Salme 104
1 Min sjæl, lov HERREN! HERRE min Gud, du er saare stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
Mi soule, blesse thou the Lord; my Lord God, thou art magnyfied greetli. Thou hast clothid knouleching and fairnesse; and thou art clothid with liyt,
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
as with a cloth. And thou stretchist forth heuene as a skyn;
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem paa Vindens Vinger;
and thou hilist with watris the hiyer partis therof. Which settist a cloude thi stiyng; which goest on the fetheris of wyndis.
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
Which makist spiritis thin aungels; and thi mynystris brennynge fier.
5 Du fæsted Jorden paa dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
Which hast foundid the erthe on his stablenesse; it schal not be bowid in to the world of world.
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
The depthe of watris as a cloth is the clothing therof; watris schulen stonde on hillis.
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
Tho schulen fle fro thi blamyng; men schulen be aferd of the vois of thi thundur.
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
Hillis stien vp, and feeldis goen doun; in to the place which thou hast foundid to tho.
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, saa de ikke igen skal tilhylle Jorden.
Thou hast set a terme, which tho schulen not passe; nether tho schulen be turned, for to hile the erthe.
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
And thou sendist out wellis in grete valeis; watris schulen passe bitwix the myddil of hillis.
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
Alle the beestis of the feeld schulen drynke; wielde assis schulen abide in her thirst.
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
Briddis of the eir schulen dwelle on tho; fro the myddis of stoonys thei schulen yyue voices.
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
And thou moistist hillis of her hiyer thingis; the erthe schal be fillid of the fruyt of thi werkis.
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, saa du frembringer Brød af Jorden
And thou bringist forth hei to beestis; and eerbe to the seruyce of men. That thou bringe forth breed of the erthe;
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
and that wiyn make glad the herte of men. That he make glad the face with oile; and that breed make stidefast the herte of man.
16 HERRENS Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
The trees of the feeld schulen be fillid, and the cedris of the Liban, whiche he plauntide;
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
sparewis schulen make nest there. The hous of the gerfaukun is the leeder of tho;
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
hiye hillis ben refute to hertis; a stoon is refutt to irchouns.
19 Du skabte Maanen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
He made the moone in to tymes; the sunne knewe his goyng doun.
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
Thou hast set derknessis, and nyyt is maad; alle beestis of the wode schulen go ther ynne.
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
Liouns whelpis rorynge for to rauysche; and to seke of God meete to hem silf.
22 De sniger sig bort, naar Sol staar op, og lægger sig i deres Huler;
The sunne is risun, and tho ben gaderid togidere; and tho schulen be set in her couchis.
23 Mennesket gaar til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder paa.
A man schal go out to his werk; and to his worching, til to the euentid.
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Lord, thi werkis ben magnefiede ful myche, thou hast maad alle thingis in wisdom; the erthe is fillid with thi possessioun.
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, baade smaa og store;
This see is greet and large to hondis; there ben crepinge beestis, of which is noon noumbre. Litil beestis with grete;
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
schippis schulen passe there. This dragoun which thou hast formyd; for to scorne hym.
27 De bier alle paa dig, at du skal give dem Føde i Tide;
Alle thingis abiden of thee; that thou yyue to hem meete in tyme.
28 du giver dem den, og de sanker, du aabner din Haand, og de mættes med godt.
Whanne thou schalt yyue to hem, thei schulen gadere; whanne thou schalt opene thin hond, alle thingis schulen be fillid with goodnesse.
29 Du skjuler dit Aasyn, og de forfærdes; du tager deres Aand, og de dør og vender tilbage til Støvet;
But whanne thou schalt turne awey the face, thei schulen be disturblid; thou schalt take awei the spirit of them, and thei schulen faile; and thei schulen turne ayen in to her dust.
30 du sender din Aand, og de skabes, Jordens Aasyn fornyer du.
Sende out thi spirit, and thei schulen be formed of the newe; and thou schalt renule the face of the erthe.
31 HERRENS Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
The glorie of the Lord be in to the world; the Lord schal be glad in hise werkis.
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger.
Which biholdith the erthe, and makith it to tremble; which touchith hillis, and tho smoken.
33 Jeg vil synge for HERREN, saa længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
I schal singe to the Lord in my lijf; Y schal seie salm to my God, as longe as Y am.
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
Mi speche be myrie to him; forsothe Y schal delite in the Lord.
35 Maatte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Synneris faile fro the erthe, and wickid men faile, so that thei be not; my soule, blesse thou the Lord.
