Salme 105
1 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Ɛda Awurade ase na da ne kɛseyɛ adi. Ma ewiase nyinaa nhunu deɛ wayɛ.
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Monto dwom mma no, monto ayɛyie dwom mma no; monka nʼanwanwadeɛ no nyinaa.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Monhoahoa mo ho wɔ ne din kronkron mu; momma wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no nnya akoma mu anigyeɛ.
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;
Momma mo ani nna Awurade ne nʼahoɔden so; na monhwehwɛ nʼanim ɛberɛ biara.
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Monkae anwanwadeɛ a wayɛ ne nsɛnkyerɛnneɛ, ne atemmuo a ɔbuiɛ,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
Ao Abraham mma, Onyankopɔn ɔsomfoɔ, Ao Yakob mma a wapa wɔn.
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Ɔyɛ Awurade, yɛn Onyankopɔn. Nʼahennie da adi wɔ asase so nyinaa.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Ɔkae nʼapam daa nyinaa, asɛm a ɔhyɛ maa awoɔ ntoantoasoɔ apem no,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
apam a ɔne Abraham yɛeɛ no ntam a ɔka kyerɛɛ Isak no.
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Ɔhyɛɛ mu den maa Yakob sɛ mmara, de maa Israel sɛ apam a ɛbɛtena hɔ afebɔɔ.
11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
Ɔkaa sɛ, “Mede Kanaan asase no bɛma wo sɛ kyɛfa a ɛbɛyɛ wʼagyapadeɛ.”
12 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
Ɔkaa yei ɛberɛ a na wɔnnɔɔso, ahɔhokuo ketewa bi a wɔwɔ Kanaan.
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Wɔfirii aman so kɔɔ aman so; firii ahemman mu kɔɔ ahemman mu.
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Wamma obi anhyɛ wɔn so; wɔn enti, ɔkaa ahene anim sɛ:
15 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
“Mommfa mo nsa nka wɔn a masra wɔn ngo; na monnyɛ mʼadiyifoɔ bɔne bi.”
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Ɔmaa ɛkɔm baa asase no so na ɔsɛee akwan a wɔfa so nya wɔn aduane nyinaa;
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
na ɔsomaa ɔbarima bi dii wɔn anim, Yosef a wɔtɔn no sɛ akoa no.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
Wɔde mpokyerɛ guu ne nan, na wɔde dadeɛ nkɔnsɔnkɔnsɔn hyɛɛ ne kɔn,
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.
kɔsii sɛ deɛ ɔhyɛɛ ho nkɔm no baa mu, kɔsii sɛ Awurade asɛm no daa no adi sɛ ɔyɛ nokwafoɔ.
20 Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;
Afei, ɔhene no soma ma wɔkɔgyaa no; aman no sodifoɔ gyaa no.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Ɔyɛɛ no ne fiefoɔ so wura, deɛ ɔwɔ nyinaa sodifoɔ,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
sɛ ɔnkyerɛ ne mmapɔmma deɛ ɔpɛ na ɔnkyerɛ ne mpanimfoɔ nyansa.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Afei, Israel kɔɔ Misraim; Yakob kɔtenaa Ham asase so sɛ ɔnanani.
24 Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Awurade maa ne nkurɔfoɔ ase dɔreeɛ; ɔyɛɛ wɔn bebree dodo maa wɔn atamfoɔ,
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
wɔn a ɔdanee wɔn akoma sɛ wɔntane ne nkurɔfoɔ na wɔmpam nʼasomfoɔ tiri so.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
Ɔsomaa ne ɔsomfoɔ Mose, ne Aaron a na wayi noɔ no.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Wɔyɛɛ ne nsɛnkyerɛnneɛ nwanwasoɔ wɔ wɔn mu, nʼanwanwadeɛ wɔ Ham asase so.
28 han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Ɔsomaa esum, na ɔmaa asase duruu sum ɛfiri sɛ na wɔate nʼasɛm no so atua.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Ɔmaa wɔn nsuo nyinaa danee mogya, nam so kumm emu mpataa.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Mpɔtorɔ bɛhyɛɛ asase no so ma, na wɔhyɛnee ɔman no sodifoɔ mpia mu.
31 han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Ɔkasaeɛ, na nwansena bebree ne ntontom baa ɔman no mu baabiara.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Ɔmaa wɔn osutɔ danee ampariboɔ a anyinam nenam mu wɔ ɔman no nyinaa mu;
33 han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
Ɔsɛee wɔn bobe ne borɔdɔma nnua na ɔbubuu ɔman no so nnua pasaa.
34 han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Ɔkasaeɛ, na ntutummɛ baeɛ mmɛbɛ a wɔntumi nkan wɔn;
35 de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;
wɔwee nhahammono biara a ɛwɔ wɔn asase no so, na wɔdii wɔn mfuo so nnuane.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Afei ɔkunkumm wɔn asase so mmakan nyinaa, wɔn mmarimayɛ mu aba a ɛdi ɛkan nyinaa.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;
Ɔyii Israelfoɔ, a wɔso dwetɛ ne sikakɔkɔɔ, firii wɔn mmusuakuo mu a obiara ho antɔ kyima.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Misraim ani gyeeɛ ɛberɛ a wɔkɔeɛ, ɛfiri sɛ na Israelfoɔ ho hu atɔ wɔn so.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Ɔtrɛɛ omununkum mu kataa wɔn so, na ɔde ogya maa wɔn, sɛ ɛnyɛ hann anadwo.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
Wɔbisaeɛ, na ɔbrɛɛ wɔn mmoko. Ɔmaa ɔsoro aduane mee wɔn.
41 han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Ɔbuee ɔbotan mu maa nsuo firii mu baeɛ; na ɛtenee wɔ ɛserɛ no so sɛ asubɔnten.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Ɔkaee ne bɔhyɛ kronkron bi a ɔhyɛɛ ne ɔsomfoɔ Abraham no.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
Ɔyii ne nkurɔfoɔ maa wɔn ani gyeeɛ. Wɔn a wapa wɔn no dii ahurisie;
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
ɔde amanaman no nsase maa wɔn, na deɛ ebinom abrɛ anya no bɛyɛɛ wɔn agyapadeɛ
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
na wɔahwɛ nʼahyɛdeɛ adi ne mmara so. Monyi Awurade ayɛ.
