Salme 106
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
BOEIPA te thangthen uh. Amah kah sitlohnah tah kumhal hil ham a then dongah BOEIPA te uem uh lah.
2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
BOEIPA kah thayung thamal te unim aka thui thai vetih amah koehnah te boeih aka yakming thai eh?
3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
A tuetang boeih dongah tiktamnah aka ngaithuen tih duengnah aka saii tah a yoethen pai saeh.
4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
Aw BOEIPA, na pilnam kah kolonah khuiah kai m'poek lamtah namah kah khangnah neh kai n'hip lah.
5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
Na coelh rhoek kah hnothen te hmuh sak ham, na namtu kah kohoenah dongah kohoe sak ham, na rho neh thangthen ham ni.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
A pa rhoek neh ka tholh uh dongah, paihaeh la ka boe uh.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
A pa rhoek loh Egypt ah nang kah khobaerhambae bangla cangbam uh pawt tih, na sitlohnah cungkuem te a poek uh pawt dongah, tuitunli kah carhaek li ah a koek uh.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Tedae a ming neh a thayung thamal te ming sak hamla amih te a khang.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Carhaek li te a ho tih a kak sak phoeiah tuidung longah khosoek bangla amih te a caeh puei.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
Te vaengah amih te a lunguet kut lamloh a khang tih thunkha kut lamkah a tlan.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
A rhal rhoek te tui loh a khuk uh tih pakhat kangna khaw sueng uh pawh.
12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
A olkhueh te a tangnah uh tih amah koehnah te a hlai uh.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
A bibi te koeloe a hnilh uh tih a oluen te rhing uh pawh.
14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Te dongah khosoek ah hoehhamnah a pael uh tih khopong ah Pathen a noemcai uh.
15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
Amih kah huithuinah te a paek ngawn dae a hinglu dongah pimyet a tueih pah.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
Rhaehhmuen ah Moses taeng neh BOEIPA kah hlang cim Aron taengah thatlai uh.
17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
Diklai te ang tih Dathan te a dolh dongah Abiram hlangboel te khup a vuei.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
A hlangboel lakliah hmai loh rhong tih halang rhoek te hmaisai loh a hlawp.
19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Horeb ah vaitoca mueihlawn a saii uh tih a bawk uh.
20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
Amih kah thangpomnah te rham aka ca vaitotal muei la a hoi uh.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Egypt ah hno len a saii tih amih aka khang Pathen,
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
Ham kho ah khobaerhambae aka saii, Carhaek li ah mueirhih aka saii te a hnilh uh.
23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
Amih te mitmoeng sak ham a ti vaengah a mikhmuh kah a puut ah a coelh Moses pai pawt koinih a kosi mael pawt vetih a phae pawn ni.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Sahnaih khohmuen te a hnawt uh dongah a olkhueh te tangnah uh pawh.
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
Amih kah dap khuiah cailak uh tih BOEIPA ol te hnatun uh pawh.
26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Te dongah amih te khosoek ah cungku sak ham,
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
Namtom taengah a tiingan cungku sak ham neh diklai ah thaekyak ham kut a thueng thil.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
Te dongah Baalpeor neh sun uh tih aka duek kah hmueih te a caak uh.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
A khoboe neh BOEIPA a veet uh dongah, amih taengah lucik a pung pah.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Tedae Phinekha te thoo tih a thangthui daengah lucik khaw cing.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Te vaengah anih te cadilcahma phoeikah cadilcahma ham kumhal hil duengnah la a nawt.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
Meribah tui taengah a thintoek uh bal tih amih kongah Moses te a talh.
33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
A mueihla te a koek uh dongah a ka nen khaw cal buengrhuet.
34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
Amih taengkah BOEIPA loh a uen bangla pilnam rhoek mitmoeng sak uh pawh.
35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
Tedae namtom rhoek neh pitpom uh hmaih tih amih kah bibi te a awt uh.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Te dongah amamih ham hlaeh la aka poeh muei taengah tho a thueng uh.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
Te vaengah a ca huta khaw tongpa khaw rhaithae taengla a nawn uh.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Kanaan muei taengah a nawn uh tih ommongsitoe thii, a ca tongpa neh a ca huta kah thii a long sak uh dongah thii loh diklai a poeih.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
A bibi neh a poeih uh tih a khoboe neh cukhalh uh.
40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Te dongah a pilnam te BOEIPA kah thintoek loh sai coeng tih a rho te a tuei.
41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
Te vaengah amih te namtom kut ah a paek tih a lunguet loh amih te rhep a buem.
42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
A thunkha rhoek loh amih a nen uh tih a kut hmuiah a kunyun sakuh.
43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Amih te koep koep puet a huul coeng dae amamih kah kopoek neh a koek uh dongah amamih kathaesainah neh tlumhmawn uh.
44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
Tedae amih kah a tamlung te a yaak vaengah amih kah rhal te a hmuh pah.
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
Te vaengah a paipi te amih ham a poek pah tih a sitlohnah khuikah a sitlohnah cungkuem neh ko koep a hlawt.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
Te dongah amih aka sol rhoek boeih loh amih taengah haidamnah ham a paek.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Kaimih kah Pathen BOEIPA kaimih he n'khang lamtah na ming cim uem ham neh nang koehnah dongah ka domyok ham khaw, namtom rhoek kut lamkah kaimih n'coi lah.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Israel Pathen, BOEIPA tah khosuen lamkah kumhal duela a yoethen pai tih pilnam boeih loh, “Amen, BOEIPA thangthen uh,” ti saeh.
