Salme 105
1 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Kathutkung: Devit Oe, BAWIPA koe lunghawilawk dei awh. A min lahoi kaw awh nateh, a sak e hno hah tami pueng koe panueksak awh.
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Ama koe la sak awh, ama koe la sak laihoi, a sak e hno kângairu hno pueng hah dei awh.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
A min kathoung teh bari awh. BAWIPA katawngnaw e lungthin teh nawm naseh.
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;
BAWIPA hoi a thaonae hah tawng awh nateh, a minhmai hah hoehoe tawng awh.
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
Kângairu hno a sak e hah hoehoe pâkuem awh nateh, kângairunae hoi a pahni dawk hoi ka tâcawt e lawkcengnae hah pâkuem awh.
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
Oe a san Abraham catoun, nangmouh Jakop catounnaw, ama ni rawi e lah na o awh.
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Ama teh BAWIPA Cathut lah ao teh, a lawkcengnae ni talai pueng koung a katin.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
A lawkkam teh pou a pâkuem teh se thong totouh nakunghai thoseh,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
Abraham koe lawk a kam e hoi Isak koe thoe a bo e hai thoseh, kâ a poe e lawk teh a pâkuem.
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Hotnaw teh Jakop Catounnaw hanelah, ka cak e phung lah a sak teh, Isarel hanelah a yungyoe e lawkkam doeh.
11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
Kanaan ram heh râw lah na poe han telah lawk a kam.
12 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
Tami kayounca lah ao awh lahunnah, oe kayounca lah imyin lah ka o awh.
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Kho touh hnukkhu kho touh, uknaeram hnukkhu alouke koe a kâva awh.
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Ahnimouh rektap hane pasoung hoeh. Bokheiyah, ahnimouh kecu dawk siangpahrang hah a yue pouh.
15 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
Satui ka awi e naw hah tek awh hanh. Ka profetnaw hah runae poe hanh telah a ti.
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Hothloilah, ram thung takang a tho sak teh, cang hoi apawhik naw koung a raphoe pouh.
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
Ahnimae hmalah a patoun awh e, Joseph teh san patetlah a yo awh.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
a khok hlong a buet pouh awh teh, sumbawtarui hoi a rektap awh.
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.
A dei tangcoung e a kuep hoehroukrak, BAWIPA ni ahni teh a tanouk.
20 Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;
Hottelah siangpahrang ni a patoun teh a tâco sak teh, ukkung lah o hanlah a hlout sak.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
A imthungkhu kahrawikungnaw a tawn e pueng hoi,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
a tami bawinaw yue thainae kâ hoi kahrawikungnaw lungangnae cangkhai hanelah, kaukkung lah a coung sak.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Isarel hai Izip ram lah a tho teh, Jakop hai Ham ram vah ao.
24 Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;
A taminaw moi a pung sak teh, ahnimouh ka tarannaw hlak a tha hoe kaawm lah a coung sak.
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
A taminaw hah a tarannaw ni a hmuhma awh teh, a sannaw hah huenghai hoi dumyen hanelah a lungthin a kâhleng sak.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
A san Mosi hoi a rawi e Aron hoi a patoun.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Mitnout hah a taminaw koe a sak teh, Ham ram dawk kângairu hno hah a sak.
28 han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Hmonae hah a tho teh koung a hmo. Hahoi a lawk teh oun thai awh hoeh.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Ahnimae tui hah thi lah a coung sak teh, tangawn hah a due sak.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Ahnimae ram teh ekka hoi king akawi teh, siangpahrang imthung totouh koung akawi.
31 han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Lawk a dei boteh bitsei thouk a tâco teh ahri hai a ram pueng dawk a tâco.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Kho rak yueng lah roun a poe, a ram dawk hmaito hai a tâco sak.
33 han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
Misurkung hoi thaibunglung kung koung a raphoe teh a ram dawk e thingkungnaw a khoe pouh.
34 han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Lawk a dei teh samtongnaw a tho awh teh, touklek hoeh lah a tho awh.
35 de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;
Hotnaw ni a ram dawk e apawhik pueng a ca teh, apawhik pueng hah capingkacailah a ca awh.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
A ram dawk e camin pueng hai a raphoe teh, aluepaw pueng hai koung a raphoe pouh.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;
Hothloilah, sui hoi ngun hoi a tâco sak teh, a taminaw thung dawk kabawp han totouh, ka vout e awm hoeh.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
A tâco awh navah, Izipnaw a lunghawi awh. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh hah a taki awh.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Ka ngue hanelah tâmai a pâyam sak teh, khohmo ka ang sak hanlah hmai hah a poe.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
Tamimaya ni a hei awh e tamuem hah a poe teh, kalvanlae rawca hoi a von a paha awh.
41 han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Lungsong a paawng teh, tui a tâco, kahrawngum palang patetlah a lawng.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Bangtelah tetpawiteh, a san Abraham koe kathounge a lawkkam hah pahnim hoeh.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
A taminaw hah konawm laihoi a hrawi teh, a rawi e naw hah thadamcalah a hrawi.
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
A phunglam hah tarawi vaiteh, kâlawk a tarawi thai awh nahanlah,
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
Jentelnaw e ram hah a poe teh, ayâ ni a tawk tangcoung e hah a pang sak. Hallelujah.
