margi gi kido mar rwath machamo lum.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Wigi nowil gi Nyasaye mane oresogi, Nyasaye mane osetimo gik madongo e piny Misri,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

Nyasaye mane osetimo honni e piny Ham kod timbe miwuoro e dho Nam Makwar.

23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Emomiyo nowacho ni nobiro tiekogi ka dine Musa, ngʼate moyiero, we chungʼ kaywagore e nyime mondo ogengʼ mirimbe kik otiekgi.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Bangʼe ne gichayo pinye ma jaber; nikech ne ok giyie singruokne ni en adier.

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;

Ne gingʼur ei hembegi kendo ne ok gitimo gik ma Jehova Nyasaye nochikogi.

26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Emomiyo ne osingorenegi kosiemogi gi lwete nine obiro miyo gipodhi e thim,

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

nonyisogi ni ne obiro miyo nyikwagi podhi e kind ogendini, kendo ni ne obiro keyogi e pinje duto.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;

Ne giriwore kaachiel e lamo Baal mar jo-Peor, kendo negichamo misango michiwone nyiseche motho;

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

omiyo ne giwangʼo i Jehova Nyasaye gi timbegi marichogo, mi masira nomakogi.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Kata kamano Finehas nochungʼ kargi kendo noywagore ne Nyasaye, mi masirano ne ok otiekogi.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Nyasaye nokwane kaka ngʼama kare nikech timneno, kendo ibiro kwane kamano nyaka tienge mabiro.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Ne giwangʼo i Jehova Nyasaye, e dho sokni mag Meriba, mi timgino nokelone Musa chandruok;

33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.

nimar negiketho chunye mi weche maricho nowuok e dhoge.

34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Ne ok gitieko ogendini chutho kaka Jehova Nyasaye nosechikogi,

35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;

to ne giriwore kodgi kendo negiluwo timbegi.

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

Negilamo kido mag nyisechegi, ma bangʼe nolokorenegi obadho.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;

Negichiwo yawuotgi gi nyigi kaka misango, kendo negichiwogi ne jochiende.

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Ne gichwero remo maonge ketho, remb yawuotgi gi nyigi, mane gichiwo kaka misango ne kido mag nyiseche mag Kanaan, mi piny nogak nikech rembgi.

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

Negidoko mogak nikech gik mane gitimo; negibedo joma odwanyore, nikech timbegigo.

40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Emomiyo Jehova Nyasaye nokecho gi joge kendo chunye noa kuom girkeni mare.

41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Nochiwogi e lwet ogendini, mine gibet e bwo loch joma ne mon kodgi.

42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.

Wasikgi nothirogi kendo negiketogi e bwo tekogi.

43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

Ne oresogi nyadi mangʼeny to kata kamano joge noketo chunygi ne ngʼanyo, mi richogi nochiwogi mi girumo.

44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;

Kata kamano nokechogi e chandruokgi kane owinjo ywakgi;

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

nikech noparo singruok mane otimo kodgi kendo noloko chunye nikech herane maduongʼ.

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

Nochuno ji duto mane oketogi wasumbini mondo okechgi.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Reswa, yaye Jehova Nyasaye ma Nyasachwa, kendo chokwa igolwa e dier ogendini, mondo wadwok erokamano ne nyingi maler kendo wabed mamor kwapaki.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Pakuru Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel, mochwere manyaka chiengʼ. Ji duto mondo owach niya, “Amin!” Opak Jehova Nyasaye.