Salme 105

1 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

Bawipa venawh zeelnaak awi kqawn unawh taw, ang ming ce khy lah uh; a ik-oeih sai ce thlangphyn a venawh sim sak lah uh.

2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;

A venawh laa sa unawh taw, am kyihcahnaak laa sa lah uh; kawpoek kyi ik-oeih a sai ce kqawn uh.

3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;

Ang ming ciim boeimang seitaw; Bawipa ak suikhqi ak kawlung taw zeel seh.

4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Aasyn;

Bawipa ingkaw ak thaawmnaak ce sui u nawhtaw; a haai ce a poepa na sui lah uh.

5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,

Kawpoek kyi ngaihak ik-oeih a saikhqi ingkaw awidengnaak ak kqawn ce sim poe lah uh,

6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

a tyihzawih Abaraham a cadilkhqi aw, amah ing ak tyh Jakob cakhqi aw sim poe lah uh.

7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;

Anih taw Bawipa ningnih a Khawsa na awm hy; a awidengnaak taw khawmdek boeih ak khan awh awm hy.

8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

A paipi ce kumqui dyna sim poe nawh, ak awipeek ce, cadil naa thong oet dyna sim poe hy,

9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;

Abraham ing ani awk haih paipi ing Isak a venawh awi a taak ce sim khak hy.

10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

Ce ak awi ce awitlyh a myihna Jakob a venawh caksak nawh, Israel a venawh kumqui paipi na tahy:

11 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«

Kanan qam ce ni pe kawng nyng saw na taham qo amyihna pang kawp ti,” tina hy.

12 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,

Thlangmi ami zawica awh, ak zawica tloek ce, qam khuiawh khin na awm hy,

13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

phyn pynoet ingkaw pynoet a venawh, qam pynoet ingkaw pynoet a venawh pla khing uhy.

14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:

U ingawm cekkhqi ce am thekha nak khqi uhy; a mingmih awh sangpahrangkhqi ce toel hy:

15 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«

Situi ak sypkhqi ve koeh bi kawm uk ti; ka tawnghakhqi awm nganbawh koeh pe qoe qoe kawm uk ti,” tina hy.

16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;

Ram khuiawh khawseet khawkha pha sak nawh cekkhqi a buh boeih ce hqe pehy;

17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

cekkhqi haiawh thlang pynoet – tamnaa na ami zawih Joseph ce tyih pehy.

18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,

A khaw awh khawcehkhqi byn pe unawh, a hawng awh thi quikhqi ing khit uhy,

19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENS Ord stod han Prøven igennem.

amah ing ak kqawn oepchoeh ce a soep hlan khui, Bawipak awi ing ak thym ce a sim sak hlan dy cemyihna awm hy.

20 Paa Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs;

Sangpahrang ing thlang tyi nawh loet sak hy, thlang kqeng ak ukkung ing anih ce loet sak hy.

21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

Anih ce ipkhui awh boei na ta nawh, a taak ik-oeihkhqi boeih ak khan awh ukkung na tahy,

22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.

boei capakhqi ce a ngaih amyihna cawngpyi aham ingkaw, a hqamcakhqi cyihnaak cawngpyi aham cemyihna awm sak hy.

23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.

Cekcoengawh Israelkhqi ce Izip ram na kun hy; Ham ram awh khin na Jakob ce awm hy.

24 Han lod sit Folk blive saare frugtbart og stærkere end dets Fjender;

Bawipa ing ak thlangkhqi ce ak thaih qah sak hy; a qaalkhqi ham khawzah na coeng sak hy,

25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.

amah ak thlangkhqi sawhnaak aham cekkhqi ak kawlung ce hawi pe nawh, a tyihzawihkhqi ce huhqyt sak hy.

26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;

A tyihzoeih Mosi ingkaw ak thlang tyk Aaqon ce tyi hy.

27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;

Cekkqawi ing cekkhqing lak awh kawpoek kyi hatnaak ingkaw ngaihak ik-oeih ce Ham qam awh sai pe hy nih.

28 han sendte Mørke, saa blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;

Thannaak ce tyi pe nawh rampum awh khaw than sak hy – kawtih ak awi ce cekkhqi ing am eek pehy na ti nawh nu?

29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;

Tuikhqi ce thi na thoeng sak nawh, ngakhqi thih pe sak kang hy.

30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;

A ram khuiawh ta-ukhqi da pe sak nawh a boeikhqi a ihkhunkhqi dyna awm pe sak hy.

31 han talede, saa kom der Bremser og Myg i alt deres Land;

Awi kqawn pe tlaih bai nawh, pikhqi law pe khung bai hy, a rampum awh hlip hqoeng na be sak hy.

32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

Khawtlan ce qeel na thoeng sak nawh, a rampum awh khaw phla pe sak hy;

33 han slog baade Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;

misurkungkhqi ingkaw thaikungkhqi deh pe kanglak nawh a qam khuiawh kaw thingkhqi tluk pe sak boeih hy.

34 han talede, saa kom der Græshopper, Springere uden Tal,

Awi kqawn tlaih bai nawh, cawh boeikhqi ce law uhy, noet noeng kaana khamkhawkkhqi ce doem hy;

35 de aad alt Græs i Landet, de aad deres Jords Afgrøde;

a qam khuiawh kaw thinghah ai pe kanglak nawh dek awh ak cawt tawi a an ai pe kang hy.

36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;

Cekcoengawh a ram khui awhkaw cakcyk boeih ce him pehy, thlanghqing ak thaihcykkhqi boeih ce him pehy.

37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled;

Sui ingkaw ngun phyih sak nawh, Isarel ce cawn sak hy, a pilnam khuiawh tha amak awm pynoet awm am awm hy.

38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

Israel a dawngawh cekkhqi ak khan awh kqihnaak a pha a dawngawh, cekkhqi ami ceh awh Izipkhqi amik kaw zeel hy.

39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;

Cekkhqi ak dah aham myi zam sak hy, than awh vangnaak ak pe na mai pehy.

40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

Cekkhqi ing ami thoeh awh, tytyt pe nawh khan nakaw phaihpi ing ak phoenkhqi phyi pe sak hy.

41 han aabnede Klippen, og Vand strømmed ud, det løb som en Flod i Ørkenen.

Lungnu awng nawh tui thoeh pe sak hy; kqawng qamkoh awh tuiva a myihna lawng hy.

42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;

A tyihzawih Abaraham a venawh a peek a awitaak ciim ce sim khak hy.

43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;

Zeel doena ak thlangkhqi ce ceh pyi nawh, ak tyh thlangkhqi ce awmhly khynaak ing hqui a sawi hy;

44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

thlangphyn khqi a ram ce cekkhqi venawh pehy, thlak chang ing a bi a lawh ce ram ce qo na pang uhy –

45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!

a mingmih ing ak awipeekkhqi ce hquut unawh a cawngpyinaak awikhqi ce ami hquutnaak thai aham cekkhqi ce sai pehy. Bawipa taw kyihcah lah uh.