< Salme 103 >
1 Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
Dawut yazghan küy: — Perwerdigargha teshekkür qaytur, i jénim; I pütün wujudum, Uning muqeddes namigha teshekkür qaytur!
2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
Perwerdigargha teshekkür qaytur, i jénim, Untuma uning barliq méhrimbanliq-beriketlirini;
3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
U pütkül qebihlikliringni kechüridu, Barliq késelliringge dawa qilidu;
4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
Hayatingni hangdin hörlükke qutquzidu, Béshinggha méhir-muhebbet hem rehimdilliqlarni taj qilip kiygüzidu.
5 han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
Könglüngni nazunémetler bilen qanduridu; Yashliqing bürkütningkidek yéngilinidu.
6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
Perwerdigar barliq ézilgenler üchün heqqaniyliq hem adaletni yürgüzidu;
7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
U Öz yollirini Musagha, Qilghanlirini Israillargha namayan qilghan.
8 barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
Perwerdigar rehimdil we shepqetliktur, U asanliqche achchiqlanmaydu, Uning méhir-muhebbiti téship turidu.
9 han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
U uzun’ghiche eyiblewermeydu, Yaki ta menggüge ghezipide turiwermeydu.
10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
U bizge gunahlirimizgha qarita muamilide bolghan emes, Bizge qebihliklirimizge qarita tégishlikini yandurghan emes.
11 Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
Asman yerdin qanchilik égiz bolsa, Uningdin qorqidighanlargha bolghan muhebbitimu shunchilik zordür.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
Sherq gherbtin qanchilik yiraqta bolsa, Bizdiki asiyliqlarnimu shunche yiraqlashturdi.
13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
Ata balilirigha qandaq köyün’gen bolsa, Perwerdigarmu Özidin qorqidighanlargha shundaq méhribandur.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
Chünki U Özi bizning jismimizni bilidu, Tupraqtin ikenlikimizni U ésige alidu.
15 som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
Insan bolsa — uning künliri ot-chöpke oxshaydu, Daladiki güldek ünüp chiqip chéchekleydu;
16 naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
Uning üstidin shamal uchup ötidu, U yoq bolidu, esliy makanimu uni qayta tonumaydu.
17 Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
Lékin Özidin qorqidighanlargha, Öz ehdisige wapa qilghanlargha, Körsetmilirini orunlash üchün ularni éside tutqanlargha, Perwerdigarning méhir-muhebbiti ezeldin ebedgiche, Heqqaniyiti ewladtin ewladlirigichidur.
18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
Perwerdigar textini ershte qurghan, Uning selteniti hemmining üstidin höküm süridu;
20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
I sözige qulaq salghuchi, Kalamini ijra qilghuchi, qudriti zor bolghan Uning perishtiliri, Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturunglar!
21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
I siler, Uning barliq qoshunliri, Iradisini ada qilghuchi xizmetkarliri, Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturunglar!
22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
I, Uning barliq yasighanliri, Hökümranliqi astidiki barliq jaylarda Perwerdigargha teshekkür-medhiye qayturunglar! I méning jénim, Perwerdigargha teshekkür qaytur!