Salme 105
1 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Pris Herren, påkall hans navn, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Syng for ham, lovsyng ham, grund på alle hans undergjerninger!
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som søker Herren!
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;
Spør efter Herren og hans makt, søk hans åsyn all tid!
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans undere og hans munns dommer,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
I, hans tjener Abrahams avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Han er Herren vår Gud, hans dommer er over all jorden.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Han kommer evindelig sin pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
den pakt han gjorde med Abraham, og sin ed til Isak;
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
og han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,
11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd.
12 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
Da de var en liten flokk, få og fremmede der,
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
og vandret fra folk til folk, fra et rike til et annet folk,
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
tillot han ikke noget menneske å gjøre vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:
15 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
Rør ikke ved mine salvede, og gjør ikke mine profeter noget ondt!
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Og han kalte hunger inn over landet, han brøt sønder hver støtte av brød.
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
Han sendte en mann foran dem, til træl blev Josef solgt.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
De plaget hans føtter med lenker, hans sjel kom i jern,
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.
inntil den tid da hans ord slo til, da Herrens ord viste hans uskyld.
20 Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;
Da sendte kongen bud og lot ham løs, herskeren over folkeslag gav ham fri.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Han satte ham til herre over sitt hus og til hersker over alt sitt gods,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
forat han skulde binde hans fyrster efter sin vilje og lære hans eldste visdom.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Så kom Israel til Egypten, og Jakob bodde som fremmed i Kams land.
24 Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Og han gjorde sitt folk såre fruktbart og gjorde det sterkere enn dets motstandere.
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
Han vendte deres hjerte til å hate hans folk, til å gå frem med svik mot hans tjenere.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
Han sendte Moses, sin tjener, Aron som han hadde utvalgt.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
De gjorde hans tegn iblandt dem og undere i Kams land.
28 han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Han sendte mørke og gjorde det mørkt, og de var ikke gjenstridige mot hans ord.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Han gjorde deres vann til blod, og han drepte deres fisker.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Deres land vrimlet av frosk, endog i deres kongers saler.
31 han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Han talte, og det kom fluesvermer, mygg innen hele deres landemerke.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Han gav dem hagl for regn, luende ild i deres land,
33 han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
og han slo ned deres vintrær og deres fikentrær, og brøt sønder trærne innen deres landemerke.
34 han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Han talte, og det kom gresshopper og gnagere uten tall,
35 de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;
og de åt op hver urt i deres land, og de åt op frukten på deres mark.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Og han slo alt førstefødt i deres land, førstegrøden av all deres kraft.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;
Og han førte dem ut med sølv og gull, og det fantes ingen i hans stammer som snublet.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Egypten gledet sig da de drog ut; for frykt for dem var falt på dem.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Han bredte ut en sky til dekke og ild til å lyse om natten.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
De krevde, og han lot vaktler komme og mettet dem med himmelbrød.
41 han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Han åpnet klippen, og det fløt vann; det løp gjennem det tørre land som en strøm.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
For han kom i hu sitt hellige ord, Abraham, sin tjener,
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
og han førte sitt folk ut med glede, sine utvalgte med fryderop,
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
og han gav dem hedningefolks land, og hvad folkeslag med møie hadde vunnet, tok de til eie,
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
forat de skulde holde hans forskrifter og ta vare på hans lover. Halleluja!
