Salme 105
1 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Priser Herren, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene!
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte glæder sig, som søge Herren!
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;
Spørger efter Herren og hans Magt, søger hans Ansigt alle Tider!
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Ihukommer hans underfulde Gerninger, som han har gjort, hans Jærtegn og hans Munds Domme.
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
I, hans Tjener Abrahams Sæd! Jakobs Børn, hans udvalgte!
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Han er Herren vor Gud; hans Domme ere over al Jorden.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Han kommer evindelig sin Pagt i Hu, det Ord, som han har befalet til tusinde Slægter,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
som han har indgaaet med Abraham, og sin Ed til Isaak,
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
hvilken han opstillede for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt
11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
sigende: Dig vil jeg give Kanaans Land til eders Arvs Lod;
12 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
der de vare en liden Hob, faa og fremmede deri;
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd.
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og revsede Konger for deres Skyld:
15 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
„Rører ikke mine salvede og gører ikke mine Profeter noget ondt‟.
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Og han kaldte Hunger over Landet, han formindskede alt Brøds Forraad.
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
Han sendte en Mand forud for dem; til Træl blev Josef solgt.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
De plagede hans Fødder i Stokken; han selv kom i Jern
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.
indtil den Tid, da hans Ord traf ind, da Herrens Tale havde lutret ham.
20 Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;
Kongen sendte hen og lod ham løs; han, som herskede over Folkene, gav ham fri.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Han satte ham til Herre over sit Hus og til Hersker over alt sit Gods,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
at han kunde binde hans Fyrster efter sin Villie og lære hans Ældste Visdom.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Saa kom Israel til Ægypten og Jakob boede som fremmed i Kams Land.
24 Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Men sit Folk gjorde han saare frugtbart og mægtigere end dets Modstandere.
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
Disses Sind omskiftede han, saa at de hadede hans Folk og handlede træskelig imod hans Tjenere.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
Han sendte Mose, sin Tjener, Aron, som han havde udvalgt.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
De kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land.
28 han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og de vare ikke genstridige imod hans Ord.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Han vendte deres Vande om til Blod og dræbte deres Fisk.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre.
31 han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land.
33 han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke.
34 han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem.
35 de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;
Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;
Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Han udbredte en Sky til Skjul og en Ild til at lyse om Natten.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.
41 han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Han oplod en Klippe, og der flød Vand, det løb igennem de tørre Steder som en Flod.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig.
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for,
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!
