Salme 105

1 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

Alleluia. Confitemini Domino, et invocate nomen eius: annunciate inter gentes opera eius.

2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

Cantate ei, et psallite ei: narrate omnia mirabilia eius.

3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;

Laudamini in nomine sancto eius: laetetur cor quaerentium Dominum.

4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;

Quaerite Dominum, et confirmamini: quaerite faciem eius semper.

5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

Mementote mirabilium eius, quae fecit: prodigia eius, et iudicia oris eius.

6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

Semen Abraham, servi eius: filii Iacob electi eius.

7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;

Ipse Dominus Deus noster: in universa terra iudicia eius.

8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Memor fuit in saeculum testamenti sui: verbi, quod mandavit in mille generationes:

9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

Quod disposuit ad Abraham: et iuramenti sui ad Isaac:

10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

Et statuit illud Iacob in praeceptum: et Israel in testamentum aeternum:

11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«

Dicens: Tibi dabo Terram Chanaan, funiculum hereditatis vestrae.

12 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,

Cum essent numero brevi, paucissimi et incolae eius:

13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

Et pertransierunt de gente in gentem, et de regno ad populum alterum.

14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:

Non reliquit hominem nocere eis: et corripuit pro eis reges.

15 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«

Nolite tangere christos meos: et in prophetis meis nolite malignari.

16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

Et vocavit famem super terram: et omne firmamentum panis contrivit.

17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

Misit ante eos virum: in servum venundatus est Ioseph.

18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

Humiliaverunt in compedibus pedes eius, ferrum pertransiit animam eius,

19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.

donec veniret verbum eius. Eloquium Domini inflammavit eum:

20 Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;

misit rex, et solvit eum; princeps populorum, et dimisit eum.

21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

Constituit eum dominum domus suae: et principem omnis possessionis suae:

22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.

Ut erudiret principes eius sicut semetipsum: et senes eius prudentiam doceret.

23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

Et intravit Israel in Aegyptum: et Iacob accola fuit in Terra Cham.

24 Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;

Et auxit populum suum vehementer: et firmavit eum super inimicos eius.

25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

Convertit cor eorum ut odirent populum eius: et dolum facerent in servos eius.

26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

Misit Moysen servum suum: Aaron, quem elegit ipsum.

27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

Posuit in eis verba signorum suorum, et prodigiorum in Terra Cham.

28 han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

Misit tenebras, et obscuravit: et non exacerbavit sermones suos.

29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

Convertit aquas eorum in sanguinem: et occidit pisces eorum.

30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

Edidit terra eorum ranas in penetralibus regum ipsorum.

31 han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

Dixit, et venit cynomyia: et cinifes in omnibus finibus eorum.

32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

Posuit pluvias eorum grandinem: ignem comburentem in terra ipsorum.

33 han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

Et percussit vineas eorum, et ficulneas eorum: et contrivit lignum finium eorum.

34 han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,

Dixit, et venit locusta, et bruchus, cuius non erat numerus:

35 de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;

Et comedit omne foenum in terra eorum: et comedit omnem fructum terrae eorum.

36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

Et percussit omne primogenitum in terra eorum: primitias omnis laboris eorum.

37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;

Et eduxit eos cum argento et auro: et non erat in tribubus eorum infirmus.

38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

Laetata est Aegyptus in profectione eorum: quia incubuit timor eorum super eos.

39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

Expandit nubem in protectionem eorum, et ignem ut luceret eis per noctem.

40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

Petierunt, et venit coturnix: et pane caeli saturavit eos.

41 han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

Dirupit petram, et fluxerunt aquae: abierunt in sicco flumina;

42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

Quoniam memor fuit verbi sancti sui, quod habuit ad Abraham puerum suum.

43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

Et eduxit populum suum in exultatione, et electos suos in laetitia.

44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

Et dedit illis regiones gentium: et labores populorum possederunt:

45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!

Ut custodiant iustificationes eius, et legem eius requirant.