< Salme 105 >
1 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Prisa Herren, kalla på hans namn! Kunngjer millom folkeslagi hans storverk!
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Syng for honom, syng honom lov! tala um alle hans under.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Rosa dykk av hans heilage namn, hjarta glede seg hjå deim som søkjer Herren!
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;
Spør etter Herren og hans magt, søk hans åsyn alltid!
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Kom i hug hans under som han hev gjort, hans undergjerningar og domsordi frå hans munn,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
de, etterkomarar av Abraham, hans tenar, søner åt Jakob, hans utvalde!
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Han er Herren, vår Gud, yver all jordi gjeng hans domar.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Han kjem æveleg i hug si pakt, det ord han sette fast for tusund ætter,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
den pakt han gjorde med Abraham, og sin eid til Isak;
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
og han gjorde det til ein rett for Jakob, for Israel ei æveleg pakt,
11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
med di han sagde: «Deg vil eg gjeva Kana’ans land til arvlut.»
12 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
Då dei var ein liten flokk, få og framande der,
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
og dei vandra frå folk til folk, frå eitt rike til eit anna folk,
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
let han ingen mann få gjera valdsverk mot deim, og han refste kongar for deira skuld:
15 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
«Rør ikkje dei eg hev salva, og gjer ikkje vondt med mine profetar!»
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Og han kalla hunger inn yver landet, kvar studnad av brød braut han sund.
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
Han sende ein mann fyre deim, til træl vart Josef seld.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
Dei plåga hans føter i lekkjor, i jarn vart han lagd,
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.
til den tid då hans ord slo til, då Herrens ord viste at han var uskuldig.
20 Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;
Då sende kongen bod og løyste honom, Herren yver folkeslag gav honom fri.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Han sette honom til herre yver sitt hus, til å råda yver all hans eigedom;
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
so han skulde binda hans hovdingar etter sin vilje og læra hans eldste visdom.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Og Israel kom til Egyptarland, og Jakob budde som gjest i Khams land.
24 Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Og han let folket sitt aukast mykje og gjorde det sterkare enn fiendarne.
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
Deira hjarto vende han um, so dei hata hans folk og lagde løynderåder upp mot hans tenarar.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
Han sende Moses, sin tenar, Aron som han hadde valt ut.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Dei gjorde hans teikn imillom deim og under i Khams land.
28 han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Han sende myrker og gjorde det myrkt, og dei var ikkje ulyduge imot hans ord.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Han gjorde vatni deira til blod, og han drap deira fiskar.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Deira land kom til å kreka av froskar, jamvel i salarne til deira kongar.
31 han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Han tala, og det kom flugesvermar og my i heile landet deira.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Han gav deim hagl for regn, logande eld i landet deira,
33 han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
og han slo ned deira vintre og fiketre og braut trei sund i landet deira.
34 han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Han tala, og det kom engsprettor og grashoppar i uteljande mengd,
35 de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;
og dei åt upp all grode i deira land, og dei åt upp frukti av marki deira.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Og han slo alt fyrstefødt i landet deira, fyrstegrøda av all deira kraft.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;
Og han førde deim ut med sylv og gull, og det var ingen i hans ætter som snåva.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Egyptarland gledde seg då dei drog ut; for rædsla for deim hadde falle yver deim.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Han breidde ut ei sky til skyggje og eld til å lysa um natti.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
Dei kravde, og han let vaktlar koma, og med himmelbrød metta han deim.
41 han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Han opna berget og vatn rann ut, det gjekk som ei elv gjenom turrlendet.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
For han kom i hug sitt heilage ord, Abraham, sin tenar,
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
og han førde sitt folk ut med gleda, sine utvalde med fagnadrop,
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
og han gav deim landi åt heidningarne, og folkeslags arbeid tok dei til eigedom,
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
at dei skulde halda hans fyresegner og taka vare på hans lover. Halleluja!