Salme 106
1 Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Angraeng to saphaw oh; Angraeng loe hoih pongah, angmah khaeah kawnhaih lok to thui oh; anih amlunghaih loe dungzan ah cak.
2 Hvo kan opregne HERRENS vældige Gerninger, finde Ord til at kundgøre al hans Pris?
Mi maw Angraeng mah sak ih thacak hmuennawk to thui thaih? Mi mah maw anih pakoehhaih to amtuengsak boih thai tih?
3 Salige de, der holder paa Ret, som altid øver Retfærdighed!
Toenghaih sah poe kaminawk, katoeng hmuen pazui kaminawk loe tahamhoih o.
4 Husk os, HERRE, naar dit Folk finder Naade, lad os faa godt af din Frelse,
Aw Angraeng, nangmah ih kaminawk khaeah na hoihhaih amtuengsak naah, na pahnet hmah; na pahlonghaih hoiah angzo ah,
5 at vi maa se dine Udvalgtes Lykke, glæde os ved dit Folks Glæde og med din Arvelod prise vor Lykke!
to tiah nahaeloe na qoih kami ih hoihhaih to ka hnu tih, na caeng kaminawk to kang hoe haih ueloe, qawk ah na toep ih kaminawk hoi nawnto kang pakoeh thai tih.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Kaicae loe kam panawk ih zaehaih baktiah ka zae o boeh, hmuen ka sak o pazae boeh; kahoih ai hmuen to ka sak o boeh.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Kam panawk Izip prae ah oh o naah, na sak ih dawnrai hmuennawk to panoek o thai ai; pop parai na palungnathaihnawk to panoek o ai boeh, tuipui taengah tuipui kathim taengah, anih to laisaep o thuih.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Toe thacak a sakthaihaih to amtuengsak thai hanah, angmah ih ahmin hoiah nihcae to pahlong.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Tuipui kathim to a zoeh naah, tui to kang boih; praezaek ah caeh baktih toengah, nihcae to a caeh haih.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Haand og udløste dem fra Fjendens Haand;
Nihcae hnuma kami ih ban thung hoiah anih mah pahlong moe, misa ban thung hoiah nihcae to akrangh.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
Nihcae ih misanawk loe tui mah khuk hmoek, maeto doeh anghmat o ai.
12 da troede de paa hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
To naah nihcae mah a thuih ih loknawk to tang o moe, anih saphawhaih laa to a sak o.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej paa hans Raad;
Toe nasetto doeh akra ai ah anih mah sak ih hmuennawk to pahnet o let; anih mah thuih ih lok to zing o ai,
14 de grebes af Attraa i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
toe caaknaek koeh hmoekhaih hoiah praezaek ah khosak o moe, praezaek ah Sithaw to tanoek o.
15 saa gav han dem det, de kræved, og sendte dem Lede i Sjælen.
Nihcae mah hnik ih hmuen to anih mah paek pae, toe angmacae pakhra zaekhaih to a phaksak.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENS hellige;
Nihcae kahni im ah atai o naah, Mosi hoi Angraeng ih kaciim kami Aaron to a ut o.
17 Jorden aabned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
To naah long to koih moe, Dathan to paaeh; Abiram ih ampuinawk to taet hmoek.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Anih ih kaminawk to hmai hoiah qoeng o, kahoih ai kaminawk to hmaipalai mah kangh boih.
19 De laved en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Horeb ah maitaw caanawk to sak o moe, to tiah sakcop ih krang to a bok o.
20 de bytted deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
Angmacae lensawkhaih to qam kacaa, sakcop ih maitaw krang hoiah athlaeng o.
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Izip prae ah kalen parai hmuen kasah,
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
Ham prae ah dawnrai hmuennawk kasah, tuipui kathim taengah zitthok hmuennawk kasah, angmacae pahlongkung Sihtaw to pahnet o ving boeh.
23 Da tænkte han paa at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Aasyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
To pongah nihcae to paduek han ai ah, anih palungphuihaih to dipsak hanah, a qoih ih Mosi mah a hmaa ah angdoe khoep ai nahaeloe, nihcae to paduek tih boeh.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Ue, nihcae mah kahoih prae to patoek o moe, a thuih ih lok to tang o ai.
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke paa HERREN;
Angmacae ih kahni im ah laisaep o, Angraeng ih lok to tahngai o ai.
26 da løfted han Haanden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
To pongah nihcae to praezaek ah hum hanah,
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
a caanawk doeh prae kalah kaminawk ih ban thungah amtimsak moe, prae thung boih ah amhetsak phang hanah, a ban payanghaih hoiah lokkamhaih to a sak.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og aad af de dødes Ofre;
Nihcae loe Peor ih Baal khaeah angqoi o lat moe, hinghaih katawn ai sithawnawk khaeah paek ih angbawnhaih buh aannawk to a caak o.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
To tiah a sak o ih hmuennawk hoiah Sithaw palungphui hanah a sak o pongah, nihcae khaeah nathaih to phaksak.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Toe Phinehas loe angthawk moe, nihcae abomh hanah salakah angdoet pongah, nathaih to amkhap pae duk.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
To tiah a sak ih hmuen pongah anih loe angzo han koi adung kaminawk boih mah kami katoeng ni, tiah dungzan khoek to thuih o.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
Lok angaekhaih tui taengah nihcae mah Angraeng to palungphui o sak, nihcae pongah Mosi khaeah raihaih to phak,
33 thi de stod hans Aand imod, og han talte uoverlagte Ord.
Sithaw ih Muithla to aek o pongah, poek ai puiah Mosi ih pakha thung hoiah lok to tacawt.
34 De udrydded ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
Angraeng mah nihcae khaeah paek ih lok baktih toengah, acaeng kalah kaminawk to hum o ai,
35 med Hedninger blanded de sig og gjorde deres Gerninger efter;
toe Sithaw panoek ai kaminawk hoiah angbaeh o moe, nihcae khosakhaih tuinuen to amtuk o.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Angmacae han thaang ah kaom, prae kalah kaminawk ih krangnawk to a bok o.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det baade Sønner og Døtre;
Ue, angbawnhaih ah a capa hoi a canunawk to taqawk khaeah paek o,
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Kanaan kaminawk mah bok o ih krangnawk khaeah, tidoeh panoek ai a capanawk hoi a canunawk ih athii to palong o; athii hoiah prae to panuet thok ah a sak o.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
A sak o ih hmuennawk hoiah angmacae to amhnong o sak; a sak o ih hmuennawk hoiah tangyat zaw kami ah angcoeng o.
40 Da blev HERREN vred paa sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
To pongah Angraeng loe angmah ih kaminawk nuiah palungphui, angmah ih qawktoep koi kaminawk doeh panuet.
41 han gav dem i Folkenes Haand, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
To pongah nihcae to Sithaw panoek ai kaminawk ban ah a paek, a hnukma ih kaminawk mah nihcae to uk.
42 deres Fjender voldte dem Trængsel, de kuedes under deres Haand.
A misanawk mah nihcae to pacaekthaek o, nihcae to misa ban thungah a suek.
43 Han frelste dem Gang paa Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Anih mah nihcae to pahlong tuektuek boeh; toe anih ih lokaek han khue a poek o pongah, nihcae loe angmacae zaehaih thungah amtimh o.
44 dog saa han til dem i Trængslen, saa snart han hørte dem klage;
Toe nihcae qahhaih lok anih mah thaih naah, patang a khang o haih to a poek pae let;
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
nihcae khaeah sak ih a lokmaihaih to poek pae let, pop parai a palungnathaih baktih toengah, dawnpakhuemhaih a tawnh.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
Nihcae misongah caeh haih kaminawk khaeah tahmenhaih a tawnhsak let.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Aw Angraeng kaicae ih Sithaw, kaciim na hmin pongah anghoehaih lok to ka thuih o moe, na lensawkhaih to ka saphaw o thai hanah, kaicae hae na pahlong ah loe, Sithaw panoek ai kaminawk ih ban thung hoiah na tacuu let ah.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Israelnawk ih Angraeng Sithaw loe dungzan hoi dungzan khoek to tahamhoihaih om nasoe; kaminawk boih mah, Amen, tiah thui o nasoe. Angraeng to saphaw oh.
