Salme 103
1 Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
Zabbuli Ya Dawudi. Weebaze Mukama, ggwe emmeeme yange; ne byonna ebiri mu nze byebaze erinnya lye ettukuvu.
2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
Weebaze Mukama, ggwe emmeeme yange, era teweerabiranga birungi bye byonna.
3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
Asonyiwa ebibi byo byonna, n’awonya n’endwadde zo zonna.
4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
Anunula obulamu bwo emagombe, n’akusaasira era n’akwagala n’okwagala okutaggwaawo.
5 han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
Awa emmeeme yo ebintu ebirungi byeyagala; obuvubuka bwo ne budda buggya ng’empungu.
6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
Mukama asala mu butuukirivu ne mu bwenkanya, ensonga z’abo bonna abajoogebwa.
7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
Yamanyisa Musa ebyo by’ayagala, n’alaga abaana ba Isirayiri ebikolwa bye.
8 barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
Mukama wa kisa era ajjudde okusaasira, tasunguwala mangu, era alina okwagala okutaggwaawo.
9 han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
Taasibenga busungu ku mwoyo, era tasunguwala kumala bbanga lyonna.
10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
Tatukola ng’okwonoona kwaffe bwe kuli, wadde okutusasula ng’ebikolwa byaffe ebitali bya butuukirivu bwe biri.
11 Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
Ng’eggulu bwe litumbidde ennyo waggulu w’ensi, n’okwagala kwe bwe kuli okunene bwe kutyo eri abo abamutya.
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
Ebibi byaffe abituggyako n’abitwala wala ng’ebuvanjuba bw’eri ewala okuva ebugwanjuba.
13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
Kitaawe w’abaana nga bw’asaasira abaana be, ne Mukama bw’atyo bw’asaasira abo abamutya.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
Kubanga amanyi nga bwe twakolebwa era ng’ajjukira nti tuli nfuufu.
15 som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
Wabula omuntu, ennaku z’obulamu bwe ziri ng’omuddo; akula n’agimuka ng’ekimuli eky’omu nnimiro;
16 naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
empewo ekifuuwa, ne kifa; nga ne we kyali tewakyajjukirwa.
17 Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
Naye okwagala kwa Katonda eri abo abamutya tekuggwaawo emirembe gyonna, n’obulokozi bwe eri abaana b’abaana baabwe.
18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
Be bo abakuuma endagaano ye ne bajjukira okugondera amateeka ge.
19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
Mukama anywezezza entebe ye ey’obwakabaka mu ggulu, n’obwakabaka bwe bufuga ensi yonna.
20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
Mwebaze Mukama mmwe bamalayika be, mmwe ab’amaanyi abakola ky’agamba, era abagondera ekigambo kye.
21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
Mwebaze Mukama mmwe amaggye ge ag’omu ggulu, mmwe abaweereza be abakola by’ayagala.
22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
Mwebaze Mukama, mmwe ebitonde bye byonna ebiri mu matwale ge gonna. Weebaze Mukama, ggwe emmeeme yange.
