< Salme 103 >
1 Af David. Min Sjæl, lov HERREN, og alt i mig love hans hellige Navn!
Ipsi David. [Benedic, anima mea, Domino, et omnia quæ intra me sunt nomini sancto ejus.
2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
Benedic, anima mea, Domino, et noli oblivisci omnes retributiones ejus.
3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
Qui propitiatur omnibus iniquitatibus tuis; qui sanat omnes infirmitates tuas:
4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
qui redimit de interitu vitam tuam; qui coronat te in misericordia et miserationibus:
5 han, som mætter din Sjæl med godt, saa du bliver ung igen som Ørnen!
qui replet in bonis desiderium tuum; renovabitur ut aquilæ juventus tua:
6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
faciens misericordias Dominus, et judicium omnibus injuriam patientibus.
7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
Notas fecit vias suas Moysi; filiis Israël voluntates suas.
8 barmhjertig og naadig er HERREN, langmodig og rig paa Miskundhed;
Miserator et misericors Dominus: longanimis, et multum misericors.
9 han gaar ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt paa Vrede;
Non in perpetuum irascetur, neque in æternum comminabitur.
10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
Non secundum peccata nostra fecit nobis, neque secundum iniquitates nostras retribuit nobis.
11 Men saa højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
Quoniam secundum altitudinem cæli a terra, corroboravit misericordiam suam super timentes se;
12 Saa langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
quantum distat ortus ab occidente, longe fecit a nobis iniquitates nostras.
13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
Quomodo miseretur pater filiorum, misertus est Dominus timentibus se.
14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
Quoniam ipse cognovit figmentum nostrum; recordatus est quoniam pulvis sumus.
15 som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;
Homo, sicut fœnum dies ejus; tamquam flos agri, sic efflorebit:
16 naar et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
quoniam spiritus pertransibit in illo, et non subsistet, et non cognoscet amplius locum suum.
17 Men HERRENS Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
Misericordia autem Domini ab æterno, et usque in æternum super timentes eum. Et justitia illius in filios filiorum,
18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, saa de gør derefter.
his qui servant testamentum ejus, et memores sunt mandatorum ipsius ad faciendum ea.
19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
Dominus in cælo paravit sedem suam, et regnum ipsius omnibus dominabitur.
20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, saa snart I hører hans Røst.
Benedicite Domino, omnes angeli ejus: potentes virtute, facientes verbum illius, ad audiendam vocem sermonum ejus.
21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
Benedicite Domino, omnes virtutes ejus; ministri ejus, qui facitis voluntatem ejus.
22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, paa hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
Benedicite Domino, omnia opera ejus: in omni loco dominationis ejus, benedic, anima mea, Domino.]